|

Halløj på rådhuset

Det går lystigt for sig på rådhuset ovre i landets største kommune

I Favrskov har vi 4 – 5 rådhuse. I København har de kun et.

Til gengæld går det betydeligt mere lystigt for sig derovre i landets hovedstad…

Senest har vi måbende borgere herovre i ’det mørke Jylland’ været vidne til endnu en bizar afklædning af en fantast af en(nu detroniseret) borgmester, nemlig Alternativets Niko Grünfeld.

Den gode – nu forhenværende – borgmester fra det alternative parti blev valgt ind i Borgerrepræsentationen ved seneste kommunalvalg, hvor københavnerne i stor stil satte kryds ved Alternativet og partiets luftige idéer om en helt ny politisk kultur.

Hele 10,5 pct. af københavnerne sendte Alternativet ind på rådhuset med 6 mandater.

En af de nyvalgte var Niko Grünfeld, der bla. gik på valg med løfter om en bæredygtig indkøbspolitik for kommunen.

Han blev tilbudt en tung borgmesterpost som beskæftigelsesborgmester, men det var alt for kedeligt. I stedet valgte han kulturborgmesterposten.

De møbler, som han kunne få til indretning af sit borgmesterkontor, syntes han også var for kedelige…

Så han gik i byen og købte helt nye møbler og andet tingeltangel for kr. 130.000. Kommunens indkøbsordning kunne han naturligvis ikke bruge til noget. I stedet for hyrede han en kær veninde, som er indretningsarkitekt og i parforhold med en kær partikollega, til at stille møblerne på plads i kontoret. Hun fik kr. 25.000,- for sin ulejlighed…

Den nu forhenværende borgmester gik i sin tid på aftenskole helt ovre i Aarhus. Nærmere betegnet på den skole, der ligger på hjørnet af Ringgaden og Fuglesangs Allé.

Her tog han en HD-eksamen, som er en bacheloruddannelse.

Lidt flovt og lidt for lidt, syntes den forhenværende borgmester, så han opgraderede sin bachelor til en kandidatgrad på sit CV. Og for lige at pynte lidt mere på CV’et, så tilføjede han en masteruddannelse i positiv psykologi. Også selv om han aldrig havde været i nærheden af at tage denne uddannelse.

Går den, så går den. Og det gjorde det så ikke…

For temmelig præcis et år siden var rådhuset i landets hovedstad også rammen om en større ballade.

Her var det den radikale borgmester, Anna Mee Allerslev, der var omdrejningspunktet.

Hendes sag startede med, at BT afslørede, at hun havde benyttet sin stilling til at spare kr. 65.000 på at benytte rådhushallen til en privat reception i forbindelse med sit bryllup.

Senere kom det frem, at hun og en byggevirksomhed, Øens Murerfirma, havde et temmelig nært forhold. Bl.a. stillede firmaet vederlagsfrit et festlokale til rådighed for den senere bryllupsfest.

Firmaet forestod også en milliondyr renovering af borgmesterens herskabslejlighed, og der blev ifølge BT givet betydelige afslag i prisen for arbejdet. Til gengæld skulle borgmesteren lige hjælpe med at fremme en byggetilladelse til et stort projekt, som Øens Murerfirma gerne ville have gang i, ved at bede forvaltningen på rådhuset om at få fingeren ud og få ekspederet byggetilladelsen.

Sagen ramlede som bekendt med at Anna Mee Allerslev i lighed med Niko Grünfeld valgte at trække sig.

Overborgmester i København, Frank Jensen, sidder (endnu) på sin borgmesterpost.

Dette på trods af, at han gentagne gange har slået til lyd for, at han og alle andre københavnere skal ha’ lov til at ryge sig vinde og skæve.

Han synes nemlig, at det var hylende skægt at svæve rundt i hashtågerne, dengang han var yngre. Så derfor vil han gøre hash legalt for hovedstadens indbyggere.

Joohh – de har det sjovt derovre på rådhuset i landets hovedstad.

post@eigiljacobsen.dk

 

‘SAT PÅ SPIDSEN’ skrives og redigeres af Eigil Jacobsen

Klummen spidder hverdagens nyheder og tildragelser. Både lokalt og nationalt.

Og altid helt respektløst. Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Få batterier til høreapparater på apotekerne

Få batterier til høreapparater på apotekerne

Favrskov Kommune har indgået en ny aftale med apotekerne i Hadsten, Hinnerup og Hammel om udlevering af batterier og slanger til høreapparater ... læs mere
Folk og Kirke - Folkekirke

Folk og Kirke – Folkekirke

Af sognepræst Lise Thorsbøll Melchiorsen, Hadsten ... læs mere
Spring ud og bliv skribent på PingvinNyt

Spring ud og bliv skribent på PingvinNyt

Har du en god historie, en oplevelse, din hobby eller har du overværet din søn eller datters sportskamp - så lav en lille historie om det ... læs mere
Mandag er fiskedag i Hadsten

Mandag er fiskedag i Hadsten

FISK ER SUNDT - Besøg JJ-Fisk fra midt formiddag foran Kvickly i Hadsten ... læs mere
3 indbrud i Favrskov i privat beboelser

3 indbrud i Favrskov i privat beboelser

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
1-6 sejr lørdag i Randers til vores førstehold i serie 2.

1-6 sejr lørdag i Randers til vores førstehold i serie 2.

Vi tog let på det i starten, og Randers kunne være kommet foran, men vi mandede os op og vandt en stensikker 1-6 sejr fortæller fodboldformand Gert Jensen og fortsætter ... læs mere
Flere MTB-spor i Favrskov

Flere MTB-spor i Favrskov

Læserbrev af Morten Bang ... læs mere
ADVARSEL!

ADVARSEL!

Der cirkulerer igen falske mails om tilbagebetaling af skat ... læs mere
Knibeøvelser

Knibeøvelser

Pinlige politikere, elendige og inkompetente offentlige styrelser og storforbrydere i finansverdenen gør det let at lave knibeøvelser… ... læs mere
Let motion i naturen med Ældre Sagen

Let motion i naturen med Ældre Sagen

Ældre Sagen i Hinnerup starter ny aktivitet den 30. oktober på og ved Naturværkets motionsbane, Teglværksvej 3, Hinnerup ... læs mere
FamilieMessen Hadsten er udsolgt

FamilieMessen Hadsten er udsolgt

Alle standpladser er nu solgt til det velbesøgte arrangement, der i år finder sted den 28/10 ... læs mere
Loading...