|

I denne sure juletid…

Så er 2020 ved at være ”brugt”. Og det har bestemt ikke været det mest opløftende år

Det er vel godt det samme, at året nu rinder ud. Det har der ikke været meget ved…
Vi kan ikke en gang se frem til en hvid jul som i de ”go’e gamle dage”, hvor vi altid havde sne juleaften.
I år bliver det kun til en (co)VID en af slagsen…

Så vi kommer bestemt ikke til at savne 2020… Tværtimod!

Et usædvanligt år kalder på en usædvanlig juleklumme, så jeg vil starte med her at dele min personlige ønskeseddel med jer:

Det med vægten kommer sig af, at undertegnede ikke har frekventeret vores lokale motionscenter siden marts måned, og der har nok også været lidt trøstespisning i ny og næ. ”Mor Mettes” mange pressekonferencer har meget på samvittigheden…

Apropos ”Mor Mette”, så forlyder det, at hun for nogle dage siden deltog i et virtuelt møde med en hel del kolleger i diktatormiljøet. Både nuværende og forhenværende.
Hun mente selv, at hun skulle opgraderes fra ”prospect” til fuldgyldigt medlem, men hun endte med at blive vraget og fundet for let…
Bla. udtrykte Stalin kritik af hende, fordi hun ikke en gang magtede at etablere massegrave, der kunne skjule hendes forbrydelser.
Og Putin kunne ikke forstå, at hun ikke for længst havde forgiftet eller skudt kritiske journalister.
Og vores egen stålsatte Chr.II stillede sig uforstående over for, at hun ikke havde ladet nogle hoveder rulle på Gammel Torv i Aalborg…

Det ser heller ikke for godt ud for ”Støjende Inger”…
Efter flere års ”hårdt” arbejde og omkring 35-40 millioner kroner i honorarer er ”barnebruds- kommissionen” kommet frem til, at hun skal sættes på hjul og stejle for at have forsøgt at standse at små mindreårige piger blev misbrugt af deres ældre mænd rundt omkring på de danske flygtningecentre.
Hvad bilder sådan en rødhåret strigle sig ind?
Selvfølgelig skal vi da rette os efter og til punkt og prikke følge de internationale konventioner, der legaliserer pædofili blandt migranter af ”anden etnisk herkomst”.
Det manglede da bare!
”Støjende Inger må nu se de fleste af sine ”rigtige venner” vende hende ryggen.
Blandt disse den ”neutraliserede” og altid fraværende formand Ellemann.
Lige nu har ”Støjende Inger ” kun en enkelt slyngveninde tilbage inde på ”borgen”.
Det er Pernille, den lyshårede pige i den nye borgerlige klasse…

I det hele taget må man konstatere, at der inde på ”Cirkus Borgen” foregår ting, hvor besindelse og omtanke bliver skubbet helt til side af en feministisk, inkvisitorisk heksejagt anført af en ikke-tilgivende, nådesløse furier og amazoner, der virker som om, de ikke helmer, før det ultimative matriarkat er indført på værste fundamentalistiske vis, og som heller ikke tager det så nøje med ”hjemmel i lovene”, inklusive Danmarks Riges Grundlov…

Men her op til den tilstundende højtid, hvor vi – måske – må få besøg af vores kære fra den anden side af Storebælt, men på afstand og indvortes og udvortes afsprittede, så må vi heller ikke glemme at udvise solidaritet med de stakkels kvinder, der har ofret formuer på at få lavet større læber, og nu må lide den tort at skulle gå med mundbind.
Må jeg foreslå et minuts stilhed i sympati…

Lad mig afslutningsvis kigge fremad.
Med et 2020 som vi hurtigst muligt vil skrive ind i glemmebogen, ser vi nu frem til 2021, som forhåbentlig bliver et langt bedre år for os alle sammen.

Den kommende vaccine betyder et lys for enden af tunnelen, men vi kommer til at væbne os med tålmodighed. Vi er ikke ude ”i lyset” før tidligst om nogle måneder…
Vi skal blive ved med at opføre os ansvarligt med mundbind, afspritning og afstand langt ind i det nye år.
Vi må IKKE lade ”coronatrætheden” influere på vores ansvarlighed, når det gælder omgangen med vores medmennesker. Hverken i det offentlige rum eller i privatsfæren.

Hvis vi alle sammen husker på dette, så bliver 2021 et bedre år.
Og med dette lønlige håb fra min side ønskes alle PingvinNyts læsere

RIGTIG GOD JUL OG GODT NYTÅR!

”SAT PÅ SPIDSEN” skrives og redigeres af Eigil Jacobsen, som her
spidder hverdagens store og små finurligheder, nyheder og tildragelser.
Både lokalt og nationalt. Og altid helt respektløst…
Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Borgmesteren blev klogere: Hinnerups brandstation er reddet

Borgmesteren blev klogere: Hinnerups brandstation er reddet

Af Morten Bang, Byrådsmedlem for Venstre i Favrskov ... læs mere
Julefrokosten 2020

Julefrokosten 2020

En symfoni af fisk og skaldyr ... læs mere
Intim nytårsmenu for 2020

Intim nytårsmenu for 2020

Afhenting fra Bakkjærsminde Gårdbutik Hammelvej 160 Laurbjerg 8870 Langå På tlf.: 40 17 27 81 e-mail: knud.schou@mail.dk ... læs mere
STOP SÅ DET PIBERI..!

STOP SÅ DET PIBERI..!

16. december - og hjulene snurrer stadigvæk. Man bør altid se sig godt for ved overhaling, og hvordan hænger bilkørsel og sækkepibespil egentlig sammen? ... læs mere
Hadsten i Julehumør

Hadsten i Julehumør

Se programmet her på Pingvinnyt ... læs mere
Godt Nyt for fodboldbanerne

Godt Nyt for fodboldbanerne

Af Morten Bang, Hinnerup - Venstre ... læs mere
LÅN :  Sådan bruger du din friværdi som pensionist

LÅN : Sådan bruger du din friværdi som pensionist

Af Jørgen Munksgaard Rasmussen - BOLIUS ... læs mere
Den nye Lillebæltsbro er blevet klassiker

Den nye Lillebæltsbro er blevet klassiker

Af Motorredaktør Jørgen Kjær - Hadsten ... læs mere
Loading...