|

Hadsten SK – Silkeborg-Voel – SIDSTE BRAG I HULEN

Tirsdag d. 25/4 kl. 18.00 i Vestjysk Bank Arena –

 

Ganske passende afsluttes denne fantastiske sæson med en pokalkamp imod Silkeborg-Voel. Nr. 5 i grundspillet og uhyre tæt på at spille sig i DM-semifinalerne. Dermed får vi besøg fra allerøverste hylde, og det synes som den helt perfekte afrunding på et historisk år.

 

Vores grønblusede gæster har endegyldigt fået placeret sig i den bedre halvdel af Ligaen, og det er vel heller ikke uden grund at Jakob Andreasen kan tiltrække det ene fine navn efter det andet. Silkeborg-Voel er på mange måder et hold og en klub som vi kan se op til. En lille klub med rødder til landsbyen Voel, hvorfra frivillige kræfter og ildsjæle har været med til at skabe det man har i dag. Og det er efterhånden blevet til en væsentlig del af landets bedste håndboldrække. Det kræver naturligvis hårdt arbejde både inde på banen, men så sandelig også udenfor. Men det kan lade sig gøre, og det kan vi godt lade os inspirere af.

 

Inde på banen har Trine Troelsen smadret bolde i kassen som det nærmest har passet hende, godt suppleret af Jette Hansen og Sofie Bæk på playmakerpositionen, og med Stine Skogrand på højre back, for nu lige at gøre en bagkæde komplet. På fløjene huserer tidligere og nuværende landsholdsspillere i Freja Cohrt og Louise Lyksborg. Og så er der fysik og kvalitet inde på stregen fra Rikke Iversen og Danielle Dragojevic. I målet har Stephanie Andersen leveret sin måske bedste sæson, så med andre ord et ganske imponerende mandskab der gæster os tirsdag aften. Og så har jeg ikke en gang nævnt dem, som sikkert får lov til at boltre sig lidt ekstra i aften…

 

Vi har pustet ud efter vores skuffende nederlag til Ringkøbing. Det har været et forår med ufattelig mange tætte og vigtige kampe, og citronen er efterhånden godt presset for energi og ressourcer, men nu skal sæsonen rundes af. Derfor er vi naturligvis klar til at smøge ærmerne op en sidste gang, og give den en allersidste skalle her i vores dejlige arena.

 

Velkommen til vores fanklub, publikum, sponsorer, familier og venner, dagens dommerpar og ikke mindst vores gæster fra Silkeborg-Voel.

 

Lad os få sluttet af med et brag!

 

Kent Ballegaard, cheftræner

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Favrskov Musikskole på turne

Favrskov Musikskole på turne

Favrskov Musikskoles årlige turne 26. - 28. april 2017 ... læs mere
Debatindlæg : Sparer kommunen for meget?

Debatindlæg : Sparer kommunen for meget?

Vi har modtaget følgende indlæg fra Jens -Ole Hesel, Præstevangen 1, Søften 8382 Hinnerup ... læs mere
SAT PÅ SPIDSEN

SAT PÅ SPIDSEN

Årets landsby bliver ikke fundet i Favrskov… ... læs mere
Fru Silkjærs megamange øjeblikke

Fru Silkjærs megamange øjeblikke

“Nedslag fra mine 100 dages taknemmelighedsrejse hen over vinteren.” ... læs mere
Alberte er borger nr. 48.000

Alberte er borger nr. 48.000

Væksten fortsætter i Favrskov, som nu runder en milepæl i befolkningsantallet ... læs mere
Bekæmp kæmpe-bjørneklo inden 15. maj

Bekæmp kæmpe-bjørneklo inden 15. maj

Grundejere i Favrskov Kommune har pligt til at bekæmpe bjørneklo-planten på deres egne jorde ... læs mere
NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

8 ud af 10 unge kvinder har afvist en fyr, fordi han var for fuld ... læs mere
NYT fra Østjylland Politi

NYT fra Østjylland Politi

Frem for rødt og op på fortovet ... læs mere
Endnu et TRICKTYVERI

Endnu et TRICKTYVERI

Østjyllands Politi oplyser følgende ... læs mere
Klassiske tilbud i maj

Klassiske tilbud i maj

Koncerter med unge talenter fra den klassiske scene i Sløjfen ... læs mere
LÆSERBREV

LÆSERBREV

Vi har modtaget følgende fra Thomas Storm Ravskærvej 65, Søften Byrådsmedlem for Venstre i Favrskov Kommune ... læs mere
NYT fra Danmarks Naturfrednings Forening

NYT fra Danmarks Naturfrednings Forening

Forbrugerne skal betale mere for rent drikkevand og landbrugspakken kommer oveni ... læs mere
Loading...