|

Hvor ofte vasker og pudser du dine vinduer?  

Der stor forskel på hvor tit danskere vasker deres vinduer.

Foto : Peter Andersen

 

 Danskerne vasker typisk deres vinduer hver tredje måned, viser ny undersøgelse.

 
 

 

Flere end hver tredje dansker vasker vinduerne i deres bolig hver tredje måned. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Bolius i november 2018.  

Undersøgelsen viser også, at godt hver femte dansker vasker vinduerne enten månedligt eller hvert halve år, mens kun 2 procent svarer, at de aldrig vasker vinduerne. 

Vinduer tæt på hav og trafik bliver lettere beskidte

Hvor ofte man vasker vinduer afhænger bl.a. af, om man kan leve med at se på snavs på vinduet, eller om man ikke ænser det, og af din boligtype. Bor man i villa eller parcelhus vasker man oftere vinduer, end hvis man bor i etageejendom, viser undersøgelsen. Det er dog ikke så svært at vaske vinduer i en etageejendom, som det lyder. Siden 1982 har nye vinduer i etageejendomme skullet kunne pudses og vaskes indefra. 

Ifølge Bolius’ rengøringsekspert Anne Grete Rasmussen (Fru Grøn), afhænger boligens placering også af, hvor mange gange man finder skraber, indvasker og viskestykker frem.  

Hvis dine vinduer fx befinder sig under et halvtag eller i et fredeligt område, i en skov eksempelvis, bliver de ikke så let beskidte. Hvis du bor nær havet, er det en anden sag, og så er du nødt til at vaske vinduerne lidt oftere, fordi saltet i luften gør, at vinduerne lettere bliver beskidte. Det samme gælder, hvis du bor tæt på travl trafik.  

Det skader ikke at have snavsede vinduer. Det er kun, hvis der er meget dug og kondens på ruderne, at det skal fjernes, for det kan gøre vinduesrammer og sprosser af træ våde, så der dannes skimmelsvamp og i værste fald rådskader.

Sådan pudser du vinduer som en professionel

Solens placering afslører beskidte vinduer 

Bolius’ rengøringsekspert mener også, at folks lyst til at vaske vinduer styres af lyset. 

– I marts, når foråret begynder, og i oktober, når efteråret begynder, så står solen på en anden vinkel, som gør, at det tydeligere ses, at vinduerne er beskidte. Så tænker mange nok, at det er på tide at få vasket vinduerne, fordi lyset gør en opmærksom på det, siger Anne Grete Rasmussen. 

Bolius’ YouGov-undersøgelse viser også, at kvinder og mænd vasker vinduerne i boligen lige ofte, men unge vasker sjældnere end ældre. Det kan skyldes, at ældre har mere overskud i hverdagen end børnefamilier, men Anne Grete Rasmussen mener også, at især unge ofte kan se det som en sur pligt at skulle vaske vinduerne. Men det behøver det ikke at være.   

– Det kan være meget afslappende og afstressende at vaske vinduerne, og så er det også god motion, fordi du bruger musklerne, når du pudser vinduer, siger Fru Grøn. 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Comedy Night vender tilbage til Hadsten

Comedy Night vender tilbage til Hadsten

Af Simon Olsen, Salgs- & Eventchefen i Hadsten Håndbold ... læs mere
Trækker sig fra sit topjob i FN-panelet

Trækker sig fra sit topjob i FN-panelet

Helle Thorning-Schmidt vil alligevel ikke jagte skatteunddragere ... læs mere
Den ultimative lyd af forår

Den ultimative lyd af forår

Kun en uges tid efter kyndelmisse synger lærken ... læs mere
Stormskader i Favrskov

Stormskader i Favrskov

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
NYE BORGERE ER MEGET VELKOMNE I FAVRSKOV

NYE BORGERE ER MEGET VELKOMNE I FAVRSKOV

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd, formand for Børne- og Skoleudvalget og borgmesterkandidat for Venstre ... læs mere
Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Din fiskemand MARK er på plads udenfor Kvickly i Hadsten ... læs mere
En aften med læring og faglig stolthed

En aften med læring og faglig stolthed

Dagtilbudschef Lone Bruun Nielsen kunne i går byde velkommen til en farvestrålende læringsfestival i InSide, der i dagens anledning var blevet pyntet op med vimpler, balloner og spændende faglige stande ... læs mere
Vandskade på SOLHØJ

Vandskade på SOLHØJ

En løbende vandhane hos en beboer har medført en vandskade på Solhøj ... læs mere
2 indbrud i Hadsten

2 indbrud i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...