|

Hvad var “kartoffelferie” – efterårsferie?

For 100 år siden boede de fleste mennesker på landet. De mennesker, der arbejdede med landbrug, malkede køerne med håndkraft, pløjede marken med hest og plov og høstede marken med le og børnene skulle hjælpe til.

Kartoffelferie

De små piger og drenge hjalp med at samle kartofler og gøre rent i hønsehuset, kaninburene og fodre dyrene.

De fattige på landet arbejdede for gårdejerne. Dem kalder man landarbejdere, og de fik ikke meget løn for deres arbejde.

Børnene var også nødt til at arbejde. De penge, som børnene tjente, skulle de aflevere til deres forældre.

Gårdejerens børn

Dengang skulle børnene på en gård hjælpe til, fra de var helt små.

Børnene hjalp med arbejdet i marken og i stalden. Når børnene blev mellem 6 og 10 år, kunne de komme ud at tjene på andre gårde.

Men hvis de kom fra en stor gård, hvor der var meget arbejde, der skulle gøres, blev de som regel boende længere tid hjemme og hjalp forældrene.

På gården hjalp drengene til med arbejdet i marken. Om vinteren og foråret skulle der sås, og om sommeren skulle der høstes. Om efteråret skulle der pløjes og tages kartofler og roer op.

Drengene skulle også hente vand fra brønden eller pumpe vand fra vandposten.

I stalden skulle de muge ud og fodre dyrene.

Drenge i seksårsalderen kunne blive sat til at trække køerne ud på marken om morgenen og hjem igen om aftenen.

Det var ikke altid et nemt job.

Nogle gange ville en ko ikke med hjem. Så måtte de små drenge bruge alle deres muskler og smarte tricks for at få dem med hjem.

Pigerne hjalp moren med det huslige arbejde, med at vaske tøj, lave mad og gøre rent. De lærte også at strikke trøjer og sy lapper på bukserne.

I stalden hjalp pigerne med at malke køer og fodre dyr, og i marken hjalp de med at så og høste.

De ældre søstre skulle passe de mindre søskende.

Landarbejdernes børn

Mange mennesker på landet ejede ikke selv en gård. De havde et lille hus, ofte med et lille stykke jord. Alle i familien var med til at så og høste. Men de havde ikke jord nok til, at de kunne leve af den.

Andre igen havde slet ingen jord. En landarbejder var en mand, der måtte tage arbejde på gårde, der lå i nærheden af, hvor de boede.

Landarbejderkvinderne var malkekoner, eller de havde arbejde, når der var travlt på gårdene. Kvinderne havde samtidig ansvaret for deres eget hjem.

Børnene skulle hjælpe til, fra de var helt små. Pigerne hjalp moren med det huslige arbejde, med at vaske tøj, lave mad, bage brød og gøre rent. De lærte også at strikke trøjer, sy, lappe og reparere tøj.

De ældste søstre skulle passe deres yngre søstre og brødre. Drengene pumpede vand fra brønden, savede og huggede brænde og løb ærinder for forældrene. Både piger og drenge hjalp med at passe dyrene, hvis familien havde dyr.

Landarbejderne tjente lidt. Deres børn kom ofte ud at tjene på gårdene, så de kunne tjene til føden og måske også skaffe ekstra penge til familien.

Hvis familien var meget fattig, kunne et barn blive sendt ud at tjene allerede som seksårig.

Det gjorde Ejnar, der er midt i dette billede. Han blev fæstedreng i 1905, da han var seks år gammel. Som fæstedreng flyttede han til en fremmed gård, hvor han boede og arbejdede.

Det var hårdt arbejde for både piger og drenge at være ude at tjene.

Børnene skulle tit ud af sengen klokken fem om morgenen og arbejde indtil sent om aftenen.

Hvis de ikke kom i skole – for den skulle også passes – skulle deres husbond betale skolemulkt, som var en slags bøde.

Kartoffelferie

I 1814 blev der lavet en lov om, at alle børn fra 7 til 14 år skulle gå i skole. På landet gik børnene i skole hver anden dag. Når de ikke gik i skole, hjalp de til derhjemme på gården eller på andre gårde. I de travle perioder, fik børnene også fri fra skole for at hjælpe til med arbejdet

Efterårsferien hed dengang ”kartoffelferie” eller ”roeferie”. Her havde eleverne fri fra skole, men der var ikke tid til ferie. Hver dag skulle børnene hjælpe til på marken med at tage kartofler eller roer op.

14 år og voksen

Når børnene var 14 år og havde gået i skole i syv år, blev de konfirmeret. Derefter gik de som regel ud af skolen og skulle arbejde hver dag. De fleste piger og drenge på landet kom ”ud at tjene”. Det var også en god oplæring til selv at arbejde på landet senere hen.

 

Kilde : ARBEJDE – Barndommens museum -Kvindemuseet i Danmark

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Fornuftigt halvårsregnskab fra Vestjysk Bank trods corona  ... læs mere
Kommentar til Eva Damsgaards læserbrev

Kommentar til Eva Damsgaards læserbrev

Af Grethe Villadsen Byrådsmedlem (A) Formand Social og Sundhedsudvalget ... læs mere
Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Et dejligt gammelt billede fra Lyngå dukkede op ved en gennemgang på vores arkiv ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 481.

Ugens naturbilleder nr. 481.

Ekstraudgave i anledning af, at høsten er i hus mange steder ... læs mere
Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

STUDIESTART: For mange unge i Kronjylland rimer forsikring på forvirring. For hvilken forsikring er den rigtige, kan man tegne en fælles forsikring i bofællesskabet, og behøver man overhovedet at tegne én? Ja, lyder svaret fra GF Forsikring ... læs mere
Minimumsnormering på ældreområdet.

Minimumsnormering på ældreområdet.

Af Mercedes Czank, Formand Dansk Folkeparti,  Favrskov ... læs mere
Man binder os på mund og hånd...

Man binder os på mund og hånd…

… men man kan ikke binde ånd! ... læs mere
BUM – og så stod tiden stille!

BUM – og så stod tiden stille!

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Loading...