|

Har vores politikere mistet jordforbindelsen?

Der er ingen smalle steder, når det gælder København…

Luftperspektiv af Holmene. Copyright Hvidovre Kommune

For ganske få måneder siden præsenterede regeringen planerne for ”Lynetteholmen” – en kunstig ø nord for Amager, der engang i fremtiden skal huse 35.000 indbyggere og lige så mange arbejdspladser.

Når Dubai har anlagt en kunstig ø ude i vandet, så kan København vel også…

Men det var ikke nok med kun én ø…

I januar fik den en tand mere. Eller rettere 8…

Nu skal der nemlig oveni etableres 8 øer i Køge Bugt ud for Avedøre Holme, kaldet ”Holmene”, hvor der skal gøres plads til tusindvis af industriarbejdspladser, idet det ikke er tanken, at der skal etableres boliger på de nye øer.

”Det er ikke tanken, at der skal være boliger. Tanken er, at man bor i hovedstadsområdet – der er faktisk kun 6 km ind til København på en cykel”, udtalte Hvidovres borgmester Helle Adelborg.

Hvordan ”ganske almindelige industriarbejdere” til ganske almindelige overenskomst fastsatte lønninger så ellers kan få råd til at bo i København, kan man kun gisne om…

Fælles for ”Lynetteholmen” og ”Holmene” er, at der ikke er tale om færdig projekter, men udelukkende om luftkasteller, som ingen jordnær sjæl aner hvad vil komme til at koste. Eller hvor pengene skal komme fra.

Det eneste, der synes ”landfast”, er, at regningerne lander på alle landets skatteyders bord…

Hvad der undrer denne ’jordnære’ klummeskribent, er, at det i resten af landet er op til kommuner og evt. lokale interessenter at stå for erhvervs- og egnsudvikling. Også økonomisk.

Men åbenbart er København – landets største kommune – ude af stand til at løfte sådanne opgaver på egen hånd…

Ydermere er erhvervsklimaet ifølge Dansk Industri elendigt i København. I den årlige opgørelse over erhvervsvenlige kommuner ligger hovedstaden altid ned på dumpepladsen – i 2018 som nummer 90 ud af de 93 kommuner, der indgår i undersøgelsen.

Hvorfor byge kunstige øer, når der er jord nok alle andre steder?

Ja – det er et helt ”jordnært” spørgsmål…

I hele landet – også ganske tæt på København – ligger der kommuner med ”oceaner” af erhvervsjord, som de hellere end gerne stiller til rådighed for alle de industriarbejdspladser, som regeringen drømmer om.

Og hvis regering og folketing ellers gad kigge over til ”Udkantsdanmark” – helt over til os ”jyllændere”, ville de måske – men kun måske…- få øjnene op for, at der her allerede findes et sundt og levedygtigt ”landfast” grundlag for at etablere endnu flere gode og solide industriarbejdspladser.

Men vi skal nok ikke regne med, at se Christiansborg-politikerne herovre, før de kommer og beder os om vores stemme til folketingsvalget…

post@eigiljacobsen.dk

SAT PÅ SPIDSEN’ skrives og redigeres af Eigil Jacobsen

Klummen spidder hverdagens nyheder og tildragelser. Både lokalt og nationalt.

Og altid helt respektløst. Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Alle ejere af en Nimbus kender Knud Jørgensen

Alle ejere af en Nimbus kender Knud Jørgensen

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
SOMMERKIRKE

SOMMERKIRKE

Torsdag d. 13. juni kl. 19.30 i Nr. Galten Kirke ... læs mere
Røde Kors Butikken i Thorsø springer ud

Røde Kors Butikken i Thorsø springer ud

Røde Kors Butikken i Thorsø bryder lørdag den 22. de sædvanlige rammer og rykker ud på gaden til markedsdag ... læs mere
Det er sommer og tid for Rose` vin

Det er sommer og tid for Rose` vin

Hos Skjold Burne skyder vi rosé-sæsonen i gang med et kanontilbud på vores pivlækre "LAVENDETTE ROSÉ (2018)" fortæller Vinhandler Peter Aschelund fra butikken i Søndergade i Hadsten ... læs mere
Sparekniven truer de ældre

Sparekniven truer de ældre

af Charlotte Green byrådsmedlem og folketingskanda for Det Konservative Folkeparti ... læs mere
VI MARKERER EN  SKÆBNEDAG  FOR VORES FRIHED

VI MARKERER EN SKÆBNEDAG FOR VORES FRIHED

HJEMMMEVÆRNSESKADRILLE 265, HVIDSTEN, MARKERER 75 ÅRS DAGEN FOR HVIDSTENGRUPPENS HENRETTELSE DEN 29. juni 1944 ... læs mere
En manipulerende kirkeklumme

En manipulerende kirkeklumme

Af Eva Damsgaard Næstformand  i Dansk Folkeparti ... læs mere
Nyt på Lilleåmarked 2019

Nyt på Lilleåmarked 2019

PingvinNyt har talt med formanden for Lilleåmarked Henning Bertelsen fra Lions Clubben ... læs mere
Anholdt for spirituskørsel

Anholdt for spirituskørsel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Bus endte i husmur

Bus endte i husmur

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Vi hjælper hianden

Vi hjælper hianden

Af PET Petersen fra partiet Alternativet ... læs mere
Loading...