|

Handicappris til Ulstruphallerne og Dines Boye

Handicaprådet i Favrskov Kommune uddelte tidligere i dag Handicapprisen 2019 til Ulstruphallerne og halinspektør Dines Boye.

  • Knud Ole Thykær (tv.) står her med Nils Borring og de glade vindere (fra højre) Dines Boye, Louise Andersen og Le Ngoc Tang.

Handicaprådet i Favrskov Kommune uddelte tidligere i dag Handicapprisen 2019 til Ulstruphallerne og halinspektør Dines Boye.

Handicapprisen er med til at sætte positiv fokus på forholdene for mennesker med et handicap. I dag kunne borgmester Nils Borring og Knud Ole Thykær, formand for Handicaprådet i Favrskov Kommune, overrække prisen til Dines Boye og hans to medarbejdere Louise Andersen og Le Ngoc Tang.

Nils Borring stod for talen ved arrangementet i Ulstruphallernes café. Med i hans tale var Handicaprådets begrundelse for tildelingen. Den lyder:

’Ulstruphallerne og Dines Boye modtager prisen for det store engagement i at sikre fysisk og psykisk tilgængelighed samt plads til alle uden skelen til funktionsniveau. Dines har gennem flere år investeret sin egen tid til opstart og afholdelse af Hoppeland to gange årligt dedikeret til børn og unge med særlige behov og deres familier. På disse dage har hallerne dannet rammen for et stigende antal børn og unge fra nær og fjern, som ellers ikke ville være i stand til at deltage i et sådan arrangement. Ved siden af dette har Dines i forbindelse med ombygninger i Ulstruphallerne været aktiv omkring at tænke netop tilgængelighed ind – som eksempelvis forbedrede handicaptoiletter og parkeringspladser.’

Flere har indstillet Ulstruphallerne og Dines Boye til prisen. Blandt dem er Camilla Nyegaard fra Ulstrup. Hun blev også nævnt i borgmesterens tale med følgende citat:

– Ulstruphallerne og Dines Boye gør hele tiden en ekstra indsats for at inkludere alle og tage hensyn, så børn og unge med særlige behov også kan være med på deres egne præmisser. Der foregår mange aktiviteter, og der er et stor engagement, som sikrer, at alle kan være med. Uden opbakning og engagement fra Ulstruphallerne og Dines Boye ville det ikke være muligt at afholde Hoppeland for børn og unge med særlige behov, og snakken om det arrangement har spredt sig lokalt, hvor flere får øjnene op for, hvad Ulstruphallerne faktisk formår.

Med prisen følger en check på 5.000 kr., og Dines Boye ved allerede, hvad pengene skal bruges til:
– Vi vil købe motoriklegetøj til de mindste børn. Der er kommet meget spændende nyt, og vi kan godt få en del for pengene. Det nye legetøj kan bruges, når vi har Hoppeland.

Han udtrykker stor glæde over at vinde prisen, men siger samtidig, at de jo ikke har gjort noget ekstra.
– Vi er jo servicemennesker og har hele tiden fokus på, at der skal være muligheder for alle. I princippet kan alt jo lade sig gøre, så det handler om, at folk kommer med deres ideer og ønsker, og så ser vi, hvad vi kan gøre. Jeg betragter prisen som et fedt skulderklap og er meget glad for den, siger Dines Boye.

Og har han så stadig flere gode ideer og ønsker?
– Det kunne være spændende at få en stor port i en af hallerne, så vi kan få en mobil klatrevæg med trampoliner til. Det er jo vigtigt at tænke på, at en hal er mere end foldbold, håndbold og badminton, lyder det fra dagens prismodtager.

Dato:27. februar 2020

Senest opdateret:

27. februar 2020

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Massevis af e-bøger, lydbøger og film uden smittefare

Massevis af e-bøger, lydbøger og film uden smittefare

Favrskov Bibliotekerne skruer op for lån på eReolen og Filmstriben ... læs mere
Høring af Fritids- og Idrætsstrategi forlænges

Høring af Fritids- og Idrætsstrategi forlænges

Fristen for at indsende høringssvar er forlænget til 31. maj 2020 ... læs mere
EU’s afmagt!

EU’s afmagt!

Godt at nationalstaten er trådt i karakter. Tænk hvis vi skulle vente på, at EU-landene skulle trække på samme hammel… ... læs mere
Hvad gør du med haveaffaldet, når genbrugspladsen holder lukket?

Hvad gør du med haveaffaldet, når genbrugspladsen holder lukket?

Genbrugspladser landet over holder lukket for private for at mindske spredningen af coronavirus ... læs mere
Corona: Pas på dårligt indeklima, når I er hjemme hele tiden

Corona: Pas på dårligt indeklima, når I er hjemme hele tiden

De fleste familier er sendt hjem og opholder sig i boligen næsten døgnet rundt på grund af coronavirus. Det lægger pres på indeklimaet. Læs, hvad du kan gøre ... læs mere
Kørsel på ulovlig knallert

Kørsel på ulovlig knallert

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Byrådsmøde via Skype gik godt

Byrådsmøde via Skype gik godt

Normalt begynder alle byrådsmøder i Favrskov Kommune med en sang. Det indslag var droppet på gårsdagens byrådsmøde, der på grund af corona-nedlukningen for første gang foregik som et video-møde via Skype ... læs mere
Peer-linjen rækker ud til de psykisk sårbare

Peer-linjen rækker ud til de psykisk sårbare

Corona-situationen har lukket Danmark ned, og det kan mærkes mange steder. De psykisk sårbare kan ikke benytte deres normale tilbud, og mange har svært ved at sidde alene ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 460.

Ugens naturbilleder nr. 460.

Inden længe takker marts 2020 af og søndag skal vi stille tiden en time frem. Ønsketænkning i disse tider, kunne være, at tiden skulle stilles to måneder frem. Men vi må ikke tabe modet og huske på, at vi fortsat ... læs mere
Dreng truede jævnaldrende med kniv

Dreng truede jævnaldrende med kniv

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...