|

HOR, DRUK OG SAMFUNDSNAS

Normer og udtryksformer skifter over en 85-årig periode, og en af Hadstens førende kulturinstitutioner – Højskolen – rummer mange historier…

HOR, DRUK OG SAMFUNDSNAS…

Tekst m.v.: Kurt Villy Svendsen

Den 4. november 1897 kunne man læse følgende i Randers Dagblad om den nye kulturinstitution i Hadsten:

”I den store, smukke stationsby Hadsten er der i sommer bleven opført en ny bygning, der vil få stor betydning for byen. Den vil gang efter gang samle en tilhørerkreds, der med interesse og glæde vil lytte til de gode ord, der her vil blive talt; en tilhørerkreds, der stadig vil vokse, efterhånden som det går mere og mere op for befolkningen derude, at her er noget, der virkelig er værd at gå efter. Her gives noget, der har indhold – og kan give mennesker indhold. Fra den nye bygning vil der gå som en elektrisk strøm ud til folk, en strøm, der vil bringe glæde og livslyst med sig. Og folk vil være taknemmelig for denne strøm af lys og liv; de vil se hen til denne bygning med stolthed og glæde, og når der stundom fra denne bygning lyder ligesom en kaldende røst, så vil landmanden forlade sin mark og håndværkeren sit værksted, og de vil med glad forventning og spænding gå efter den kaldende røst og lytte til de opbyggelige og belærende ord, der lyder. De vil mere og mere forstå, at den rette glæde ved livet når mennesker først, når ånden og hånden kan arbejde sammen. Sådan er de tanker, der dukker op, når man står foran den nye højskolebygning i Hadsten”.

Men ”År går – sten står; aldrig ældes ædel ungdom”, siger teksten som bekendt på Højskolens gamle mindesten. Og ca. 85 år efter skrev en højskoleelev følgende, da Hadsten Højskole udgav sit jubilæumsskrift:

”Gamle Nikolaj Frederik Severin ville vende sig flere gange i sin grav, måske rotere som en anden grillkylling, hvis han havde blot det ringeste kendskab til dagens højskoler. Disse har som hovedbestanddel af opholdene hor, druk og samfundsnas, idet hovedparten bliver betalt i hoved og røv af stat og kommune eller via militæret som såkaldt civilundervisning. Herved forsvinder en del af motiveringen, hvilket tydeligt ses på den lave interesse for fællessang, foredrag og Grundtvig i særdeleshed. Hvis der en dag er et godt foredrag om alkoholisme, vil halvdelen af de fremmødte 40 elever (der i sig selv er et svimlende højt tilhørertal) sidde i salen med tømmermænd. De resterende 60 elever vil ligge og sove rusen ud, hvis de da overhovedet er kommet hjem fra de utallige dame- og herrebesøg”.

Nå – eleven tilføjede, at indlægget mest var ment som en provokation, men ihukommende det gamle ord ”Der går sjældent røg af en brand uden ild”, tænder vi i stedet op under dagens postkort, udgivet af Cigarhandler N. Nielsen og afsendt i 1907 til Frk. Ketty Jensen, Skræddermester Jensen i Saksild pr. Odder.

Og værs´go: Motivet giver et glimrende udsyn over højskoleområdet. Gå en tur hen ad Østergade en dag – se op mod bakken og Vesselbjergvej: Hvor mange af husene er bevaret?

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Når Danmark er smukkest

Når Danmark er smukkest

En dejlig dag med høj sol og masser af varme ... læs mere
NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Genetiske fingeraftryk viser kræftcellers svage punkter ... læs mere
Sara Kjærsgaard skifter til ligaklub

Sara Kjærsgaard skifter til ligaklub

Stregspilleren Sara Kjærsgaard kom til Hadsten Håndbold fra TTH Holstebro i ligaen og nu forlader hun efter fire sæsoner klubben, til fordel for en ligaklub igen ... læs mere
Der er brug for dig i Røde Kors Butikken i Hadsten!

Der er brug for dig i Røde Kors Butikken i Hadsten!

Vores gode butik i Hadsten har ledige frivillige jobs​!​ ... læs mere
Mandag er fiskedag i Hadsten

Mandag er fiskedag i Hadsten

FISK ER SUNDT - Besøg JJ-Fisk fra midt formiddag foran Kvickly i Hadsten ... læs mere
HADSTENS FREJDIGE SØMAND

HADSTENS FREJDIGE SØMAND

Fundet af et gammelt postkort ledte Kurt Villy på sporet af en saftig sømandshistorie. Fra dengang, skibene var af træ og mændene af jern ... læs mere
Racertalentet fra Volstrupvej

Racertalentet fra Volstrupvej

Martin Harritz Nielsen kører Formel 5 ... læs mere
SPORTS-skribenter søges af PingvinNyt

SPORTS-skribenter søges af PingvinNyt

Er det dig/jer vi mangler ? du behøver nødvendigvis ikke selv at kunne skrive, da størstedelen af arbejdet er, at indsamle og formidle allerede skrevne artikler om sporten i. Du er måske allerede idag medlem af en klub, som du ... læs mere
Royal Run

Royal Run

Vær med til at fejre Kronprins Frederik med hans 50 års fødsesldag ... læs mere
Pressemeddelelse fra Hadsten Bio:

Pressemeddelelse fra Hadsten Bio:

Hadsten Bio – Nu med opera ... læs mere
GENERATION DUM!

GENERATION DUM!

På det seneste har vi på TV2 kunnet se, at det er ganske almindelig praksis, at gymnasieelever som den mest naturlige ting i verden pjækker fra undervisningen ... læs mere
Loading...