|

Har du check på dit EU-SYGESIKRINGSKORT?

Feriesæsonen står for døren, og hvis du skal udenlands, skal du huske det blå
EU-SYGESIKRINGSKORT.
Men du skal også huske den lille detalje, der står i nederste højre hjørne på dit blå kort…

Det blå EU-SYGESIKRINGSKORT

Denne lille detalje – nemlig kortets udløbsdato – havde undertegnede glemt.

Og så skal man altså selv betale, hvis man kommer til skade i udlandet og skal på skadestuen…

Jeg kom i nærkontakt med en skarp kniv forleden dag nede i Spanien. Det gik ud over min venstre pegefinger, som fik et dybt sår. Så dybt, at jeg tog på den nærmeste skadestue, hvor man konstaterede, at fingeren skulle sys med 3 sting.

Jeg havde – selvfølgelig – mit blå EU-SYGESIKRINGSKORT parat, men damen i skranken så med det samme, at kortet var udløbet. Faktisk for over et år siden…

Og så må man selv til lommerne og punge ud for behandlingen.

Det er selvfølgelig helt og aldeles min egen skyld, at jeg ikke havde styr på denne detalje og i god tid sikret mig et nyt sygesikringskort. Det er indiskutabelt.

Men vel også lidt forståeligt, at man kan glemme at forny sit blå sygesikringsbevis efter 5 år..

Men på den anden side, så kunne man jo godt ønske sig lidt service fra det offentlige…

I al stilfærdighed tillader jeg mig derfor at spørge, hvorfor ’verdens største offentlige sektor’ med ’verdens største skattetryk’ til følge ikke kan finde ressourcer til at gøre én opmærksom på, at det er på tide at få fornyet sit kort?

Det kan alle andre…

Hvis jeg har en frisørtid, så bliver jeg mindet om den på både e-mail og SMS. Det samme gælder læge og tandlægetider. Men det offentlige har ikke ressourcer til den slags service for borgerne.

Ligeledes undrer jeg mig over, hvorfor det blå bevis har en udløbsdato? Det har det gule sygesikringskort ikke. Og det koster ikke os borgere noget, at få et nyt blå kort.

Derimod skal det offentlige bruge ressourcer på at udstede og fremsende det nye blå kort.

Er det mon for at holde beskæftigelsen af offentlige administratorer oppe, så vi fortsat kan prale af at have verdens største offentlige sektor?

SAT PÅ SPIDSEN’ skrives og redigeres af Eigil Jacobsen

Klummen spidder hverdagens nyheder og tildragelser. Både lokalt og nationalt.

Og altid helt respektløst. Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

post@eigiljacobsen.dk

Kommentarer til “Har du check på dit EU-SYGESIKRINGSKORT?

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Indefrysning af grundskyld 2018 - 2020

Indefrysning af grundskyld 2018 – 2020

Indefrysning af grundskyld 2018 - 2020 ... læs mere
Hadstens Hemmelige Taghave

Hadstens Hemmelige Taghave

Dette var overskriften på en artikel i amtsavisen af Jan Bjerre Lauridsen for år tilbage ... læs mere
Tilbagetrukne fødevarer

Tilbagetrukne fødevarer

Campylobacter i kyllingelår ... læs mere
GRUNDLOVSMØDE MED INGER STØJBERG

GRUNDLOVSMØDE MED INGER STØJBERG

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg går på talerstolen, når Venstre i Favrskov holder Grundlovsmøde ... læs mere
Færdselsuheld i Hinnerup

Færdselsuheld i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
36-årig mand død i arbejdsulykke i Hadsten

36-årig mand død i arbejdsulykke i Hadsten

Kom i klemme mellem en traktor og en anden maskine ... læs mere
NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Tiden flyver: H.K.H. Kronprinsessen satte gang i ny kampagne for Røgfri Fremtid ... læs mere
Ny direktør for Favrskov Forsyning

Ny direktør for Favrskov Forsyning

1. juli 2018 er Sara Funch ansat som administrerende direktør i Favrskov Forsyning ... læs mere
Trækstien får mere grus og gangbro

Trækstien får mere grus og gangbro

Så er arbejdet i gang med flere gangbroer og en grussti på Trækstien ved Ulstrup ... læs mere
Nu kan du kræve penge tilbage fra DR!

Nu kan du kræve penge tilbage fra DR!

Hvis din husstand har betalt fuld licens de seneste 10 år, kan I se frem til at få 4.703 kr. tilbage, hvis en kommende retssag vindes. Men I skal tilmelde jer gruppesøgsmålet inden 13. juni ... læs mere
Loading...