|

Grundsalget topper i Favrskov

Så er der for alvor igen kommet gang i grundsalget i Favrskov Kommune

 I de første ni måneder er der solgt 64 boliggrunde fordelt over hele kommunen. Det er det højeste antal solgte grunde på et år siden kommunesammenlægningen i 2007.

Der er tradition for, at nye byggegrunde i Hinnerup og Søften bliver solgt meget hurtigt og til høje priser. Den positive udvikling i grundsalget i 2020 er imidlertid sket uden, der har været grunde til salg i netop de to byer. 

– Corona-situationen har på mange måder gjort 2020 til et ”mærkeligt” år, hvor meget er aflyst, og andet har været vanskeligt at gennemføre. Heldigvis har det ikke stoppet folks lyst til at bygge nyt og skabe nye rammer om deres hverdag. Det er især glædeligt, at folk i den grad har fundet ud af, at der er mange skønne steder at bygge deres nye bolig i Favrskov. Vi har allerede nu solgt 64 byggegrunde i år, og det betyder, at der er solgt flere grunde på de første ni måneder af 2020, end der blev solgt i hele 2019, hvor vi solgte 59 grunde, siger borgmester Nils Borring. 

Borgmesteren tilskriver en ny og mere målrettet profilering af Favrskov en del af æren for de flotte salgstal.  

– Vi har det seneste års tid arbejdet målrettet på at øge kendskabet til Favrskov som en attraktiv bosætningskommune via en række indsatser, der strækker sig lige fra et nyt bosætningssite over Instagram, reklamer på TV og busser samt ikke mindst en markant større tilstedeværelse på sociale medier. Vi har en mangfoldighed af udfoldelsesmuligheder og alle steder en nærhed til en skøn natur. Det har folk for alvor fået øje på, og det er vi rigtig glade for, udtaler borgmesteren. 

En af højdespringerne på listen over steder, hvor der er stor interesse for at købe en boliggrund, er Lading. Her er 25 af de 28 grunde, der blev sat til salg i februar 2020, solgt eller reserveret. Tilsvarende går salget på Flegebakken og Seglager i den sydlige del af Hadsten også rigtig godt. Her er der i løbet af 2020 solgt 31 grunde. 

Hertil kommer 15 solgte grunde i 2020 i udstykningerne Kornmarken og Hvedebakken i Hammel samt salget af grunde i såvel Voldum, Thorsø og Ulstrup. At der nu er solgt tre grunde i Amstrup Bakker glæder særligt borgmesteren, da det er flere år siden, der er solgt flere grunde inden for kort tid i Ulstrup.   

– Vi er naturligvis glade for de store salgstal i Hadsten, Lading og Hammel, men jeg hæfter mig særligt ved, at vi nu igen sælger grunde i Ulstrup, Thorsø og Voldum. Det er naturligvis meget positivt for de tre byer og et tegn på vækst, men det er også godt for kommunen som helhed, at udviklingen sker bredt i kommunen, siger borgmesteren. 

På kommunen nye hjemmeside flyttilfavrskov.dk kan du læse mere om Favrskov Kommunes herligheder og studere det brede udbud af ledige byggegrunde i hele kommunen.

 

Yderligere information:

Nils Borring, borgmester, 30 30 82 24

Jan Kallestrup, kommunaldirektør, 24 24 68 21 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Byg en model af en kolonihave

Byg en model af en kolonihave

Ny workshop for børnefamilier hos Modelbane Europa i skolernes efterårsferie ... læs mere
Æbledag

Æbledag

Lørdag d. 3. oktober står i æblets tegn på Hadsten Bibliotek og Ernst B. Sunds Plads ... læs mere
Sådan er der så meget…

Sådan er der så meget…

Den ene dagsorden efter den anden skyller ind over medierne og bliver lige så hurtigt skyllet ud med badevandet ... læs mere
Super1Rent og Hadsten Håndbold øger samarbejdet markant

Super1Rent og Hadsten Håndbold øger samarbejdet markant

Igennem en årrække har den lokale vækstvirksomhed Super1Rent været partner i Hadsten Håndbold og bakket stærkt op lokalt. Fra denne sæson bliver samarbejdet opgraderet, så Super1Rent går fra at være SølvPartner til at være GuldPartner i klubben ... læs mere
Sparekassen Kronjylland : Vi har Danmarks mest tilfredse kunder igen i år

Sparekassen Kronjylland : Vi har Danmarks mest tilfredse kunder igen i år

Analysebureauet EPSI Rating har for andet år i træk kåret Danmarks største sparekasse til at have de mest tilfredse kunder ... læs mere
K.V. Svendsen bliver 70 år

K.V. Svendsen bliver 70 år

Fortælleren Kurt Villy Svendsen fylder 70 år søndag den 27.september ... læs mere
NYT STORT SKOLEPROJEKT SER DAGENS LYS

NYT STORT SKOLEPROJEKT SER DAGENS LYS

Imorgen starter vi et nyt stort klub-skoleprojekt op for skolerne i Hadsten og omegn, i samarbejde med DGI - med to helt lokale virksomheder med som sponsorer og samarbejdspartnere herpå Aktiv Hvidevareservice v. Martin Simonsen og KE El-installation A/S v ... læs mere
Kære Revygæster

Kære Revygæster

Vi har modtaget følgende fra Revyens administrator Jens-Ole Hesel ... læs mere
Rotter - En forespørgsel til Favrskov kommune.

Rotter – En forespørgsel til Favrskov kommune.

Af Mercedes Czank,, Formand Dansk Folkeparti, Favrskov ... læs mere
Ændret udbudsmateriale for storparcel i Hammel

Ændret udbudsmateriale for storparcel i Hammel

Udbudsmaterialet for en storparcel på Hvedebakken i Hammel, der er i udbud netop nu, er netop blevet justeret ... læs mere
Gæring i remoulade

Gæring i remoulade

K-Salat tilbagekalder et parti K-Salat Diner Remoulade på grund af risiko for gæring i produktet ... læs mere
Loading...