|

Historien om Ødum Kirke – fra 1100tallet.

ET PAR SJOVE HISTORIER om Ødum, Haldum og Voldum, og om præsten, der skulle lære at cykle – Martin Møller, Torvet i Ødum har sendt os dette indlæg om Ødum Kirke.

 

Ødum Kirke fra 1100tallet, og historien om præsten, der på cykel røg ned af lofttrappen.

Herunder ser vi et af de ældste billeder af kirken.

 

Ødum Kirke er opført i 1100tallet, og er en af de største landsbykirker i Århus stift.

Gamle sagn fortæller, at det er 3 søstre, nogen mener prinsesser, der har opført Ødum Kirke, Voldum Kirke og Haldum Kirke.

Alle tre søstre var stumme, så kirkerne og byerne, der blev kaldt som kirken, kom til at ende på -dum, iflg. sagnene fordi det rimer på stum.

En klog mand gav søstrene det råd, at hvis de hver især byggede et guds hus, ville de få deres mæle tilbage.

Da kirkerne var blevet bygget, og søstrene ved indvielsen af kirkerne var til stede i hver sin, fortæller sagnet, at de alle tre fik deres mæle tilbage.

Det er kun få billeder, der findes af kirken fra før i tiden, og dem jeg har kendskab til stammer fra gamle postkort.

Herunder ser vi et gammelt postkort, venligst fremsendt af K.V. Svendsen. Tak for det.

Som vi ser på kortet er kirken, præstegården og teglværket afbilledet, men de tre øvrige billeder har jeg svært ved at placere, hjælpe mig med at placere motiverne,  så det ville være dejligt hvis nogen kunne. Kortet er sendt med det danske postvæsen i 1915 og frimærket på bagsiden er på 3 øre.

 

Bemærk teksten på kortet.

Kirketårnet er nyere end resten af kirken, da det oprindelige tårn, der var meget højere end det nuværende, blæste ned i 1734, og herefter blev det tårn, vi kender i dag, opført.

Alt det og meget meget mere kan læses i et hæfte om Ødum Kirke, som menighedsrådet udgav i 2001, for både Ødum og Hadbjerg Kirke.

Tekst og billeder er skrevet og fotograferet af Rikke M. Antvorskov.

Det næste billede viser kirken, som den ser ud i dag, med blytag, der blev lagt på i 1972, efter at kirken tidligere var tækket med tegl.

Inde i våbenhuset ser vi et kalkmaleri af Skt. Jørgen og dragen, et kalkmaleri fra 1500tallet, som måske i århundreder har været kalket over. Kalkmaleriet kom frem igen, da kirken fik en renovering i 1972-73

Herunder ser vi kalkmaleriet.

Herunder et billede af kirkens alter som, iflg. hæftet om kirken, er fra 1593.

I kirken hænger en tavle med de præster, der har virket i kirken gennem tiderne, og den første på tavlen er tiltrådt som sognepræst i 1583, og i de 429 år der er gået frem til nu, har der været 16 præster, hvoraf de tre har været provst, i 1627-1654, 1715-1742 og 1918-1947.

Ødum Kirke har også haft en præst, der efter sigende var døv, eller blev døv, det var Philip Ditlev Marcussen Monrad, der virkede i kirken fra 1742 til 1794. Der findes flere

henvisninger til ”den døve præst i Ødum” på internettet.

I vores tid har Peter Hostrup været præst i Ødum fra 1947 til 1978.

Vores nuværende præst, Ole Juul, overtog embedet i 1978.

Min faster, født i 1902, var tjenestepige hos provsten omkring 1920, og her fortælles, at da cyklen blev moderne, skulle den daværende præst også lære at cykle, og da en præst ikke kunne vise sig på en cykel, før han kunne cykle ordentlig, blev der øvet påpræstegårdens store loft, og samtidig skulle præsten jo også kunne løfte på hatten, når han mødte nogen på vejen, så han cyklede frem og tilbage på loftet, og hver gang han kom forbi en skorsten, som præstegården havde tre af, skulle han så løfte på hatten for at hilse. Det har sikkert gået noget så lystigt, indtil præsten glemte trappehullet, med det resultat, at han røg ned gennem trappehullet med både cykel og hat.

Mon det da passer??

Kirken fik installeret orgel i 1920, og det blev udskiftet i 1987.

Det må også have været i 1920, at kirkens mangeårige organist, Jenny Pedersen, blev ansat som 15-årig, og var organist i Ødum Kirke i mere end 60 år, stoppede 1. oktober 1980, og døde den 9. oktober 1986.

I en hel menneskealder lærte Jenny et hav af børn og også voksne at spille på orgel og klaver, og så var det endda uden at få noget for det. Det var også Jenny, der gennem mange år var den, der stod for årets luciaoptog.

Før Ødum Kirke fik ringningen automatiseret, var det ringeren og graveren, der sørgede for, at solen blev ringet både op og ned, og at der blev ringet ind til gudstjeneste, og at der bliv kimet ved særlige lejligheder.

Nede i våbenhuset hang tovet, som gik op gennem hele tårnets tre lofter, og som man trak i med temmelig stor kraft, når klokken skulle sættes i sving for at ringe, og ved kimning var det oppe ved klokken, man sad og trak i hammeren med vat i ørerne.

Ringer- og graverjobbet var ret bundet af, at der skulle ringes til bestemte tider morgen og aften, både sommer og vinter.

Her ser vi ringer og graver Anne Marie Grosen, som i en årrække var ansat ved Ødum Kirke, i færd med at ringe ind til gudstjeneste.

Herunder ser vi Ødum Kirkes klokke, der er fra 1637 og er omstøbt i 1914, som det fremgår af inskriptionerne i klokken.

Kirken fik klokken automatiseret i 2001, og som vi ser på billedet, er tovet nu udskiftet med en del automatik.

Herunder ser vi kirkens nordside og de enorme elmetræer, der voksede langs kirkegårdsmuren, og som gjorde, at kampestens-muren var totalt ødelagt.

Træerne er fjernet, for vel omkring 20 år siden, og muren har været taget ned sten for sten, og er igen opsat, så den fremstår hel og i orden.

Generelt er kampestensmuren, rundt om kirken, jævnligt blevet renoveret, så den altid ser fin ud.

På billedet ser vi kirkens kapel i baggrunden.

Herunder ser vi Danmarks Radios sendevogne, p.g.a. en radiotransmitteret gudstjeneste fra Ødum Kirke.

Nogle år senere kom Danmarks Radio igen til Ødum, denne gang med TVsendevognene, som var linet op på torvet.

Jeg kan hverken huske årstal eller dato for transmissionerne.

Kappellet ved Ødum Kirke, som ses herunder, var bygget i 1905 og var en lille bygning med toilet og derudover et lille rum til redskaber.

Da Gunnar Poulsen, som boede i det lille hus overfor kirken, stoppede som ringer og graver, og der blev ansat en ny, blev redskabsrummet omdannet til personalerum, og redskaberne blev flyttet over i en garage på avlsgården.

Forholdene blev efterhånden for trange og for utidssvarende, og der skulle opføres et nyt kapel og en ny graverbygning.

Det gamle kapel fra 1905 måtte lade livet og blev brækket ned den 31. maj 2003.

Her er et billede fra nedbrydningen.

Bygningen, vi ser ude i baggrunden, er Ødumvej 19, helt ude i Bette-Ødum.

Herunder ser vi, i forgrunden, bygningen med det nye kapel og kirkens toiletfaciliteter samt bygningen i baggrunden med personalerum og redskabsrum.

Bygningerne er tækket med zink, som ligner kirkens blytag.

I 2007 blev tårnets blytag udskiftet, eftersom det gamle tag var begyndende utæt.

Hvorfor det allerede var nødvendigt at udskifte taget, ved jeg ikke.

Før i tiden hed sig, at et blytag kunne holde i 200 år, men iflg. blytækkernes hjemmesider, er levetiden sat ned til ca. 100 år p.g.a. den stigende luftforurening.

Et blytag laves ofte på stedet, og da kirken blev blytækket i 1972, blev alle banerne støbt på stedet. Blyet smeltes, og hældes derefter op i en form, vistnok med hårdtstampet sand, hvor blyet løber ud og danner en bane, normalt 160 cm lang, 40 cm bred og 3 mm tyk.

Om banerne, der blev udskiftet i 2007, blev omstøbt, eller blytækkerne kom med nye baner, ved jeg ikke.

Herunder ser vi en af arbejderne højt til tops og i gang med arbejdet.

Her er blytækningsarbejdet godt i gang.

 

Her til sidst ser vi det smukke resultat, og et blytag, som formodentlig kan holde de næste 100 år

 

Med venlig hilsen

Martin Møller

 

LÆS  OGSÅ FØLGENDE AF MARTIN MØLLER   OM     ØDUM
Ødum Brugsforening
Ødum Kirke
Ødum Præstegård
Ødum Tørrestation
Ødum gamle købmandsbutik
Ødum gamle skole
Ødum Tømrerforretning og Ødum Malerforretning
Tobæk Mølle
Bette Ødum
Ødum Teglværk
Hovedvejskrydset
Aagård og Brohuset
Det skønneste sted
Nybyggerne på trekanten i Ødum
Ødum Vandværk
Ødum Torv
Smedjerne i Ødum
 
SØG på forsiden af Hadsten-Pingvinnyt i venstre side –god fornøjelse og en meget stor tak til Martin Møller for spændende og interessante historier fra og om  Ødum.
Med venlig hilsen
Hadsten-Pingvinnyt


Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Børn og Familie klar med den første kvalitetsrapport

Børn og Familie klar med den første kvalitetsrapport

Rapporten viser, at arbejdet med tidlig opsporing og tidlig indsats for at sikre børns trivsel er på rette vej. Resultaterne er også med til at pege på tre nye indsatsområder ... læs mere
De levende billeder

De levende billeder

Den 1. marts bliver Hadsten Bio 80 år. Rejsebiografen i Østergades Hotel blev nu afløst af en rigtig biograf ... læs mere
Flosset image...

Flosset image…

De to største pengeinstitutter her i landet kæmper med imageproblemer og kundeflugt i stor skala ... læs mere
Generalforsamling i Natteravnene i Hadsten-Hinnerup

Generalforsamling i Natteravnene i Hadsten-Hinnerup

Fommand Heidi Hagen Siem fik et flot genvalg, som formand ... læs mere
Favrskov`s borgmester fylder 60 år

Favrskov`s borgmester fylder 60 år

Nils Borring (S), folkeskolelærer og borgmester i Favrskov Kommune, fylder 60 år 24. februar ... læs mere
Klimaændringer – Den danske vinkel

Klimaændringer – Den danske vinkel

Livestreamet foredrag fra Aarhus universitet ... læs mere
Nyt liv i den gamle hjulfabrik.

Nyt liv i den gamle hjulfabrik.

PingvinNyt har besøgt Direktør Ruben M. Andersen, Loebeshop og han viser os rundt og fortæller hvor langt de nået i deres ny WEB-hotel ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 404.

Ugens naturbilleder nr. 404.

Vinterferien er over os, og det er en kærkommen lejlighed til at komme ud i den friske luft - her kommer du med på en tur ad Østergårdsvej ved Laurbjerg/Houlbjerg ... læs mere
Nu stiger eller falder prisen for mange fjernvarme-kunder

Nu stiger eller falder prisen for mange fjernvarme-kunder

De fleste fjernvarmeforbrugere skal betale mere for at få opvarmet deres bolig i 2019 end i 2018. Det viser nye tal fra Forsyningstilsynet ... læs mere
Der er ved at komme liv tilbage i Hadsten Centret

Der er ved at komme liv tilbage i Hadsten Centret

Det gamle indkøbscenter er godt på vej til at blive omdannet til et sundhedshus ... læs mere
Loading...