|

GUDSTJENESTE, SULT OG SANDHED…

Ole Juul har skrevet en lindrende bog,
som fik en syg Kurt Villy i bedre humør

Gudstjeneste, sult og sandhed

Efter julegudstjenesten og juleaftens mange glæder venter nogle dage med fred og ro indtil nytårsaften, hvor man passende kan fordrive tiden med at læse i en god bog.

Da jeg samtidig var ukampdygtig på grund af en gedigen halsbetændelse, røg der et par ekstra brændeknuder i ovnen, og jeg besluttede mig til at komme videre i Ole Juuls seneste udgivelse ”At være til stede”, som endvidere bærer undertitlen: ”Blade af en landsbypræsts dagbog”. (Det er i øvrigt en dejlig bog, som kan anbefales.)

Nu er gudtjenester Juleaftensdag altid godt besøgt ude i sognene (hvilket også var tilfældet her på heden) men til tider kniber det med interessen til de almindelige gudstjenester. Dette kommer Ole Juul ind på i et afsnit, hvor han blandt andet skriver: -Der er grunde nok til at gøre nye tiltag til, at søndagens gudstjeneste vedbliver at være en livgivende og bekræftende kommunikation.

Ole Juul nævner salmebogens mange nye salmer som et godt tiltag og mener, at nutidens yngre præster er i besiddelse af en anderledes frimodighed, end han selv kendte blandt mange præster som barn og ung, men han skriver endvidere: -Det, der bærer igennem og formår at slå hul igennem, er hverken moderne salmer eller nutidig taleform…

Min egen mening er, at det først og fremmest er præsten, som bærer gudstjenesten igennem. Men salmernes uforanderlighed er heller ikke ubetydelig. For hvad hjælper det at indføre moderne salmer blot for at være moderne og måske tækkes nogle strømninger i samfundet, når det viser sig, at en stor del af kirkegængerne alligevel ikke kan synge med på disse salmer?

Nu er det jo sådan, at en god fortælling ofte får læseren til at tænke videre, og med hensyn til den anderledes frimodighed blandt yngre præster nu til dags kom jeg til at tænke på et udklip, som ligger i min bedstemors sang- og brevsamling. Hun havde lune – den gamle – og det er sikkert derfor, bedste har gemt en omtale af Pastor Vesterbo på Mors.

Den gode præst forstod åbenbart budskabet om at slå igennem til en gudstjeneste, og hvad det frimodige angår, kunne Vesterbo allerede være med for godt 125 år siden. Til en gudstjeneste så han ud over sognebørnene og sagde:

-Når jeg har konfirmeret forårets børn, har jeg konfirmeret mere end 16.000 i mine dage, men af dem var der kun én, som kom bort fra sandheden, og da jeg skrev til ham, vendte han straks om.

Mange af jer taler om elendighed og nød, men I aner ikke, hvad nød er! Da jeg selv var ung matros på lange sørejser, lærte jeg nøden at kende. I mere end 14 dage havde vi kun det frådende hav omkring os, så da vor proviant slap op, måtte vi æde masten. Og da den slap op, hvad gjorde vi så? Ja – vi gik i gang med bovsprydet…

To gamle fiskere så på hinanden, og den ene rystede på hovedet og udbrød:

-Ja, æ præst har ret, Lars! Vi kinner´ æ te´ nø´! Vi har godt nok tit wæt´ suldten´ o æ fjor´, men vi har alli´wel aldrig gnawet i æ mast!

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Kvindedagen i Langå – 10 års jubilæum fejres med stort program

Kvindedagen i Langå – 10 års jubilæum fejres med stort program

Langå – det eneste sted i Østjylland (bortset fra Aarhus), hvor Kvindernes Kampdag markeres ... læs mere
MIDTTRAFIK gør det besværligt for ældre

MIDTTRAFIK gør det besværligt for ældre

Betaling ved kørsel med Flexture ... læs mere
FOKUS PÅ REGERINGENS UDSPIL TIL NY SUNDHEDSREFORM

FOKUS PÅ REGERINGENS UDSPIL TIL NY SUNDHEDSREFORM

"Tiden er en anden og stiller andre krav til sundhedssektoren, og derfor er der ikke længere brug for regionsrådene", sagde statsministeren, da han lancerede reformen ... læs mere
Hadsten Håndbold går medlemsamok!

Hadsten Håndbold går medlemsamok!

Herrelandsholdet succes med VM-guldet i januar måned har skabt den ventede vækst i medlemstallene i håndbold Danmark ... læs mere
Indbrud i Hinnerup

Indbrud i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Sorteringen breder sig helt naturligt i Favrskov

Sorteringen breder sig helt naturligt i Favrskov

Favrskov Forsyning er i fuld gang med at køre skraldespande og containere ud til de kommunale bygninger ... læs mere
Meget tilfredsstillende udvikling i Vestjysk Bank i 2018

Meget tilfredsstillende udvikling i Vestjysk Bank i 2018

Med et resultat efter skat i 2018 på 296 mio. kr. mod 163 mio. kr. i 2017, en omkostningsprocent, der fra 2017 til 2018 er nedbragt fra 53,3 til 52,9, og et nedskrivningsbehov, der er faldet fra 270 mio. kr ... læs mere
RIT A/S har overtaget Per Kejser IT

RIT A/S har overtaget Per Kejser IT

Forretningsoverdragelse i Hadsten ... læs mere
4 ud af 10 danskere: Rengøring er en belastning

4 ud af 10 danskere: Rengøring er en belastning

4 ud af 10 danskere: Rengøring er en belastning ... læs mere
Kommentar til indlæg fra Ove Rosenkvist 20/2-19

Kommentar til indlæg fra Ove Rosenkvist 20/2-19

PingvinNyt har modtaget dette indlæg fra Kirsten Andersen, Medlem af bestyrelsen i Hadsten Bio ... læs mere
”Julen” står for døren!

”Julen” står for døren!

Men pakker de politiske partier gaverne lidt for pænt ind? ... læs mere
Færdselsuheld i Hadsten

Færdselsuheld i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...