|

”GREVENS FEJDE” i Lyngå er gået ind i en ny fase

Modstandsgruppen ”Foreningen imod nye kæmpestalde til masseproduktion af slagtekyllinger” beder nu samtlige byrådspolitikere og kredsens folketingsmedlem om at tone rent flag i ”Grevens Fejde”.

Af Eigil Jacobsen

Ill.: Skitse over den påtænkte kyllingefabrik

Alle 25 byrådspolitikere samt Favrskovkredsens enlige folketingskandidat, Daniel Toft Jakobsen, har netop fra modstandsgruppen modtaget et såkaldt ”åbent brev”, der redegør for modstanden og problemstillingerne omkring den påtænkte kæmpe kyllingefabrik, som Wefri A/S (lensgreve Bendt Wedell fra Frijsenborg Gods – deraf ”Grevens Fejde”) ansøger om at opføre umiddelbart vest for landsbyen Lyngå.

Den store store folkelige modstand mod den påtænkte kyllingefabrik omfatter en lang række faktorer, herunder lugt, støj og transportgener. Både fra selve kyllingeproduktionen, men også fra det påtænkte store halmfyr, der skal opvarme de to stalde. Desuden er drikkevandet i området truet af projektet.

Byrådet anklages i brevet for at være ”gået i flyverskjul” i sagen og overlade hele godkendelsesproceduren til kommunens forvaltning.
Forvaltningens hidtidige behandling af ansøgningen har efter modstandsgruppens opfattelse taget ensidigt hensyn til ansøger og ikke imødekommet indsigelser fra Lyngåborgernes side. Faktisk mener man, at forvaltningen på forhånd har besluttet sig for at give projektet deres ”gummistempel”.

Med hensyn til bekymringerne omkring drikkevandet lyder det i brevet således:
”Det forekommer os intet mindre end forrykt, at projektet vil blive placeret direkte oven på et drikkevands-indvindingsområde for Lyngå Vestre Vandværk og meget tæt på en vandværksboring.
Man skulle tro, at landets største jordbesidder måtte kunne finde en bedre egnet placering, hvor drikkevandet ikke er i farezonen.
Vi tænker her på den skadelige udledning fra de titusindvis af kyllingers afføring (nitrat), der med garanti over tid vil sive ned til grundvandet.
Iflg. Favrskov Kommunes egen vurdering er området udnævnt til nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og indsatsområde (I0), der skal beskyttes mod nitrat.

Forvaltningen har i denne forbindelse givet ”carte blance” til ansøgeren til at minimere problemet ved at tilså hønsegårdene med 1-årige grønne planter uden nærmere specifikation…” (citat slut).

Det åbne brev afsluttes med en opfordring til byrådsmedlemmer og folketingskandidat til at tilkendegive deres individuelle holdning til problemkomplekset omkring den påtænkte kæmpe kyllingefabrik lige uden for Lyngå.

FAKTABOKS
Den oprindelige Grevens Fejde var en borgerkrig i Danmark i 1534-1536 mellem almuen på den ene side og den danske adel og den højere præstestand på den anden.
Adelsvældet gik dengang styrket ud af konflikten…
Grevens Fejde anno 2019 i og omkring Lyngå foregår ligeledes mellem ”almuen” på den ene side, nemlig borgerne i Lyngå og en repræsentant fra den danske adel, nemlig greve Bendt Wedell fra Frijsenborg, som har skiftet præstestanden ud med embedsværket i Favrskov Kommune, på den anden side.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Skal du til fodbold i Århus ? - Fem nye midlertidige hot spots i Aarhus

Skal du til fodbold i Århus ? – Fem nye midlertidige hot spots i Aarhus

Østjyllands Politi opretter fem nye midlertidige hot spots for at modvirke større sammenstimlen i byen i forbindelse med superligakamp på søndag ... læs mere
Pitabrød med risiko for mug trukket tilbage

Pitabrød med risiko for mug trukket tilbage

Geia Food A/S tilbagekalder pitabrød grundet risiko for mug. Risiko for mug gør produktet uegnet til menneskeføde ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 477.

Ugens naturbilleder nr. 477.

Ugens cocktail består af motiver fra Julsø i Ry, gråænder, dådyr og sommerfugle, krydret med lidt blomster ... læs mere
Efterlyst for knivstikkeri

Efterlyst for knivstikkeri

Midt og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til af finde en mistænkt. Den 20-årige mand mistænkes for at være gerningsmand til grov vold ... læs mere
Ukrudtsbrænder tændte ild i udhus

Ukrudtsbrænder tændte ild i udhus

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Vis flaget for alle ramt af kræft

Vis flaget for alle ramt af kræft

Det er sommer, det er sol, og det er måske ferie for dig? ... læs mere
Fremlysning af Siberian Husky

Fremlysning af Siberian Husky

Østjyllands Politi søger ejeren af en hund ... læs mere
Pressemeddelelse fra ÆLDRESAGEN

Pressemeddelelse fra ÆLDRESAGEN

Aflyser og udskyder busture og andre aktiviteter ... læs mere
Loading...