|

Hvor bliver ørreden af i Gudenåen og Lilleåen?

Gennem de sidste 10 år er der sket en drastisk nedgang i den naturlige ørredbestand i Gudenåen og dens tilløb. Favrskov Kommune er nu med til at undersøge hvorfor.

Gennem de sidste 10 år er der sket en drastisk nedgang i den naturlige ørredbestand i Gudenåen og dens tilløb. Favrskov Kommune er nu med til at undersøge hvorfor.

Ørreden er en vigtig miljøindikator, og en god bestand viser, at vandmiljøet i vandløbene har det godt. Derfor er det bekymrende, at der de seneste år er sket en stor nedgang i antallet af ørreder i Gudenåsystemet.

På denne baggrund har Favrskov Kommune været med til at iværksætte det tværkommunale projekt ”Havørreden tilbage til Gudenåen”, og som et led i projektet har forskere fra DTU Aqua nu mærket 150 små ørreder med akustiske sendere, så man kan følge dem på deres rejse mod havet og forhåbentlig blive lidt klogere på, hvor de løber ind i problemer.

Det er en farlig rejse, som de unge ørreder begiver sig ud på, når de skal vandre fra vandløbene og ud til havet, hvor de skal vokse sig til store havørreder. Derfor er en af de mulige forklaringer til ørredens tilbagegang, at mange flere ørreder end tidligere ikke klarer denne rejse. Det kan skyldes, at der er kommet flere rovdyr, som samtidig har lettere ved at jage, da vandet i Gudenåen er blevet mere klart, at der er etableret flere våde enge, eller måske en kombination af flere af disse faktorer.

Hvad der er skyld i nedgangen, håber Anders G. Christensen (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Favrskov Kommune, at undersøgelsen kan hjælpe med at belyse:

– Jeg ser frem til, at vi med undersøgelsen bliver klogere på, hvor ørrederne i Gudenåen bliver af. Favrskov Kommune har lavet mange vandløbsrestaureringer de seneste år, og dette store arbejde skulle gerne komme fiskene, naturen og borgerne til gode. Derfor er vi meget optagede af at finde årsagerne til ørredens tilbagegang, siger Anders G. Christensen.

Resultaterne af undersøgelsen indsamles i løbet af juni, hvorefter data skal bearbejdes. Ifølge Kim Aarestrup fra DTU Aqua forventer man, at afslutte undersøgelsen inden udgangen af 2020.

Læs mere om projektet og undersøgelsen på sportsfiskeren.dk

Dato:03. juni 2020

Senest opdateret:

03. juni 2020

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



FAVRSKOV PADEL KOMMER TIL HADSTEN

FAVRSKOV PADEL KOMMER TIL HADSTEN

- ÅBNER DEN FØRSTE APRIL ... læs mere
2 litografier sælges

2 litografier sælges

Henvendelse til 51 87 08 97 i Hadsten ... læs mere
VITAMIN BOOST uge 9

VITAMIN BOOST uge 9

En hilsen fra Favrskov Erhvervsråd ... læs mere
JUHUUUU - HÅNDBOLD IGEN

JUHUUUU – HÅNDBOLD IGEN

Fra imorgen starter håndbolden op igen - udendørs nuvel, men vi er IGANG IGEN ... læs mere
HØST marts 2021

HØST marts 2021

Forår på vej(r)? ... læs mere
Så kan vi spille fodbold igen

Så kan vi spille fodbold igen

Den 1. marts bliver restriktionerne lempet, så vi endelig kan åbne op for fodboldtræning igen ... læs mere
Endnu en grundlovsceremoni i Favrskov

Endnu en grundlovsceremoni i Favrskov

12 borgere deltog her i ugen i grundlovsceremonien i Favrskov Kommune ... læs mere
Ny direktør for Teknik og Miljø i Favrskov

Ny direktør for Teknik og Miljø i Favrskov

1. april hedder den nye direktør for Teknik og Miljø i Favrskov Kommune Sidsel Homann ... læs mere
Massevaccination på vej

Massevaccination på vej

af Christian Møller-Nielsen, Landsbækvej 90A, 8450 Hammel Mobil 20985601 ... læs mere
Favrskov-direktør bliver direktør i Skanderborg Kommune

Favrskov-direktør bliver direktør i Skanderborg Kommune

1. april begynder Asbjørn Friis Jensen i det nye job i Skanderborg Kommune ... læs mere
Den Grimme Pavillon

Den Grimme Pavillon

I marts 2002 skrev Ove Rosenkvist om løsningen på Hadsten Kommunes pladsproblemer. I dag viser hans profetier at holde stik. Det har Herluf Nydam bemærket ... læs mere
Loading...