|

HSK Håndbold : Den vildeste rutschetur!

Sikke en kamp. Sikke et drama. Sikke en start. Sikke et comeback. Sikke en mavepuster…

Man bliver HØJ efter sådan en kamp

 

 

Foto :    Jørgen Amorsen, PingvinNyt

 

 

 

 

tekst :  Kenneth Ballegaard

Hadsten SK – SønderjyskE (13-16) 27-28

Det største brag i nyere tid i Vestjysk Bank Arena endte desværre med et nederlag med mindst mulig margin. Det hele startede ganske forfærdeligt. Alt det vi havde aftalt og egentlig gerne ville iscenesætte blev ikke ført ud i livet, og i stedet kunne et toptrimmet sønderjysk mandskab mere eller mindre løbe os midt over i kampens indledning. ”Hvorfor var I ikke klar fra start..?” er det klassiske spørgsmål efter sådan en kamp og indledning, og dertil kan jeg bare svare, at vi er altid 100% klar. Alt andet er ikke acceptabelt på det her niveau, men nogen gange spiller nerver og spændingsniveau én et puds, og så går det ikke altid lige som man kunne ønske sig.

Efter 9 minutter havde jeg taget min anden timeout ved stillingen 1-9! Ikke ligefrem en ønskestart, men fokus lå stadig på at vi skulle holde fast i vores aftaler, og så lige så stille få spist os ind på SønderjyskE. Det blev 5-14 efter 16 minutter, men pludselig får vi fat, og ganske imponerende kunne vi gå til pause kun nede med 3 mål, og dermed var kampen reelt åben igen.

Vi fik yderligere justeret i pausen, og indtog anden halvleg på de præmisser vi ønskede. 13-16 blev forvandlet til 22-22 efter 44 minutter. Stemningen var i top, intensiteten var enorm, og følelserne fløj rundt i kroppen – håndbold når det er allerbedst!

Vi kom første gang foran, da Jose scorede på straffe til 23-22. Vi havde altså lige vundet en periode på 28 minutter med 18-8! Men de mørkklædte gæster gav på ingen måde op, og føringerne skiftede kampen ud. Vi fik en lille overhånd med 10 minutter igen, men lavede et par fejl, der prompte blev straffet. Vores gæster kom foran med 28-27 med halvandet minut igen. Vi misser vores chance, men erobrer bolden i forsvaret. Det sidste grønne timeout kort bliver kastet – 15 sekunder igen. Vi satser butikken og tager Sara ud af målet, men brænder desværre vores frie chance i de sidste sekunder…

Det er hårdt og det gør ondt, og der er desværre en verden til forskel på et nederlag og en uafgjort i denne topkamp. Nu er SønderjyskE to point foran os (vi har dog en kamp mindre), men de er bedre indbyrdes, da vi ”kun” vandt det omvendte opgør 23-22.

Vi kommer til at lære af dagens fejl, og vi modnes enormt af at spille disse topkampe, hvor der kræves i samtlige 60 minutter i alle facetter af spillet. Der er ikke råd til små fejl hist og pist. Der skal være fuld fokus hele vejen igennem.

Inden sæsonen ville folk have troet jeg var sindssyg, hvis jeg havde siddet med en skuffelse over at tabe med et mål hjemme til SønderjyskE, og det illustrerer ganske fint det vi har gennemgået. Vi er ikke bare et eller andet hold, der er med for at udfylde rækken. Nej vi er her for at udfordre toppen, og vi er kun lige startet på denne rejse. Jeg er stolt af mine piger, selvom jeg græder i dag. Men vi rejser os igen. Der kommer nye spændende udfordringer, og hver kamp fra nu bliver en lille finale i sig selv. Men vi har det der skal til, og vi lader os ikke slå ud.

Tillykke til SønderjyskE med sejren, og tak for at I var med til at skabe en fed håndboldkamp, hvor hele følelsesregistret blev aktiveret igennem samtlige 60 minutter. Jeg tillader at bilde mig ind, at det her var en rigtig flot propaganda for kvindehåndbolden i 1. division.

Tak til alle de fremmødte. Tak til vores fanklub – I er uvurderlige!

Tak til SønderjyskE’s fanklub – I gav kamp på lægterne, og det gør bare det hele ekstra fedt.

Kent Ballegaard, cheftræner

 

HSK målscorere:  Malene 7, Jose 6, Ditte 4, Lade 3, Ida 3, Sara 3, Skipper 1

Billeder fra kampen :

FLOT FIGTH

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Færre indbrud i Juledagene

Færre indbrud i Juledagene

Siden 2007 er antallet af indbrud i juledagene i danske hjem faldet støt, men der er stadig klart flest indbrud juleaftensdag og mange indbrud mellem jul og nytår. Se, hvor mange juleindbrud der bliver begået i din kommune ... læs mere
I denne sure juletid...

I denne sure juletid…

Så er 2020 ved at være ”brugt”. Og det har bestemt ikke været det mest opløftende år ... læs mere
Borgmesteren blev klogere: Hinnerups brandstation er reddet

Borgmesteren blev klogere: Hinnerups brandstation er reddet

Af Morten Bang, Byrådsmedlem for Venstre i Favrskov ... læs mere
Julefrokosten 2020

Julefrokosten 2020

En symfoni af fisk og skaldyr ... læs mere
Intim nytårsmenu for 2020

Intim nytårsmenu for 2020

Afhenting fra Bakkjærsminde Gårdbutik Hammelvej 160 Laurbjerg 8870 Langå På tlf.: 40 17 27 81 e-mail: knud.schou@mail.dk ... læs mere
STOP SÅ DET PIBERI..!

STOP SÅ DET PIBERI..!

16. december - og hjulene snurrer stadigvæk. Man bør altid se sig godt for ved overhaling, og hvordan hænger bilkørsel og sækkepibespil egentlig sammen? ... læs mere
Hadsten i Julehumør

Hadsten i Julehumør

Se programmet her på Pingvinnyt ... læs mere
Godt Nyt for fodboldbanerne

Godt Nyt for fodboldbanerne

Af Morten Bang, Hinnerup - Venstre ... læs mere
LÅN :  Sådan bruger du din friværdi som pensionist

LÅN : Sådan bruger du din friværdi som pensionist

Af Jørgen Munksgaard Rasmussen - BOLIUS ... læs mere
Loading...