|

Hadsten og Omegns Andelssvineslagteris historie

Fortalt af Herluf Nydam Jensen, Hadsten.

Første del kommer her og 2.del kan læses her på Pingvinnyt i morgen fredag den 19. august

 

 

 

 Herluf Nydam Jensen

I min barndom og ungdom fyldte slagteriet i Hadsten temmelig meget, hjemme hos os på Nydamsgård i Lyngå. Grunden hertil var at min far Nydam Jensen var formand for slagteriet fra 17. maj 1951 til omkring 1970, hvor slagteriet blev fusioneret med Ebeltoft og Randers. Til ØAS Østjyske andelsslagterier.

Som sagt fyldte slagteriet meget, og det skyldes at min far var en meget engageret formand, der gerne fortalte om slagteriet og dets drift, og udvikling.

Da jeg begyndte på realskolen så jeg tit mit snit til at få et lift hjem til Lyngå, hvis jeg observerede at far var til møde på slagteriet. Bilen holdt gerne et bestemt sted, nogen gange var ventetiden lang, for der var mange ting formanden og direktøren skulle vende.

Hvis bilen holdt ved mekaniker Madsen, var der ingen chancer for kørelejlighed, for så var der bestyrelsesmøde på kroen, og det kunne trække temmelig længe ud med spisning og et slag kort.

Det var altid rart at komme op at køre de 7 kilometer hjem til gården, for der var stort set altid modvind og 2 lange bakker, det kunne være temmelig drøjt.

Min far var som sagt meget glad for sit formandsjob, det gav anledning til at komme væk fra den daglige trommerum på gården, ikke fordi han var træt af at være landmand tværtimod, men fordi han godt kunne lide at komme sammen med andre mennesker og få diskuteret tidens genvordigheder.

Derudover var der adskillige sidegevinster i tilknyttede virksomheder såsom NAFA i Nørresundby, hvor han også var formand i mange år, og hvor mine forældre fik et særdeles nært venskab med direktørparret. Hvilket også var tilfældet med Minna og Per Berthelsen på slagteriet i Hadsten. Disse venskaber varede livet ud.

HAS startede i 1912, hvor landmændene blev enige om at bygge et slagteri i Hadsten. Beliggenheden stod imellem Hinnerup og Hadsten og når man tager i betragtning, at der allerede lå et stort slagteri i Randers, kunne resultatet faktisk nemt være blevet Hinnerup, det talte også til Hinnerups fordel, at der kun lå et lille privatslagteri i Randers.

Udslaget kom fra fremtrædende borgere i Hadsten. I 1911 blev der nedsat et agitationsudvalg med godsejer Chr. Brask på Haraldsmark.

Den 19. december 1911 kunne der holdes stiftende generalforsamling hvor forpagter R. Z Ohm blev valgt som formand for den nye bestyrelse.

8. januar 1912 blev der nedsat et forretningsudvalg bestående af Forpagter R. Z. Ohm, Gunnar Hageman, A. P. Fisker, Chr. Bech, H.E. Sørensen, R. Overgård, R. P. Rasmussen og I. M. Jensen. Og som sekretær valgtes Th. Mørch

På næste møde, som blev afholdt på byens afholdshotel i Østergade Hadsten, antog man ingeniør Vang fra København til at forestå opførelsen af slagteriet.

Vang får et honorar på 1000 kr. for sit personlige arbejde, og et beløb på 4500 kr. til omkostninger og tilsyn med arbejdet, der skal dog afregnes efter bilag.

Ingeniør Vang garanterer på tro og love, at han ikke under nogen omstændigheder modtager returkommission af leverandører. Sådan ingen slinger i valsen!

Slagteriet kom til at ligge på Mølleengen, som faktisk var en mose, nok ikke en speciel god grund, og den var ejet af den nyvalgte formand, et medlem af bestyrelsen og en mere. Der blev brugt 570 store pæle til pilotering af grunden, hvoraf nogle var 11 meter lange. Pælene blev købt på Hinnerup trævarefabrik. Så selv om Hinnerup ikke blev hjemsted for slagteriet, var Hinnerup alligevel med til at holde slagteriet oppe. Vejen ind til slagteriet kom selvfølgelig til at hedde slagterivejen den er væk nu.

På trods af de lange pæle var der i mange år problemer med at få bygningerne til at holde og gentagne reparationer var nødvendige.

Slagteriets finansiering skete ved optagelse af prioritetslån i bygningerne og ved banklån i Hadsten Bank.  Andelshaverne garanterede for gælden i forhold til det antal grise de havde tegnet sig for, man kunne dog slippe for det solidariske ansvar ved at indbetale 10,00 kr. pr tegnet gris.

Borgere i Hadsten viste deres tilfredshed med at slagteriet var kommet til byen, ved at tegne såkaldte papirgrise, der så indgik i det samlede antal grise i garantistillelsen.

Et vigtigt punkt var ansættelse af en direktør for slagteriet. Foretrukket til stillingen blev bogholder TH. Rasch, Esbjerg

 Bag kulisserne skete en ting, som ikke var til skade for Rasch. Gdr. P. Smed Sandby, som gik aktivt ind for opførelsen af slagteriet, fortalte sin nabo, som sad i bestyrelsen at P. Smed havde en slægtning i Esbjerg, som kendte Rasch og han kunne stærkt anbefale bogholderen fra Esbjerg, om det havde nogen betydning skal ikke kunne siges, men skadet har det nok ikke.

TH. Rasch blev antaget pr. første august 1912 til en løn af 2000 kr. pr år + 100 kr. for hver 1000 slagtede svin over 10.000 stk., samt et vist gratiale for dygtig ledelse af slagteriet, gratialet bestemmes af forretningsudvalget. Allerede andet år blev der slagtet godt 16.000 svin.

Den 26. november 1912 stod slagteriet færdig og den første dag blev der slagtet 51 grise.

4. december var der generalforsamling med 300 deltagere, som fik forevist den nye virksomhed og præsenteret direktøren. Blandt egnens landmænd var der udbredt skepsis overfor det nye slagteri, mest på grund af, at det var noget nyt og de var ikke var vant til det. Vi har det jo tit sådan at alt skal helst blive ved det gamle.

Men i løbet af et årstid svandt utilfredsheden ind, man kunne godt se at det var en stor fordel for egnen med et slagteri, der gav beskæftigelse og omsætning i byen.

En af årsagerne til at utilfredsheden hurtig svandt ind, var at slagteriet i Hadsten var nr. 38 der blev bygget i landet og dermed kendte man teknikken og undgik en masse begynderfejl, som de første slagterier havde døjet med.

Virksomheden gik godt på trods af at 1. verdenskrig startede i august 1914, som medførte svære problemer med import af foderstoffer og eksporten til England var usikker på grund af torpederinger fra undervandsbåde, og der skulle tegnes store krigsforsikringer. Det kom på tale at sælge slagteriet til en slagtermester fra Århus, han gav et bud på 225.000 kr. og tilbuddet blev behandlet på et repræsentantskabsmøde og vedtaget, men på generalforsamlingen nogen dage senere faldt forslaget på grund af for få fremmødte landmænd. Krigen var en kritisk tid med mange forordninger og reguleringer, sådan fortsatte det i alle krigsårene.

Produktionen faldt drastisk, helt ned til 2540 stk. i 1918. Det medførte også at der ikke var arbejde til de ansatte og de måtte søge andet arbejde, bl.a. med at grave tørv i omegnens moser, da der heller ikke kom kul til landet.

På trods af de svære tider var bestyrelsen ikke nervøse. I 1919 vedtog man at bygge en direktørbolig ved slagteriet til ikke mindre end 35.000 kr. Udvidelserne fortsatte i 1924 blev saltkælderen og svalehallen bygget større.

1927 byggede man destruktionsanstalten øst for Hadsten. Der er ingen tvivl om at andelshaverne ikke var glade for at skulle bygge anstalten. Men det er ganske givet veterinærerne der har forlangt at projektet skulle gennemføres af sundhedsmæssige årsager. Byggeriet var anslået til 35.000 kr., men overskred det ganske meget og endte på 63.000 kr. Grunden blev købt af godsejer Hvid, Kollerup.

Jeg gik i skole i Hadsten fra 1954 til 1959, og kan tydeligt huske sommerdage hvor vinden var i øst og vinduerne var åbne på skolen, da kunne lugten fra dummepeter være ganske voldsom, og det var dejligt at slippe ud af skolen og væk fra stanken.

Destruktionsanstalten fungerede indtil 1959, hvor anlægget blev nedlagt og affaldet herefter blev behandlet på fabrikken i Assentoft, som stadig eksisterer.

Generalforsamlinger var der hvert år, nogen gange flere, når der holdtes ekstraordinære generalforsamlinger.

En af de ekstra var den 25. februar 1931. Årsagen var den stigende produktion på grund af depressionen i 1920erne. Tilførslerne var nået op over 60.000 svin altså flere gange det anlægget var bygget til i 1912.

Det store problem var at det kneb med saltning og kølekapacitet, som førte til nedsat kvalitet af svinekødet. Generalforsamlingen afholdtes på afholdshotellet i Østergade, hvor nu Nordea holder til.

Der var interesse for sagen idet der mødte knap 1000 landmænd op, langt flere end lokalerne egentlig kunne rumme.

Nogle dage før generalforsamlingen havde hotellet fjernet stolperne der støttede balkonen, ind mod salen, således at det kun var jerndragerne skruet fast i muren der holdt det hele.

Det blev en dramatisk generalforsamling, for lige efter at formanden havde budt velkommen og der var valgt dirigent, lød der et ordentligt brag og knagen, idet den ene balkon sank ned over 100 mennesker der befandt sig nedenunder, der var kun plads til 60 personer på balkonen, men der var 3 gange så mange deroppe.

Der opstod uro i salen og der blev råbt ud-ud-ud.

En deltager der vel at mærke stod i modsatte side nåede at råbe ”så nu falder flæsket ”

Der faldt ret hurtigt ro over gemytterne, der var ingen kommet til skade, men man blev enige om at fortsætte generalforsamlingen udendørs på den gamle dyrskueplads (der hvor nu kommunekontoret ligger.)

Hårdføre landmænd er vant til al slags vejr, men alligevel at stå udendørs den 25. februar i let frost, det kræver mere end en god frakke og tykke støvler.

Udendørsforestillingen varede i 2 timer, hvor stemningen for og imod udvidelsen bølgede frem og tilbage. Afstemningen viste dog et klart flertal imod udvidelsen og bestyrelsen var klar til at gå af.

Efterfølgende bliver der indkaldt til endnu en ekstraordinær generalforsamling, denne gang i møllens pakhus og der kom lige så mange andelshavere som sidst på trods af en gevaldig snestorm, kun 2 biler nåede frem, resten kom med hesteslæder og tog, der er aldrig set så mange slæder i Hadsten.

Mødet blev på grund af det kolde vejr flyttet til salen på afholdshotellet hvor balkonen var repareret 900 andelshavere var mødt frem, utroligt i snestorm.

P. Smed, Sandby valgtes igen til dirigent. Der var stor talelyst, men argumenterne var de samme. Det var alt for mange penge at bruge på en udvidelse, så ved afstemningen faldt forslaget og bestyrelsen gik af. Der blev straks valgt en ny bestyrelse, skønt der var protester mod at man valgte bestyrelse udenfor dagsordenen (det er sikkert heller ikke efter reglerne) Til Ny formand valgtes Gdr. Erhard Hansen Lyngå.  Erhard Hansen var formand de næste 19 år.

8. Maj 1931 indkaldes til ordinær generalforsamling. Da er stemningen total skiftet næsten alle er klar over at kapaciteten er for lille og der skal gøres noget.

Den ny bestyrelse er snedig og fremlægger et forslag til 100.000 kr. i stedet for det til 300.000 kr. Det var sikkert ikke nok til formålet, men man har før set overskridelser, som bliver taget til efterretning.

Formanden konstaterede at det havde været en urolig tid og håbede gemytterne faldt til ro, hvilket også skete, og der kom mange grise. I 1931-1932 slagtedes 99.000 grise.

Trediverne var svære tider med mange tvangsauktioner på gårde – ekstrem lave priser på alle landbrugsprodukter, stor arbejdsløshed og smalhans i de små hjem. Svinekort indføres i 1933, i forbindelse med kanslergadeforliget.

Reguleringen af svinebestanden betød lidt mere stabile priser, men svinekort var også værdipapirer så handel med kort var helt almindeligt. Det fortælles i jubilæumsbogen, at på en café i Århus, som i lang tid var en veritabel svinekortbørs, havde en mand sikret sig en godt bundt kort, som han var ret sikker på kunne indbringe ham en god fortjeneste. Glad satte han sig i bilen med kurs mod Hadsten, han havde nok også fået et par snapse så humøret var højt. Han kørte uden at tage hensyn til fodgængere, der blev oversprøjtet med regnvand. I et kryds blev han stoppet af en betjent, der brysk spurgte: Hvordan er det du kører?

Børsmanden var uforstående?

Hvordan jeg kører a. hva?

Tror De ikke der andre på gaden end Dem, fortsatte betjenten? Har De i det hele taget kørekort?

Om jeg har kørekort? Det kan den herre springe op og falde ned på! Jeg har haft det lige siden den dag jeg fik det.

Må jeg se det snerrede betjenten?

Manden hev kørekortet frem og stak det triumferende op for øjnene af den skeptiske betjent.

Ja det er godt brummede betjenten, men fordi De har kørekort behøver De jo ikke at køre som et svin.
Børsmanden blev rød i hovedet og var lige ved at komme op i det røde felt.. men så glimrede det i hans øjne.
Næ næ sagde han, det er klart. Så hev han tegnebogen frem. Men se her: jeg har skam også svinekort.

Læs mere i morgen fredag den 19. august her på PingvinNyt

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

STUDIESTART: For mange unge i Kronjylland rimer forsikring på forvirring. For hvilken forsikring er den rigtige, kan man tegne en fælles forsikring i bofællesskabet, og behøver man overhovedet at tegne én? Ja, lyder svaret fra GF Forsikring ... læs mere
Minimumsnormering på ældreområdet.

Minimumsnormering på ældreområdet.

Af Mercedes Czank, Formand Dansk Folkeparti,  Favrskov ... læs mere
Man binder os på mund og hånd...

Man binder os på mund og hånd…

… men man kan ikke binde ånd! ... læs mere
BUM – og så stod tiden stille!

BUM – og så stod tiden stille!

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Syng dig glad i Hadsten blandede Kor

Syng dig glad i Hadsten blandede Kor

Sådan siger vi i Hadsten blandede Kor, som nu starter ny sæson onsdag den 26. august kl. 19.30 ... læs mere
Møde om boliger med fællesskaber

Møde om boliger med fællesskaber

Overvejer du en bolig, hvor der er mulighed for en privat bolig plus et fællesskab med andre, så er dette møde noget for dig ... læs mere
2 færdselsuheld lørdag formiddag

2 færdselsuheld lørdag formiddag

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Kræftens Bekæmpelse - Vi glæder os til (måske) at se dig i morgen

Kræftens Bekæmpelse – Vi glæder os til (måske) at se dig i morgen

Søndag går mange på gaden til den årlige landsindsamling, men desværre er det en helt anden indsamling end den, du kender ... læs mere
Loading...