|

Har du eller én, du kender, det svært?

Så tøv ikke med at tage kontakt og få hjælp! COVID-19-situationen har forandret vores hverdag.

 

Nødvendige påbud og forholdsregler for at mindske smitterisiko er en ny virkelighed for os alle. Siden marts har det for mange betydet risiko for social isolation, og at nogle tilbud på socialområdet midlertidigt gives på en ny måde, er reduceret eller er helt lukket ned.

Det er en situation, som for nogen kan føre til nyopstået ensomhed, utryghed, angst og mistrivsel, og for andre kan det også forværre udfordringer, problemer eller misbrug, som var der i forvejen.

Favrskov Kommune vil gerne gøre opmærksom på, at uanset, hvad du eller én, du kender, kæmper med i denne tid, er der – som altid – mulighed for at få hjælp og rådgivning.

Tag derfor kontakt og få hjælp, inden problemerne bliver for store. Jo før der tages kontakt, jo nemmere er det oftest at få det bedre og blive hjulpet godt videre.

Du kan få hjælp ved at tage kontakt til én af følgende indsatser:

Indsatser til børn og unge under 18 år:

  • Åben Anonym Rådgivning i Familie- og Ungehuset kan kontaktes onsdage kl. 15.00.17.00 på tlf. 89 64 34 50 for en samtale om din situation, og hvordan du kan hjælpes.
     
  • Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen kan kontaktes telefonisk alle hverdage vedrørende børn og unge under 18 år. Socialrådgiverne arbejder hjemmefra og kan kontaktes i den normale telefontid fra kl. 9.00-10.00 på tlf. 89 64 34 27 eller 89 64 34 06. Hvis telefonen ikke besvares, så indtal en besked, og du vil blive ringet op hurtigst muligt.
     

Indsatser til voksne over 18 år:

  • Social Indsats i Favrskov Kommune kan hjælpe dig, der oplever problemer med ensomhed, utryghed, angst og mistrivsel samt alt det, der relaterer sig til psykisk sårbarhed, psykiske udfordringer og/eller sociale problemer. Tilbuddet er for alle over 18 år. Social Indsats kan kontaktes på tlf. 89 64 20 17. Telefonerne er åbne alle hverdage kl. 8.00-17.00.

Indsatser for både børn og voksne:

  • Favrskov Rusmiddelcenter kan hjælpe dig, der oplever problemer direkte relateret til alkohol og/eller stoffer. Tilbuddet er for alle uanset alder. Rusmiddelcenteret kan kontaktes på tlf. 89 64 10 80. Telefonerne er åbne mandag kl. 8.00-17.00 og tirsdag-fredag kl. 8.00-15.00. Det er også muligt at skrive til alkohol@favrskov.dk eller anonymstof@favrskov.dk for at aftale en tid for en samtale.
     
  • Gratis psykologhjælp til unge mellem 15 og 25 år. Psykologhjælpen kan sammen med dig få afklaret problemstillinger og finde ud af, hvordan du bedst kan hjælpes videre. Tilbuddet kræver ikke henvisning og kan kontaktes på tlf. 23 45 85 51, eller du kan skrive til 15til25@favrskov.dk
Dato:30. april 2020

Senest opdateret:

30. april 2020

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Et dejligt gammelt billede fra Lyngå dukkede op ved en gennemgang på vores arkiv ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 481.

Ugens naturbilleder nr. 481.

Ekstraudgave i anledning af, at høsten er i hus mange steder ... læs mere
Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

STUDIESTART: For mange unge i Kronjylland rimer forsikring på forvirring. For hvilken forsikring er den rigtige, kan man tegne en fælles forsikring i bofællesskabet, og behøver man overhovedet at tegne én? Ja, lyder svaret fra GF Forsikring ... læs mere
Minimumsnormering på ældreområdet.

Minimumsnormering på ældreområdet.

Af Mercedes Czank, Formand Dansk Folkeparti,  Favrskov ... læs mere
Man binder os på mund og hånd...

Man binder os på mund og hånd…

… men man kan ikke binde ånd! ... læs mere
BUM – og så stod tiden stille!

BUM – og så stod tiden stille!

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Syng dig glad i Hadsten blandede Kor

Syng dig glad i Hadsten blandede Kor

Sådan siger vi i Hadsten blandede Kor, som nu starter ny sæson onsdag den 26. august kl. 19.30 ... læs mere
Loading...