|

Han nåede ikke 5. maj.

Historien om Danmarks eneste modtager af Victoria-korset skrevet af arkitekt Ove Rosenkvist, Hadsten

Ved Frihedsmuseet i København,  står denne buste af Major Anders Lassen

 

Af      Ove Rosenkvist

 

Danmark har ikke mange helte, men en af dem var Anders Lassen, der kæmpede med englænderne på Kreta, i Grækenland og i Italien, hvor han blev dræbt 9. april 1945, en måned før Anden Verdenskrig sluttede.

I 1951 blev jeg konfirmeret og naboens datter, Karen Zeuner, der havde været aktiv ved den illegale presse under krigen, arbejdede som korrespondent på Aarhus Stiftstidende. Hun gav mig min første voksenbog, som endnu står i min reol 65 år efter.

Bogen er flot indbundet og hedder ”Anders Lassen Sømand og Soldat”.

Anders Lassen var født 22. september 1920 og døde ved en aktion ved Comacchio-søen, lidt nord for Ravenna i Italien, 9. april 1945. Han blev 24 år.

Da Danmark blev besat 9. april 1940 befandt Anders Lassen sig på Eleonora Mærsk i den Persiske Bugt. Skibet sejlede til Bahrain og kom under britisk flag. I oktober 1940 afmønstrede Lassen i Cape Town og kom med skib til Storbritannien, hvor han søgte ind i Royal Air Force.

Han blev i stedet hvervet til S.O.E., der sendte agenter til de besatte lande.

Historien beretter om spændende aktioner ved den franske kyst og Kanaløerne.

I 1943 blev han overført til Middelhavsområdet. Tyskerne havde taget Kreta, og i juni 1943 deltog han i et vellykket angreb på en flyveplads der.

Sidst på sommeren i 1944 planlagde englænderne at generobre Grækenland. I det græske øhav opererede styrken i fiskerbåde.

Det største kup udførte Anders Lassen med angrebet på byen Saloniki. Med seks officerer og 30-40 mand erobrede han byen ved at køre i jeep i spidsen for fire brandbiler med de engelske soldater.

Anders Lassen holdt tyskerne i skak, til han ni dage senere fik forstærkning.

I december 1944 blev han igen sendt til Kreta, hvor den tyske garnison på 13.000 mand var afskåret fra omverdenen af de allierede.

Han skulle også hindre stridigheder blandt de forskellige græske partisangrupper.

Lassen kunne have tilbragt resten af krigen på Kreta, men han ville til Italien og kæmpe mod tyskerne.

Både den britiske og amerikanske offensiv var gået i stå i Italien. Frontens højre flanke endte ved Comacchio-søen. Mellem havet og søen var der en smal strimmel land, som var kraftig befæstet af tyskerne.

Efter forskellige manøvre omkring søen skulle Anders Lassen og hans folk foretage et vigtigt aflednings-angreb. De skulle nedkæmpe de mange maskingevær-stillinger på landtangen.

   Anders Lassen

Ved den sidste så det ud til tyskerne ville overgive sig, og da Anders Lassen gik frem mod stillingen, for at beordre tyskerne ud, åbnedes der ild fra stillingen og Anders blev såret og døde.

Angrebet var ikke forgæves, tyskerne trak flere tropper væk.

Anders Lassen blev begravet i Comacchio, og senere flyttet til den britiske kirkegård ved Argenta.

Den 7. september 1945 blev Anders Lassen som den eneste udlænding i britisk tjeneste under Anden Verdenskrig tildelt den højeste udmærkelse Victoria-Korset.

I 1996 blev Anders Lassen Fonden stiftet. Dens formål er at belønne en betydningsfuld militær indsats og tilgodese personer, der har ydet en særlig humanitær indsats.

Ved Frihedsmuseet i København, der brændte, men nu skal genopføres, står en buste af Major Anders Lassen, der døde en måned før Danmark blev befriet 5. maj 1945.

 

 

 OR

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Fornuftigt halvårsregnskab fra Vestjysk Bank trods corona  ... læs mere
Kommentar til Eva Damsgaards læserbrev

Kommentar til Eva Damsgaards læserbrev

Af Grethe Villadsen Byrådsmedlem (A) Formand Social og Sundhedsudvalget ... læs mere
Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Et dejligt gammelt billede fra Lyngå dukkede op ved en gennemgang på vores arkiv ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 481.

Ugens naturbilleder nr. 481.

Ekstraudgave i anledning af, at høsten er i hus mange steder ... læs mere
Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

STUDIESTART: For mange unge i Kronjylland rimer forsikring på forvirring. For hvilken forsikring er den rigtige, kan man tegne en fælles forsikring i bofællesskabet, og behøver man overhovedet at tegne én? Ja, lyder svaret fra GF Forsikring ... læs mere
Minimumsnormering på ældreområdet.

Minimumsnormering på ældreområdet.

Af Mercedes Czank, Formand Dansk Folkeparti,  Favrskov ... læs mere
Man binder os på mund og hånd...

Man binder os på mund og hånd…

… men man kan ikke binde ånd! ... læs mere
BUM – og så stod tiden stille!

BUM – og så stod tiden stille!

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Loading...