|

Har du lyst til at synge?

Så skal du da være med i Hadsten Storpastorats Børnekor!

Har du lyst til  at få nye og stærke venskaber, mens vi laver musik sammen? Til at medvirke til koncerter, gudstjenester og gå Lucia-optog? Og er du mellem 6 og 14 år (0.-7. klasse)? Så skal du selvfølgelig være med i et af Hadsten Storpastorats børnekor!
Du vil som korsanger i børnekoret lære: at læse noder, at synge rent, at få kendskab til musikkens sprog og udtryk, at synge både klassiske og rytmiske sange og salmer. Vi vil bruge fagter, synge kanons og… flerstemmigt og ikke mindst have det sjovt, mærke fællesskabet og glæden ved at synge mange sammen!

Koret består dels af et Spirekor, dels et Kantori.
Spirekoret øver torsdage kl. 14.15-15.00 i Hadbjerg Kirke. Korlederen Cecilie henter børnene på Hadbjerg Skole ca. kl. 14. Og følger dem også gerne tilbage over vejen igen efter behov. Spirekoret er for dig, der  gerne vil lære at synge og bruge din stemme rigtigt, mens vi har det sjovt, deltager i koncerter og styrker musikaliteten.
Spirekoret henvender sig primært til aldersgruppen 6-10 år, men der kan være undtagelser. Der er ingen optagelsesprøve. Koret deltager i ca. 5-7 koncerter om året.
Kantoriet øver tirsdage kl. 15.00-16.00 i Hadsten Sognegård. For at blive optaget i Kantoriet, skal man til en optagelsesprøve, hvor korlederen Cecilie vil lytte efter om man kan synge rent, kan synge højt og/eller dybt, og man skal prøve at synge 2-stemmigt. Det forventes, at man kan deltage i ca. 10 koncerter/gudstjenester om året og at man øver sig på tekster og melodi hjemme vha. lydfiler.
Der bliver afholdt optagelsesprøver den første uge i september og ugen efter starter korprøverne op.

Skynd dig at kontakte korlederen Cecilie Marie Høyer på mail:ceciliemariehoyer@gmail.com eller tlf. 40 83 93 30 for at blive tilmeldt eller hvis du har spørgsmål! Undervisningen er gratis.

Thank God it´s Thursday!
Er du til bordfodbold og brætspil? Hækling og bordtennis? Læsekrog og hygge? Så skal du da være med, når vi mødes i ungdomsklubben i Hadsten Sognegård.
Næste gang er torsdag d. 5. september og herefter hver 2. torsdag.
Alle fra 7. klasse til 18 år er velkomne.

Basar-krea
Vi har brug for dig til at fremstille ting til julebasaren i Sognegården. Vi har materialerne og opskrifterne – du har tid og lyst til bl.a.: At strikke eller hækle ting til babyer, ting til køkkenet (grydelapper, karklude), elastikgeværer, fugle-fodringsting, kasser af affaldstræ, små kabelbindere, filtede hjemmesko i alle størrelser.
Vi vil gerne lave tingene sammen med dig og inviterer dig derfor til at komme i Hadsten Sognegård: Tirsdag d. 3. sept. kl. 19–21.30  og torsdag d. 10. okt., kl. 14.30–17.

Hvis det er bedst for dig at være hos dig selv og lave tingene, kan der komme en ud til dig med materialer. Ring da til Anna Grethe Mikkelsen på tlf.: 23 90 65 80.
Hvis der er generelle spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte kirke- og kulturmedarbejder Rasmus Hyldgaard Simonsen på tlf. nr. 61 36 87 17

Menighedsrådet indbyder til endnu en Læsekreds, hvor Ole Juul leder os gennem litteraturens verden. Vi begynder med at læse en klassiker, ”Fuglene” af nordmanden Tarjei Vesaas. Bogen udkom i en nyudgave i 2017. Hvad der ellers skal læses, oplysninger om tilmelding o.a. kommer i det næste nummer
af ”KiRKEN”, der udkommer medio oktober.  
Læsekredsen afvikles på onsdage fra kl.19.00 til 21.00. De fire onsdage bliver: Onsdag d.30. oktober 2019, Onsdag d.20. november 2019, Onsdag d.29. januar 2020, Onsdag d.26. februar 2020.
Deltagelsen er gratis. Man betaler for kaffe/the m. brød.
FRA GADEBETJENT TIL ET LIV I PET´S VERDEN
Højskoletime i Lyngå Præstegård Torsdag d. 12. september kl. 11.00

Christian Medom er pensioneret kriminalassistent, der har forrettet 40 års tjeneste i Dansk Politi. Med start i Københavns Politi og derefter som operativ medarbejder i Politiets Efterretningstjeneste.

Foredraget indeholder fortællinger om provinsdrengen, der mødte miljøer med social nød og kriminalitet i hovedstaden. Om livet i en efterretningstjeneste, der var præget af den kolde krig indtil den internationale terrorisme med den konstante trussel blev en del af hverdagen. Om den menige ansatte, der blev central efterforsker i Blekingegadesagen med omstændigheder, der medførte et besøg i Det Hvide Hus i Washington. Tilhørerne bliver for en stund inviteret ind i en verden med spændende oplevelser, forunderlige forhold, fortalt med lune og et glimt i øjet.

Tilmelding til højskoletimen fredagen før af hensyn til maden. Pris kr. 50,-
Tilmelding til Hadsten Kirkekontor, tlf. 86 98 04 25

 
Rejsen til det ukendte
Sogneeftermiddag i Hadsten Sognegård,
tirsdag d. 17. september kl. 14.30
Foredrag v. Peter Sloth, der er lærer på Skals Efterskole.
Unge mennesker i dagens Danmark er vant til at rejse over hele verden med deres forældre.
De bor på fine hoteller og besøger de store attraktioner, men hvad sker der, hvis man lader dem rejse til ukendte lande og møde lokalbefolkningen. Det har jeg efterhånden prøvet i mange år som lærer på Skals Efterskole. De sidste tre år er turen gået til Zimbabwe med min klasse, men i april går turen til Malawi, ét af Afrikas fattigste lande. Her vil de 25 efterskole-elever møde en helt anderledes og fattig kultur. De skal gå i skole med de lokale, bo privat hos dem og derudover lave forskellige projekter med andre unge.
Dette møde styrker de unge, og det hjælper dem til at overveje, hvilket samfund de selv kommer fra. Det giver dem lysten til at hjælpe andre, og det gør dem i sidste ende til verdensborgere. Disse rejser med fantastiske naturoplevelser, kulturmøder og rigtig mange dilemmaer, vil jeg fortælle om i mit foredrag.
Kaffe 30 kr.
 
Plejehjems- og ældregudstjenester
Når vi eller vore pårørende flytter i beskyttet bolig eller på plejehjem, er det vigtigt, at kirken flytter med. Der er selvfølgelig altid mulighed for at køre med kirkebil for den, der ikke kan fragte sig selv i kirke, men måske bliver det at gå til gudstjeneste i kirken for uoverskueligt. Derfor kommer kirken ud på plejehjemmet for at holde gudstjeneste der. Alle er velkomne ved gudstjenesterne på plejehjemmene.
Et samarbejde mellem Sundhedscenter Hadsten, præsterne og menighedsrådet i Hadsten har betydet særlige hverdagsgudstjenester. Pga. ombyning i Sct. Pauls Kirke, begynder vi kl. 10 med gudstjeneste i Sognegården. Derefter drikker vi kaffe. Dørene er åbne fra kl. 9.30.
Disse ældregudstjenester er selvfølgelig også åbne for alle.

Tirs. d. 17/9, Ældregudstjeneste i Sognegården, kl. 10.00. Kaffe efter gudstj.
Tors. d. 19/9, Plejehjemsgudstjeneste på Møllegården, kl. 15.00

ÅBEN CAFÉ I HADSTEN SOGNEGÅRD
HVER FREDAG
 

KIRKEVEJ 5
HVER FREDAG 10.00-11.30
ALLE ER VELKOMNE!

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Socialdemokratiet er imod det frie valg

Socialdemokratiet er imod det frie valg

Charlotte Green, Medlem af Favrskov Byråd for Det konservative Folkeparti ... læs mere
Ochratoxin A i rosiner

Ochratoxin A i rosiner

Tilbagetrukne Fødevarer ... læs mere

(no title)

Må børn selv bestemme farven på deres værelse? Færre end 1 ud af 10 børn bestemmer selv farven på deres værelse, viser en YouGov-undersøgelse. Hvis barnet har et ønske om en farve, skal man lytte, mener børneforsker. Nyhed | Publiceret: ... læs mere
Hvem vandt kornvægten

Hvem vandt kornvægten

Så er korndyngen afleveret og vejet, og resultatet blev 600 tons og 450 kilo. Tak til alle der deltog i gætteriet, der var stor spredning, den der var tættest var købmand Niels Mortensen, der var købmand i Lyngå i rigtig ... læs mere
Hadsten Lokalarkiv henter fra gemmerne: Galten Mølle

Hadsten Lokalarkiv henter fra gemmerne: Galten Mølle

Hadsten og Omegns Folkeblad bragte d. 30. april 1980 en artikel om Galten Mølle, der havde fået luft under vingerne igen. Artiklen fortæller om møllen og ejernes historie fra den blev bygget i 1878 og om den restaureringen der p.t ... læs mere
Letbanen er blevet en tung klods om benet…

Letbanen er blevet en tung klods om benet…

Økonomien i letbaneprojektet har sejlet lige fra begyndelsen, og prognoserne for fremtiden viser, at det er et håbløst urentabelt projekt ... læs mere
DET GIVNE...

DET GIVNE…

Kurt Villy mindes en tankevækkende klumme af Ole Juul. Om at miste livet - midt i livet. Læs Ole Juul her på PingvinNyt ... læs mere
Indbrud i Søften

Indbrud i Søften

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Sindets Uge sætter fokus på mental sundhed

Sindets Uge sætter fokus på mental sundhed

Favrskov Kommune slår dørene op til et alsidigt program i Sindets Uge 7.- 11. oktober 2019. Med blandt andet foredrag, workshops, cafeer og åbent hus sætter kommunen fokus på den mentale sundhed for alle borgere ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 434.

Ugens naturbilleder nr. 434.

Det er ikke meget blå himmel september har budt på indtil nu. Vi må jo ha' noget til gode. Idag kommer du med på tur i skov og ved mark ... læs mere
Er der en voksen til stede?

Er der en voksen til stede?

”Hensyn-sygen” på Københavns Universitet er atter brudt ud ... læs mere
Loading...