|

HINGE SKOLE PR. HADSTEN

Førstelærer Peder Christensen i Hinge Skole har
stadig familie i Favrskov. Kurt Villy fortæller om et gammelt postkort

af      Kurt Villy Svendsen

 

HINGE SKOLE PR. HADSTEN

Et kort som det viste – blot i sort/hvid udgave – har jeg tidligere vist på PingvinNyt. Jeg overtog det for nogle år siden af Palle Kirkegaard Hansen – manden bag bøgerne ”Kjellerup på gamle postkort”.

Palle Hansen havde på en auktion købt et postkort, som sælgeren oplyste, var fra Hinge ved Silkeborg. Da Palle modtog kortet, viste det sig at være poststemplet i Hadsten, og desuden var det solgt fra Boghandler Aastrup i Hadsten. Derfor blev han i tvivl om oprindelsen og kontaktede mig: Var kortet fra ”hans” Hinge?

Nej, kortet viser Hinge Skole ved Hadsten, og da det var fastslået, spurgte jeg samtidig, om det var til salg. Den venlige mand ville overlade mig kortet for købsprisen, og for mig var det en klar forbedring af samlingen, da jeg i forvejen kun havde det som ubrugt. Det viste sig efterfølgende, at jeg rådede over egnet byttemateriale, så overdragelsen foregik uden kontant indblanding.

Det meget velholdte postkort er underskrevet af Emma, som fortæller modtageren, at ”den lille Yrsa trives fint og er en glæde for såvel forældre som brødre”.

Netop disse to oplysninger gør, at kortet nu har status som et af mine bedre klenodier fra Hadstens omegn. Enelæreren på Hinge Skole hedder i 1909, hvor kortet skrives, Peder Christensen, og den Emma – som skriver beskeden – er hans hustru. Den lille Yrsa er kommet til verden den 25/9 1908, og hun falder ind i en børneflok med brødre: Otto, Arne, Sigurd og Asger.

Peder Christensen er Hinge Skoles første lærer. Han kommer fra Thorup og bestrider embedet fra 1898 til 1914, hvor han afløses af Magnus Knudsen.

Hinge Skole nedlægges i 1936, hvor eleverne overføres til Nr. Galten, men desværre er samtlige protokoller bortkommet, hvorfor elevantallet gennem tiderne ikke kan fastslås.

Bygningen står der endnu og er privat ejet.

I dag viser jeg motivet i en usædvanlig udgave, nemlig Hinge Skole anno 1909 i farver. Jeg vil endda gå så vidt som til at betegne postkortet som en sjældenhed.

Ved århundredskiftet kunne private tjene nogle ører ved at håndkolorere sort/hvide postkortmotiver og dermed live dem lidt op. I forretningerne blev disse kort derpå solgt ca. en øre dyrere end de almindelige. Det specielle ved håndkolorerede kort er, at der aldrig findes to helt ens motiver.

Fra Hadsten og omegn er det mere end svært overhovedet at finde sådanne kort, så jeg sender en venlig tanke til Verner Rasmussen på Falster, som venligst overlod mig denne lokalhistoriske perle til en nogenlunde fornuftig pris.

En sjov tilføjelse til kortet er, at Enhedslistens byrådsmedlem i Favrskov – Peder Meyhoff – er barnebarn af Emma og Peder Christensen. Det var Peders morfar, der var skolelærer i Hinge, og Peders mor var endnu ikke født, da kortet skrives; hun er – som den eneste i børneflokken – født på Stevns, hvortil familien flyttede.

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Åbne Haver

Åbne Haver

Som fast tradition har Haveselskabet Hadsten Kreds igen arrangement "Åbne haver". Kom og se og oplev, de forskellige haver ... læs mere
Kandidatliste for partiet VENSTRE til KV17

Kandidatliste for partiet VENSTRE til KV17

16 kandidater opstiller og måske kommer der flere hen ad vejen ... læs mere
Venstre er klar til kampen om borgmesterposten

Venstre er klar til kampen om borgmesterposten

Venstre i Favrskov Kommune har ét klart mål med den valgkamp, partiet skød i gang i aftes i InSide i Hammel, nemlig at tilbageerobre den borgmesterpost, som Socialdemokratiet har siddet på i to byrådsperioder ... læs mere
Ny klub vil redde, hvad der reddes kan!

Ny klub vil redde, hvad der reddes kan!

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Nu kan kræftsyge børn af asbestarbejdere søge kompensation ... læs mere
NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Danske mænd bryder tabu ... læs mere
Serie 2 Vigtig sejr i Randers

Serie 2 Vigtig sejr i Randers

Herrer Serie 2 - Forår 2017 Pulje 16 Spillested: Nr. Borup Stadion ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Risiko for søm i kapers på glas ... læs mere
Tilbagetrukne fødevarer

Tilbagetrukne fødevarer

Risiko for gæring i Irmas Økologiske appelsinjuice med hindbær ... læs mere
Pas på opkald fra "Microsoft"

Pas på opkald fra “Microsoft”

Østjyllands Politi advarer ... læs mere
BREAKING NEWS :  TRICKTYVERI I HADSTEN

BREAKING NEWS : TRICKTYVERI I HADSTEN

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsindsats på motor- og landeveje

Færdselsindsats på motor- og landeveje

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...