|

GRANTRÆET

I 1929 kom det kære juletræ til ære og værdighed på julemærket – atter et smukt udført tegnearbejde…

GRANTRÆET

Dagens træhugst: Kurt Villy Svendsen

Rettelig er titlen på julemærket 1929 ”Barn med juletræ”, og det er udført af den eminente plakatkunstner Sven Henriksen. Mig bekendt nåede Henriksen ikke at fremstille julekort, men han var en fremragende tegner af udstillings- og reklameplakater.

Sven Henriksen blev født den 29. juli 1890 i København, men desværre afgik han allerede ved døden den 25. december 1935, efter at have stukket sig på et søm i sit værksted. Der gik blodforgiftning i såret, og penicillin fandtes ikke.

Måske er Sven Henriksen ikke længere så kendt i offentligheden, men alligevel huskes hans fantastiske plakat fra bryggeriet ”Stjernen” stadig af mange. Den flotte reklame findes også som emaljeskilt og viser en arbejdsmand, som drikker en øl.

Men tilbage til barnet med juletræet.

Juletræet, som naturligvis skal være et grantræ. Nu om stunder har ædelgranerne vundet indpas efter i mange år at have overladt den attråede plads til den gode, gamle rødgran. Dog ser det ud til, at antallet af rødgraner atter er i stigning.

Og så var der lige det med den attråede plads!

Tjah – Den kendte tegner af julekort – Mogens Lorentzen – skrev engang under billedet af et juletræ: ”I stenbro slår man ikke gerne rod – og endnu mindre på en træbensfod”.

Nej – det er bestemt ikke rart at blive udvalgt til at være juletræ. Tænk bare på H. C. Andersen, som allerede i 1844 skrev eventyret ”Grantræet”, hvor det blandt andet lyder:

”Når det var ved juletid, da blev ganske unge træer fældet, træer som tit ikke engang var store. Disse unge træer, og de var just de allersmukkeste, beholdt altid alle deres grene, de blev lagt på vogne, og heste trak dem ud af skoven”.

Derefter følger nogle herlige dage for det udvalgte grantræ, men det ender alligevel med, at træet slæbes ud i en krog i gården, overladt til mus og rotters spot og spe, før børnene, der før var det så venligt stemt, tramper på det og kalder det væmmelige ord.

Til sidst hugger tjenestekarlen træet i stykker og smider stumperne ind under bryggerkedlen.

Og så var træet brændt ud. Forbi, forbi, skriver H. C. Andersen.

Men dansen omkring juletræet holder menneskene meget af, og efter sigende havde man allerede juletræer i oldtiden til de romerske solhvervsfester. Senere nåede skikken til Frankrig og Tyskland, og det menes, at danskerne første gang mødte juletræet blandt indvandrede tyskere.

Danmarks første juletræ omtales i 1808, da grevinde Wilhelmine Holstein på godset ”Holsteinborg” anskaffede et træ til sin datter.

Blandt almindelige borgere blev det første juletræ tændt juleaften 1811. Det skete i Ny Kongensgade i København, hvor doktor Martin Lehmann – far til den senere kendte politiker og minister, Orla Lehmann – skabte stort postyr i kvarteret, da det loftshøje træ blev anbragt inde i stuen. Da de levende lys hen ad aften blev tændt på træet, rejste folk stiger uden for husets vinduer for at tage denne besynderlige adfærd af ellers fornuftige og sympatiske folk i nøjere øjesyn. Nu havde Lehmanns da mistet forstanden…

Julemærket fra 1929 på det tidstypiske kort, som sendes til Niels Tønnesen på Volstrup ved Lerbjerg, er tegnet af Orla Muff – eller Orla Jacobsen, som var hans borgerlige navn.

Orla Muff står bag mange julekort med glade nisser iført store, vamsede huer, og ofte er denne kunstners grise udstyret med temmelig lange tryner. Børn, landskaber og blomster mestrede han også.

Født den 22.4.1903 i København og død samme sted den 14.12.1984.

 

 

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Pandekagedag
5. mar. 2019

Pandekagedag

VETERAN PLØJNING
9. mar. 2019

VETERAN PLØJNING

Loading...

Forslag: CO2-kompensation i Favrskov

Forslag: CO2-kompensation i Favrskov

Hvis danskernes CO2-udledning skal ned, et er bl.a. nødvendigt at begrænse flyvningen. Men det er svært,. Det vil nok hjælpe lidt at indføre afgifter, men der er også brug for at kunne betale kompensation for den CO2 man udleder når ... læs mere
Glade hundesmileys over hele landet

Glade hundesmileys over hele landet

Landets hundekenneler, -internater og -pensioner har fået en smiley, som viser, hvor godt de passer på deres hunde ... læs mere
Flot Fastelavnsoptog i gaderne i Hadsten

Flot Fastelavnsoptog i gaderne i Hadsten

Med start på Biblioteket og slut på Hans Gadebergs Plads - se billedreportage ... læs mere
Vi skal hjælpe skoletrætte børn

Vi skal hjælpe skoletrætte børn

Birgit Liin, byrådsmedlem for Venstre i Favrskov Byråd, Formand for Børne- og Skoleudvalget, Hvidtjørnevej 3, Laurbjerg, 8870 Langå ... læs mere
Efterlysning : Dagens lille fund på en mark øst for Hadsten.

Efterlysning : Dagens lille fund på en mark øst for Hadsten.

Dagens lille fund gav et par henvendelser, der kaster lidt lys over fundet  ... læs mere
Røverkøb

Røverkøb

Røde Kors Butikken i Thorsø giver den nu en ekstra  skalle ... læs mere
2 indbrud i Hadsten

2 indbrud i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Kvalitetsrapport på børne- og familieområdet

Kvalitetsrapport på børne- og familieområdet

Byrådet har godkendt den første kvalitetsrapport på børne- og familieområdet "Kvalitetsrapport for Børn og Familie 2018" ... læs mere
VENSTRE SKAL FINDE EN NY SPIDSKANDIDAT

VENSTRE SKAL FINDE EN NY SPIDSKANDIDAT

På den netop afholdte generalforsamling hos Venstre i Favrskov oplyste viceborgmester Flemming Nørgaard, at han ikke genopstiller som spidskandidat til det kommende kommunalvalg i 2021 ... læs mere
2 indbrud i Hinnerup

2 indbrud i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
KIRKE OG SOGN - marts 2019

KIRKE OG SOGN – marts 2019

Nyt fra Lyngå, Lerbjerg og Skjød ... læs mere
Nyt fra LMO

Nyt fra LMO

Temamøde om goldkofodring ... læs mere
Loading...