|

HADSTENS FREJDIGE SØMAND

Fundet af et gammelt postkort ledte Kurt Villy på sporet af en saftig sømandshistorie. Fra dengang, skibene var af træ og mændene af jern…

HADSTENS UFORKNYTTE SØMAND

Tekst og postgang: Kurt Villy Svendsen

Blandt de håndværkere, der etablerede sig i stationsbyen, udgjorde sadelmagerne et forholdsvis stort antal. Medens Hadstens forretningsliv udviklede sig stærkt efter århundredskiftet, kunne byen således mønstre hele tre sadelmagermestre ved Folketællingen i 1906: To i Søndergade, Chr. Jensen og Niels Christiansen, og én på den anden side af banen.

Ole Peter Kristensen i Østergade hørte endda til blandt byens første erhvervsdrivende, idet han etablerede sig i 1887. På en grund – købt af Doktor Larsen – opførte sadelmageren et lille hus på Østergade 9 – der, hvor slagter Hansen senere byggede den store, kendte hjørneejendom med slagtehus. Slagterens barnebarn hedder Gregers Petersen, og Gregers ejede bygningen, indtil den måtte falde til fordel for Hadsten Centret i 1986.

Et postkort viser sadelmagerhuset omkring 1909, og det fremgår af skiltningen, at bygningen også rummer Marskandiser Laursen og et rejsebud til Randers; J. Madsen. Sadelmagerværkstedet lå på den anden side af huset – ud mod det senere Kastanievej. Hvad der kan fascinere enhver skibsnisse, er imidlertid, at sadelmagerens søn, Kristian, valgte at blive sømand.

Som 16-årig tog han hyre på den tremastede bark ”Sørine” af Nordby. Skibet blev søsat i 1891 – samme år, som Kristian blev født.

Med Kristian Kristensen fra Hadsten som dæksdreng afsejler ”Sørine” den 27. september 1907 fra Aalborg med kurs mod Langesund mellem Oslofjorden og Skagerrak. Efter planmæssig losning af ballast, fortsætter skibet den 2. oktober mod Brevik, hvor der skal lastes is til London. Uden varsel kæntrer skibet på et øjeblik og vælter helt rundt, således at mastetoppene står på bunden. Kaptajn A.C. Andersens hustru drukner sammen med en jungmand. Den øvrige besætning redder sig ud.

“Sørine” efter havariet

-I kan tro, det var en ordentlig dukkert, jeg der fik, skriver Kristian hjem til de ængstelige forældre i Hadsten, og sønnen tilføjer, at det er småt med penge og klæder, da alt gik tabt ved forliset.

Kristian fortæller, at han dog ikke er mere forknyt, end han fortsætter rejsen med barken, så snart den er bjerget og sejlklar. -Rederiet har givet os ny klædning, og i det hele taget har jeg det godt, slutter Hadstens unge sømand.

Den 15. juni 1910 afgik ”Sørine” endnu engang fra London med stykgods til Charlton i Hudson-bugten. På grund af streng frost i området er sejlads kun muligt i ca. to måneder, og ”Sørine” blev forsynet med panser på boven og svære jernkættinger til understøttelse af roret i isen.

Den 18. juli nåede man indsejlingen til Hudson-strædet. I tæt tåge og gennem store ismasser fortsatte ”Sørine”, som ind imellem satte sig fast i isen. Den 26. august nåede skibet imidlertid Charlton, og den 16. september var ”Sørine” udlosset og afsejlede dagen efter.

To dage efter løb ”Sørine” ind i kraftig storm over Hudson-bugten. Skibet fik en lækage, så der hurtigt stod 15 tommer vand i lasten, og trods pumpning trak den stadig mere vand ind. Til sidst var ”Sørine” så havareret, at hun måtte sættes på grund. Besætningen indrettede sig på den lange, kolde vinter højt mod nord, men der stod brændsel til fri afbenyttelse i en nærliggende skov.Kaptajn Andersen fremskaffede geværer, for der var mangel på fersk kød om bord. Brød og smør havde man nok af, og nu blev spisekammeret rigeligt forsynet ved hjælp af vildtudbyttet.

Kaptajn A. C. Andersen på isen, hvor “Sørine” sidder fast i baggrunden

Juleaften 1910 viste temperaturen -23 grader, og sømændene sendte vemodige tanker til hjemmene. I januar og februar stivnede kviksølvet, hvorefter temperaturen ikke længere kunne aflæses.

Den 17. februar 1911 modtog besætningen post – en stor oplevelse. Indianerne i området var meget imødekommende, hvorimod danskerne ikke kunne komme i snak med eskimoerne.

Ikke en eneste af besætningen blev ramt af sygdom, hvilket ifølge kaptajnen skyldtes rigelig og sund proviant i form af sælhunde, vildænder og skovduer samt krystalklart vand fra en bjergkløft i nærheden.

Sidst på foråret modtog Kaptajn Andersen meddelelse om, at skibet ikke længere stod til at redde, men måtte ophugges. Den 27. juni ankom en damper fra Moose, som ligger ca. 35 km fra Charlton. Besætningen blev afhentet, og efter ankomsten til Moose, foregik rejsen i to kanoer ført af indianere til en jernbanestation i Canada. Turen varede 9 døgn, og man passerede 8 vandfald undervejs.

I Montreal fik besætningen ny hyre, medens kaptajnen og styrmanden rejste over New York med ”Oscar den 2.” til København, hvortil de ankom den 2. august 1911 – 13½ måned efter afsejlingen fra London.

Så mange var ordene. Fundet af et gammelt postkort kan føre meget med sig. Uden hilsenen fra sadelmagerfamilien på Østergade var jeg sikkert aldrig stødt på barken ”Sørine” af Nordby.

En historie, som udgik fra Hadsten, men med assistance fra blandt andet ”Dansk Søfarts Tidende”…

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Kørte for stærkt

Kørte for stærkt

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Vil du samle ind for Kræftens Bekæmpelse søndag d. 7. april?

Vil du samle ind for Kræftens Bekæmpelse søndag d. 7. april?

Overalt i landet vil tusindvis af frivillige bruge et par timer af deres søndag på at samle ind til kræftsagen. Du kan også støtte op om denne vigtige sag som indsamler tilmelde dig som indsamler til Kræftens Bekæmpelses landsindsamling ... læs mere
Hvorfor er luftsolvarme mod radon og fugt så særlig godt?

Hvorfor er luftsolvarme mod radon og fugt så særlig godt?

I Klimaugen er der mulighed for at høre om de nye anlæg fra SolarVenti i Thorsø, som billigt og effektivt kan holde kældre og huse fri for farlig radon og fugt – vel at mærke på én gang ... læs mere
Påskeoptakt i Thorsø Kirke søndag d. 14. april kl. 19,00

Påskeoptakt i Thorsø Kirke søndag d. 14. april kl. 19,00

Sangerinde Tina Lynderup og pianist Lene Jensen – begge fra Videbæk – kommer på besøg og giver en aften i kirken med påskeforberedelse gennem sang og musik ... læs mere
MÅNEDENS KLUMME.

MÅNEDENS KLUMME.

Af Sven Erik Ginge, jour. emer ... læs mere
Forårskoncert med Hadsten Sangforening

Forårskoncert med Hadsten Sangforening

Hadsten Sangforening har i mange år inviteret til forårskoncert. Det sker også i år, nemlig mandag den 8. april kl. 1930 i Sløjfen, Hadsten ... læs mere
Hvorfor graves der på Rækkevej?

Hvorfor graves der på Rækkevej?

Beboerne på Rækkevej og Favrskovvej er blevet godt og grundigt trætte af at være hægtet af den moderne IT-teknologi ... læs mere
Elgaard er tilfreds med årets revy

Elgaard er tilfreds med årets revy

Favrskov Revyen har rykket ud for sidste gang i år, og folkene bag kan med egne ord ikke være andet end tilfredse. Der har været tæt på fuldt hus alle fire aftener i Sløjfen ... læs mere
DET ER DERIGENNEM, LYSET SLIPPER IND

DET ER DERIGENNEM, LYSET SLIPPER IND

Forleden oplevede jeg i Favrskov Revyen et Leonard Cohen-inspireret nummer. Det fik mig til at genlæse denne fremragende klumme af Ole Juul. Uanset hvor sort det ser ud, må man tro på fremtiden. På at lyset slipper ind ... læs mere
Er Falck ved at køre sig selv i grøften?

Er Falck ved at køre sig selv i grøften?

Set i lyset af den beskidte møgsag i Region Syd, hvor Falck blev taget med bukserne nede, er det ubegribeligt, at de vil behandle trofaste kunder som jaget vildt for aggressive telefonsælgere ... læs mere
Afrimning af køleskab gik galt

Afrimning af køleskab gik galt

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...