|

Hvid Porsche Cayenne kørte over sømmåtte, som Politiet havde lagt ud

Østjyllands Politi oplyser

foto Alan Andersen pressefoto

foto  Allan Andersen press

Eftersættelse førte til anholdelse af biltyve

Torsdag kl. 23.34 blev en patrulje på Skejbyvej i Aarhus N opmærksom på en hvid Porsche Cayenne, som betjentene vidste var blevet stjålet i forbindelse med et indbrud tidligere på ugen. Betjentene satte efter bilen, der med det samme satte farten op og i høj fart fortsatte ad Randersvej og mod Djurslandsmotorvejen. Betjentene tilkaldte assistance fra øvrige patruljer, der med det samme satte kursen.

Ved Hornslet-afkørslen mistede patruljen visuel kontakt med bilen, men kort efter meldte en hundepatrulje, at de nu havde kontakt med bilen i Ødum. Eftersættelsen fortsatte herefter med meget høj fart ad Landevejen og Randersvej i retning mod Hårup. En anden hundepatrulje, der fulgte med via radioen, kunne høre, at eftersættelsen inden længe ville nå frem til, hvor de befandt sig.

På Mejlbyvej nord for Hårup løb betjentene ud og gjorde klar til at smide stopsticks ud på vejen. I det samme kom porschen kørende med høj fart, og den ene betjent kastede stopsticks over vejbanen og løb i skjul bag ved et læhegn. Føreren af porschen bremsede kraftigt op for at undgå stopsticken, men bilen kørte alligevel over den og punkterede på flere af dækkene, hvorefter den slingrende fortsatte i retning mod Halling.

Hundepatruljen, der havde fulgt efter bilen, kom kørende kort efter og fik øje på porschen, der nu var nået til Halling. Betjentene kunne se, at farten var sat helt ned, og bilen trillede ned i grøften, men der var ingen personer i den. Hundene blev lukket ud og begyndte at gå spor efter de personer, der havde befundet sig i bilen.

Hundene fik med det samme færd af tre personer, og kort efter fandt de en 21-årig kvinde i en kælderskakt ved Halling Kirke og en 27-årig mand, der gemte sig i en kornmark. Begge personer blev anholdt og er foreløbigt sigtet for brugstyveri af bil. Det lykkedes ikke at finde den tredje person, men politiet har en god formodning om, hvem han er.

**

 

Overfaldet ved Den Blå Bro i Randers

Natten til fredag kl. 01.29 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var slagsmål ved den Blå Bro i Randers. Da politiet ankom til stedet, var slagsmålet overstået, gerningsmændene var væk, og der befandt sig to mænd på 22 og 26 år, der begge bar præg af at have være udsat for slag og spark. De blev begge kørt til nærmere undersøgelse på skadestuen.

Vidner forklarede efterfølgende politiet, at de to mænd var på stedet sammen med en større gruppe på ca. 20 personer. Da den 26-årige mand på et tidspunkt gik hen for at tale med en gruppe, der sad ved et andet bord, blev han pludselig slået i ansigtet i flere omgange, hvorefter den 22-årige gik hen for at tage den 26-årige væk derfra. De to mænd gik efterfølgende sammen fra stedet i retning mod Randers Regnskov, da en større gruppe gik efter dem og overfaldt dem bagfra med slag og spark.

Ifølge vidnerne løb gerningsmændene fra stedet, da de blev opmærksomme på, at der var blevet ringet 112, og politiet var på vej. Østjyllands Politi vil gerne høre fra eventuelle vidner, der kan have set overfaldet, og som kan have oplysninger om, hvem gerningsmændene er. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

**

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Efterlyst for knivstikkeri

Efterlyst for knivstikkeri

Midt og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til af finde en mistænkt. Den 20-årige mand mistænkes for at være gerningsmand til grov vold ... læs mere
Ukrudtsbrænder tændte ild i udhus

Ukrudtsbrænder tændte ild i udhus

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Vis flaget for alle ramt af kræft

Vis flaget for alle ramt af kræft

Det er sommer, det er sol, og det er måske ferie for dig? ... læs mere
Fremlysning af Siberian Husky

Fremlysning af Siberian Husky

Østjyllands Politi søger ejeren af en hund ... læs mere
Pressemeddelelse fra ÆLDRESAGEN

Pressemeddelelse fra ÆLDRESAGEN

Aflyser og udskyder busture og andre aktiviteter ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: MELLEMKRIGSTIDENS BERLIN ... læs mere
Alle taler om vejret. DMI taler helt hen i vejret…

Alle taler om vejret. DMI taler helt hen i vejret…

Vi skulle have haft det varmt her i juli iflg. DMI’s langtidsprognose ... læs mere
Indbrud

Indbrud

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Kronjylland: Har du et projekt, der kan gøre trafikken mere sikker? 17.7.2020 07:00:00 | GF Fonden

Kronjylland: Har du et projekt, der kan gøre trafikken mere sikker? 17.7.2020 07:00:00 | GF Fonden

RAFIKSIKKERHED: GF Forsikrings fond har netop åbnet for ansøgninger til årets trafiksikkerhedspulje på 400.000 kroner ... læs mere
Loading...