|

Hvad går vores skat i grunden til?

Dette spørgsmål stillede jeg for nylig vores to lokalt valgte folketingsmedlemmer, Britt Bager fra Venstre og Daniel Toft Jakobsen fra Socialdemokratiet

Udgangspunktet for dette retoriske spørgsmål: ”Hvad går vores skat i grunden til?” var det faktum, at Danmark de seneste 16 år har haft verdensrekord i højt skattetryk og samtidig verdens største offentlige sektor.

Hele indlægget kan læses her:

http://pingvinnyt.dk/danmark-har-mistet-sin-1-plads/

Her oplistede jeg en række eksempler på elendig offentlig service, der nærmest står i kø:

Lige fra nybagte mødre, der dårligt nok må komme inden for døren på sygehusenes fødeafdelinger, før de bliver smidt ud igen, til gamle plejekrævende patienter, der henvises til at ligge i deres egen urin og afføring i timevis.

Det Kgl. Post(u)væsen er en rendyrket parodi og DSB leverer så jammerlig en togdrift, at de rejsende flygter over til de private rejseformer.

Vejnettet er overfyldt og underinvesteret. Det samme gælder den digitale infrastruktur, så snart man kommer bare lidt uden for de større byer.

Sygehusskandalerne, herunder byggeri, patientjournaler (Sundhedsplatformen) og den almindelige drift, hvor operationer, er noget vi her i Region Midtjylland må kigge i vejviseren efter, er ikke engang længere ”breaking news”…

Vores folkeskoler hører til blandt verdens dyreste, men sender nogle af verdens dårligste elever videre i uddannelsessystemet (ref. de løbende PISA-undersøgelser).

Det demografiske træk, som et et udtryk, der dækker over befolkningsudviklingen, fokuserer på, at vi ældre og de små nyfødte koster kassen. Hele 2 mia. kr. over de næste 4 år. Men ingen tør dårligt nok nævne, at integrationen (eller manglen på samme) koster os skatteplagede danskere 36 mia. kr. Om året! Forrige år var det dog ”kun” 33 mia. kr…

Så hvad er der galt i Dannevang? Hvorfor maler Dybbøl mølle så ”helt ad helvede til”?

Her følger så Daniel Toft Jacobsens svar, der ikke giver konkrete svar på ovenstående, men forklarer hans syn på vores velfærdssamfund

Danmark er stadig et verdensklassesamfund!

Tak til Eigil Jacobsen og Pingvinnyt for udfordringen til at give mit bud på, hvad der er ”galt i Dannevang”, som Eigil så fint udtrykker det.

Først vil jeg dog gerne prøve at tale Danmark og den danske velfærdsmodel en lille smule op. For når man læser Eigils indlæg, kan man næsten få det indtryk, at Danmark er et helt forfærdeligt sted at bo: Vi er ”skatteplagede” som få andre, og samtidig hører vi konstant historier om ”elendig og mangelfuld offentlig service”, fortæller Eigil i sit indlæg.

Efter sådan en svada kan jeg ikke lade være med at sige, at Danmark efter min mening stadig er et af de bedste samfund i verden at bo i. Der er i hvert fald ikke ret mange lande, som jeg kunne tænke mig at bytte samfund med, hvis jeg som et tankeeksperiment fik muligheden for det.

Det er ikke helt tilfældigt, at vi igen og igen er blevet udråbt til at være blandt de lykkeligste folk i verden. For selvom vi danskere måske kommer i brokkehumør, når vi opdager, at portoen for at sende et julekort er steget siden sidste år, at toget er forsinket, eller at regnen siler ned, så lever vi dog grundlæggende et godt og trygt samfund. Vi frygter ikke for vores liv, når vi går ud ad hoveddøren, og de færreste af os frygter at skulle gå fra hus og hjem, hvis en i familien bliver syg eller mister sit arbejde.

Så lad os huske at være stolte over det land, som vores forældre og bedsteforældre byggede op: Det ku’ ha’ været møj værre, som man siger her i Jylland.

Det er unikt, at vi har et samfund, hvor tilliden er høj og kriminaliteten er lav. Et samfund, hvor håndværkeren og hjertekirurgen bor på samme vej, mens børnene leger sammen.

Selvfølgelig er det svært at benægte, at vi har et højt skattetryk i Danmark. Men det hænger sammen med den måde, vi har indrettet os på som samfund. Det er et valg, vi har truffet. At vi alle sammen smider penge i den fælles cigarkasse og derefter deler ud efter behov.

Og vi får i den grad noget for pengene! Vi kunne tage sundhedsområdet som eksempel. I USA bruger de 17 % af deres bruttonationalprodukt på udgifter til offentlig sundhed. Til sammenligning bruger vi kun 10 % i Danmark. Og det er på trods af at hele den danske befolkning er dækket, mens det er under halvdelen af amerikanerne. Det kan man vist kalde smæk for skillingen! I USA er sygdom i familien den hyppigste årsag til personlig konkurs. Sådan er det heldigvis ikke i Danmark.

Så husk nu lige: Det kan godt være, at skatten er høj i Danmark. Til gengæld skal vi modsat i mange andre lande ikke bruge en helt masse penge på private sundhedsforsikringer, brugerbetaling i uddannelsessystemet og den slags ting.

Nå, men inden jeg bliver beskyldt for at være en jubeloptimistisk brugtvognsforhandler, der har glemt at tjekke undervognen på velfærdsstaten, må jeg hellere få sagt, at jeg blankt indrømmer, at vi har reelle problemer.

Som Eigil Jacobsen selv er inde på, hænger nogle af problemerne sammen med den måde, som man i mange år har prøvet at styre den offentlige sektor på, og som går under betegnelsen New Public Management. Kort sagt har man forsøgt at styre den offentlige sektor, som om den var en privat virksomhed. Alt imens regnearkene er blevet flere og troen på økonomiske incitamenter større, er tilliden til de offentligt ansatte blevet mindre. Den udvikling skal vendes så hurtigt som overhovedet muligt.

Det er bare vigtigt samtidig at sige, at vi bliver nødt til at investere i velfærden, hvis vi vil fastholde eller udvikle den i forhold til det niveau, vi kender i dag.

Sagen er nemlig den, at vi lever længere. Det er i sig selv glædeligt. Men det betyder også flere år, hvor vi kan blive ramt af sygdom.

Hvis vi skal beholde velfærden på samme niveau som i dag, bliver vi nødt til at lade de offentlige udgifter vokse med 0,7 % om året. Desværre er det langt fra det beløb, som regeringen har sat af til at håndtere udfordringen. Lige nu vokser det offentlige forbrug nemlig kun med 0,4 % om året. Og det er langt fra nok!

Det kan lyde som en lidt akademisk diskussion, om vi skal have en offentlig vækst på 0,4 eller 0,7 %, men i det lange løb betyder det faktisk rigtig meget.

Alene siden 2015 er der kommet omkring 50.000 flere patienter i sundhedsvæsenet, mens antallet af sygeplejersker faktisk er faldet en smule. Så er det ikke mærkeligt at sygeplejerskerne oplever, at de skal løbe hurtigere og hurtigere for at nå deres opgaver.

Hvis ikke vi investerer mere i vores fælles velfærd, vil vi hvert år opleve, at der kommer færre lærere, færre pædagoger, færre læger og færre sygeplejersker pr. borger.

Faktisk vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at der i 2025 vil være 11.000 færre offentligt ansatte, hvis vi fastholder den langsomme udvikling. Det betyder, at vi kan forberede os på længere ventetider og mindre kvalitet i vores velfærd.

Så hvis der er noget galt i Dannevang, så er det ikke, at vi har et højt skattetryk. Problemet er snarere, at vi har en regering, der giver skatterabat på dieselbiler, lystbåde og privatfly, men glemmer at investere der, hvor der er behov. Det er som en dreng, der bruger alle sine penge på slik, så der ikke er råd til aftensmad.

Måske ser en hospitalsseng ikke lige så lækker ud som en lystbåd. Men den dag, en af mine nærmeste bliver ramt af sygdom, ved jeg godt, hvad jeg vil vælge.

Danmark er et verdensklassesamfund. Det koster, for det kommer ikke af sig selv. Det kræver, at vi investerer i fællesskabet. Men det er også alle pengene værd!

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Klimaændringer – Den danske vinkel

Klimaændringer – Den danske vinkel

Livestreamet foredrag fra Aarhus universitet ... læs mere
Nyt liv i den gamle hjulfabrik.

Nyt liv i den gamle hjulfabrik.

PingvinNyt har besøgt Direktør Ruben M. Andersen, Loebeshop og han viser os rundt og fortæller hvor langt de nået i deres ny WEB-hotel ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 404.

Ugens naturbilleder nr. 404.

Vinterferien er over os, og det er en kærkommen lejlighed til at komme ud i den friske luft - her kommer du med på en tur ad Østergårdsvej ved Laurbjerg/Houlbjerg ... læs mere
Nu stiger eller falder prisen for mange fjernvarme-kunder

Nu stiger eller falder prisen for mange fjernvarme-kunder

De fleste fjernvarmeforbrugere skal betale mere for at få opvarmet deres bolig i 2019 end i 2018. Det viser nye tal fra Forsyningstilsynet ... læs mere
Der er ved at komme liv tilbage i Hadsten Centret

Der er ved at komme liv tilbage i Hadsten Centret

Det gamle indkøbscenter er godt på vej til at blive omdannet til et sundhedshus ... læs mere
Krænkelse i den blå sangbog.

Krænkelse i den blå sangbog.

”Sang fra den blå” begynder altid sangdagen med 162 ”Den danske sang…” ... læs mere
Efterlysning - 14.02.2018 Pavia er stadigvæk ikke fundet

Efterlysning – 14.02.2018 Pavia er stadigvæk ikke fundet

Østjyllands Politi beder befolkningen om hjælp til at finde 47-årige Pavia Henrik Anton Hamann, der har været forsvundet siden tidligt søndag morgen ... læs mere
Thomas Grønnemark kommer til Hadsten

Thomas Grønnemark kommer til Hadsten

Den daglige arbejdsgiver hedder Liverpool Football Club, chefen hedder Jürgen Klopp og folkene der arbejdes på, hedder Mohammed Salah, Virgil Van Dijk og andre store stjernespillere, der til daglig tjener millioner af kroner ... læs mere
Mandag er fiskedag i Hadsten

Mandag er fiskedag i Hadsten

FISK ER SUNDT - Besøg JJ-Fisk fra midt formiddag foran Kvickly i Hadsten ... læs mere
Loading...