|

Hyp lille Lotte – da de rigtige hestekræfter måtte tage over

Af redaktør Jørgen Kjær, Hadsten

 Jørgen Kjær

Den danske revytradition er stor og lang, og Apollorevyen i 1942 var heller ingen undtagelse til trods for krig i verden og den tyske besættelse af Danmark. Arvid Müllers tekst til ”Hyp lille Lotte” med musik af Aage Stentoft og sunget af Ludvig Brandstrup gik derfor hurtigt på alles læber. Den blev omtalt som kaperkuskenes vise, der med teksten: ”Her er jeg med fuld musik, midt i Københavns trafik. Mig og så min gamle hest, gør døgnet til en fest. Lotte hopper som en ged, gade op og gade ned, hun er hele byens store kærlighed.” snart blev sunget over hele landet.

Den glade tekst og melodi var dog skrevet på en noget mere alvorlig baggrund. Danmark var blevet besat af Tyskland den 9. april 1940, men allerede året før var der blevet indført benzinrationeringer og forbud mod privat bilkørsel, og dermed fik hestene endnu en gang mulighed for at indtage det gadebillede, som de tidligere var blevet fortrængt fra af netop bilerne.

Forbud mod privat bilkørsel og benzinrationering

Op gennem 1930`opstod der stor politisk uro i Europa, og i slutningen af årtiet rumlede det med mørke skyer og krigstrusler. Det kunne medføre store ændringer for danskernes dagligdag, og i 1938 lavede man for eksempel mørklægningsøvelse i egnen omkring Roskilde, hvor alle køretøjer skulle være forsynet med afblændede lygter, som foreskrevet af Statens Civile Luftværn.

Efter de tyske tropper gik over grænsen til Polen den 1. september 1939, blev hverdagen herhjemme ændret næsten fra dag til dag. Det var en krigssituation, der i flere lande med kort varsel affødte forbud mod al privat bilkørsel.

Da krigen sluttede måtte de tyske besættelsestropper vende snuden hjem igen. Mange marcherede hjem, andre brugte trækvogn til deres udstyr medens andre forsøgte sig med motorkøretøjer – med eller uden motor. Mon denne Citroen uden motor og motorhjelm har været trukket af heste under krigen?

 

Fra begyndelsen af september 1939 gik mani Danmark samme vej som Sverige, og tillod kun benzinforbrug til erhvervskørsel. Private bilejere måtte allerede fra 4.september indstille sig på at bilen skulle stå i garagen i længere tid og KDAK anbefalede: ”Lad straks bilen klodse op, saa den ikke hviler på hjulene, og tøm batteriet for syre, og fyld det i stedet med destilleret vand”.

Et cirkulære fra 12. september 1939 angav, at politiet kunne give tilladelse til køb af benzin for bestemte livsvigtige kørsler, og hvor taxa, lillebiler samt lastbiler i fast fragtrute måtte anvende indtil 60% af det normale forbrug, og samtidig var al privat personkørsel som nævnt blevet forbudt.

Den hestetrukne omnibus genopstod under krigen. Allerede fra 1940 kørte en ganske almindelig bus forspændt tre heste i Vejle.

 

Fra 1. december samme år trådte benzinrationeringen i kraft, hvilket vil sige man kun havde mulighed for at købe brændstof på mærker efter nærmere fastsat rationering, og kun til brug i køretøjer, der blev benyttet til livsvigtige opgaver. Det var politiet der udstedte mærkerne, og benzinkunden skulle sikre sig, at benzinsælgeren kun klippede det rette antal mærker af, og løse mærker måtte ikke anvendes.

Der blev udstedt benzinkort til nødvendigt brug til redningskøretøjer, politiet, læger, dyrlæger, jordemødre, syge- og sundhedsplejersker og til stats- og kommunale tjenestemænd, der kunne godtgøre, at de udførte nødvendig kørsel i praksis eller tjeneste. Der kunne højst tildeles 150 liter pr. måned dog i særlige tilfælde 200 liter. Hyrevogne, der kørte i København eller andre større byer med over 50.000 indbyggere, og som blev betjent af mere end en person, kunne tildeles 500 liter pr måned, medens der til hyrevogne, der kun blev betjent af en mand, kun kunne få 200 liter pr. måned.

Også på landet kunne en Ford T forspændes med hest.

 

Den hestetrukne omnibus genopstod under krigen. Allerede fra 1940 kørte en ganske almindelig bus forspændt tre heste i Vejle.

Passager-, fragt- og postruten mellem Nykøbing Sjælland og Rørvig. Her ser man også fint hvordan fortøjet er ombygget.

 

Til ejere af last- og varevogne, der kunne dokumentere et samfundsnyttigt transportbehov, lød tildelingen på 120-350 liter pr måned afhængigt af vægtklasse. Busser og rutebiler i fast rute blev også tildelt en vis mængde benzin efter nærmere regler, så der kun var mulighed for gennemføre omkring 60% af den normale trafik, og flere ruter blev afkortet og andre nedlagt. Hærens, flådens og stats- og privatbanernes blev ligesom postvæsenets motorkøretøjer tildelt benzin til absolut nødvendigt brug.

Efter besættelsen af Danmark i april 1940 kunne man efter 14. april kun køre bil, hvis man havde en brugstilladelse, og det var kun hyrevogne, læger, dyrlæger, ambulancer og brandbiler, der kunne regne med at få benzin under hele besættelsen. 

Her ses både kusk på taget og chauffør i ved bilens rat. Så måtte man jo samarbejde om kørselsretningen.

 

Alternative brændstoffer

I starten af krigen troede man denne mangelsituation kun ville blive forholdsvis kortvarig, men efterhånden som krigen trak ud, blev der større mangel på benzin og andre dele for at holde den nødvendige motorkørsel i gang. Dæk og reservedele til bilerne blev ligeledes en manglevare og flere biler blev umulige at holde kørende og sat til side.

Rønne Bio brugte også en hestetrukken bil til at gøre lidt. Her ses trækhammelen blot spændt foran bilens kofanger. En simpel konstruktion der jo nødvendiggjorde en chauffør i bilen.

 

Men begyndte også tidligt at se sig om efter alternative brændstoffer og mange biler – hovedsageligt lastbiler og busser blev forsynede med gasgeneratorer, der ofte blev fyret med bøgebrænde, men også andet brænde lige fra tørv til grankogler blev brugt i gasgeneratorerne. Og der blev kun givet tilladelse hvis man kunne bevise at generatorkørslen erstattede kørsel med benzin. Privat kørsel blev der derfor ikke noget af.

De rigtige hestekræfter tager over

De rigtige hestekræfter fik allerede tidligt i besættelsen en renæssance. De gamle hestevogne blev fundet frem, pudset af, og hesten blev igen et populært transportmiddel. Der kom gang i hesteavlen, og antallet af heste i Danmark steg fra 30.000 til 630.000 i løbet af besættelsen.

Når der nu var restriktioner på tildelingen af benzin, og bilerne ikke kunne komme ud at køre, kunne man jo lige godt så rigge dem til at blive trukket af en eller flere heste. Allerede i 1940 kunne man derfor se det for mange lidt festlige syn med en almindelig bil forspændt en eller to heste og chaufføren, eller nok rettere kusken siddende på taget af bilen med tømmerne i hånden og benene på nogle brædder over motorhjemen. Eller måske sad kusken på forsædet af bilen med tømmerne ud gennem forruden, og måske styrede han bilen med rattet samtidig med hestene. I andre tilfælde var der brug for både kusk på taget og chauffør bag rattet.

Det gik helt fint, det var jo ikke så længe siden kuskene var steget ned fra bukken og havde fået kørekort, og flere firmaer kunne have en hel flåde af ombyggede varevogne.

Trods rigtig hestekræfter kan der godt opstå mekaniske problemer.

 

Den tekniske forandring af bilen kunne foregå hjemme i garagen eller professionelt ved mekanikeren, smeden eller maskinværkstedet, og kunne foretages på flere måder lige fra den helt simple udgave med en hammel bundet til kofangeren til en decideret ombygning med trækstang monteret på forhjulene, så de fungerede som på en almindelig hestevogn. De fleste gange var motor- og motorhjelm afmonteret. Det var jo ikke nødvendigt at hestene skulle slæbe mere end nødvendigt. Også store firmaer som Skandinavisk Motor Co prøvede at få en forretning ud af de hestetrukne biler. ”Der var ikke materialer i Danmark til produktion af hestekøretøjer, men vi begyndte at opkøbe kasserede automobilchassiser og ombygge dem. Det blev dog ikke nogen lukrativ forretning”, lyder det fra firmaet.

Og som en slags tillægsgevinst sled de rigtige hestekræfter ikke så meget på de eftertragtede dæk

Der var jo forbud med brug af benzin til privat kørsel, men med hesten spændt for gik det an lidt endnu trods voksende mangel på foder. Hestetrukne busser med op til 4 heste spændt for var med til at holde live i mange busruter, og der blev også mulighed for lidt turistkørsel med hestene som trækkraft.

Mange mindre forretningsdrivende måtte ty til de rigtige hestekræfter, og det var ikke ualmindeligt at se mælkemanden med sin bil trukket af en hest.

Det var alligevel, som nogle husker, lige til at grine af, og i dag kan det virke lidt komisk, men det var jo på det tidspunkt ramme alvor.

Turistbussen ved Marienlund ved Aarhus i 1944. Bussen fra Schmidts Turistfart havde tidligere kørt turistkørsel, og som det ses af gæsternes påklædning var det denne dag nok ikke en almindelig dagligdags tur, de her er på. Bussen kunne med hestene spændt for også opretholde ruten fra Skæring Strand til sporvognsendestationen ved Marienlund.  Bussen møder her ved endestationen en af byens sporvogne, som stadig kørte. På bussens side har man bag gæsterne kunnet læse: ”Ingen biler, derfor krikke, alt kan svigte, kun Eistrup ikke!” Eistrup var angiveligt ekvipagens kusk.

 

Fortsat rationeringer og importrestriktioner

Da krigen var slut regnede alle med, at hverdagen og motorkørslen hurtigt skulle blive normaliseret. Det blev det som bekendt ikke. Der skulle gå mange år før benzintilførslen og bilimporten igen var normal til trods for at forbuddet med privat bilkørsel blev ophævet. Mange havde planlagt, at den opklodsede bil skulle ud at køre igen, men en del blev skuffede, de havde i tiden med manglende reservedele og dæk ikke kunnet stå for fristelsen, og havde solgt dele fra deres bil i håbet om at kunne købe en ny når krigen sluttede.

De hestetrukne biler forsvandt hurtigt for gadebilledet medens almindelige hestevogne blev brugt en del år endnu.

I dag betragtes de hestetrukne biler nok som lidt af et morsomt kuriosum. Men Ludvig Brandstrups revyvise om ”Hyp lille Lotte” lever stadig i bedste velgående!

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Børne- og Ungepolitikken i Favrskov

Børne- og Ungepolitikken i Favrskov

Bred involvering bag godkendt børne- og ungepolitik ... læs mere
Forkert mærkning på hummus og aioli

Forkert mærkning på hummus og aioli

Tilbagetrukne Fødevarer ... læs mere
Pølser med ost i forkert emballage

Pølser med ost i forkert emballage

Tilbagetrukne Fødevarer ... læs mere
De første studenter er sprunget ud

De første studenter er sprunget ud

Se studenter fra den 25. juni 2019 fra Favrskov Gymnasium i HADSTEN ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

Veteranhøstdage – sætter igen fokus på høsten og landbrugsmaskinerne ... læs mere
Tilbagetrrukne Fødevarer

Tilbagetrrukne Fødevarer

Oreo Joy Fills uden dansk varedeklaration ... læs mere
Helle Walentin tilbage i 1. division

Helle Walentin tilbage i 1. division

Den tidligere topscorer i 1. division, Helle Walentin Beier vil fra den kommende sæson være at finde i 1. divisionstruppen.  ... læs mere
Indbrud i Hammel

Indbrud i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld i Selling

Færdselsuheld i Selling

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Brand i skur bredte sig til to huse

Brand i skur bredte sig til to huse

_Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Nyt fra Ældrerådet i Favrskov

Nyt fra Ældrerådet i Favrskov

af Erik Bertelsen, Thorrsø ... læs mere
Tilbagetrukne fødevarer

Tilbagetrukne fødevarer

Risiko for skimmel i Tahiti vaniljestang ... læs mere
Loading...