|

Indbrudstyv taget på fersk gerning af Politiet

Østjyllands Politi oplyser

foto Alan Andersen pressefoto
Foto  : Allan Andersen Press

 

Natten til tirsdag ved kl. 01.28 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en 85-årig kvinde på Nyhavevej i Hammel, der netop havde skræmt en formodet indbrudstyv væk. Kvinden var vågnet ved at det larmede og bankede på vinduet til værelset ved siden af. Hun stod op og kiggede ud af vinduet, hvor hun kunne se en mand stå i hendes bed lige nedenfor vinduet. Da manden fik øje på kvinden, løb han fra stedet.

En af Østjyllands Politis hundepatruljer blev sendt ud til kvindens adresse for at foretage en gerningsstedsundersøgelse og søge spor efter gerningsmanden. Da patruljen var færdig på stedet, kørte betjentene videre af Nyhavevej, da de pludselig blev opmærksomme på en orange taske, der stod ved en husmur ved indkørslen til et hus. Da betjentene var steget ud af bilen og lyste op mod husmuren, kunne de oppe på husets 1. sal se en person iført hue og handsker og med en tændt lommelygte i munden, da han formentlig havde hænderne fulde.

Betjentene lukkede hundene ud af bilen og gik om på hver sin side af huset, da manden pludselig kom ud af en åben dør på bagsiden af huset. Manden blev råbt an, men ønskede tydeligvis ikke at tale med politiet og forsøgte i stedet at flygte fra stedet. Han nåede dog ikke så langt, før hunden fik fat i ham, og han blev anholdt og lagt i håndjern.

Den 34-årige mand havde en dametaske på ryggen fyldt med formodede tyvekoster – heriblandt en sparegris og en pose med mønter – computere og iPads under jakken og diverse andre koster i lommerne. Han blev også fundet i besiddelse af tre lommelygter og en ulovlig peberspray. I den orange taske, der stod udenfor huset, fandt betjentene en ramme sodavand, der var stjålet fra garagen, og en skruetrækker.

Kort efter kom husets beboer, en 58-årig kvinde, til stedet. Det viste sig, at hun havde sovet ude i drivhuset og ikke havde bemærket noget før al postyret, da politiet var ankommet til stedet. Hun fik fremvist de koster, som den 34-årige mand var blevet fundet i besiddelse af, og hun genkendte dem alle som værende hendes.

Kvinden fik udleveret kosterne, og den 34-årige mand blev taget med på stationen. Han blev sigtet for indbruddet hos den 58-årige kvinde, forsøg på indbrud hos den 85-årige kvinde lidt længere nede af vejen, da både skoaftryk og opbrudsmærker passede, og for overtrædelse af våbenloven ved at være i besiddelse af en ulovlig peberspray.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Mistænkes for narkohandel: Har du set disse mænd?

Mistænkes for narkohandel: Har du set disse mænd?

Østjyllands Politi efterlyser to navngivne mænd, som mistænkes for at have været involveret i en stor hashhandel, der kædes sammen med drabet på en 25-årig mand ... læs mere
Jeg mødte Jesus

Jeg mødte Jesus

Med Inge Bugge Christiansen i Sognehuset i Thorsø ... læs mere
Foto, grafik og strik

Foto, grafik og strik

Fra d. 1. september udstiller Ulla Skov Jensen et udvalg af sine arbejder i Hadsten Kulturhus Sløjfen ... læs mere
Sten på Hadsten Bibliotek

Sten på Hadsten Bibliotek

Fra d. 28. august kan besøgende på Hadsten Bibliotek se nærmere på stenskulpturer fremstillet af Hans Frørup ... læs mere
Gratis mundbind til socialt udsatte borgere

Gratis mundbind til socialt udsatte borgere

Fra mandag den 24. august 2020, kan socialt udsatte borgere få udleveret ti mundbind ... læs mere
MTB er et hit i Favrskov

MTB er et hit i Favrskov

Af Morten Bang Venstre ... læs mere
Tak til Hans Jørgen Buchberg

Tak til Hans Jørgen Buchberg

Hans Jørgen Buchberg har bidraget med mange dejlige digte på "Ugens naturbilleder" gennem de seneste år. Efteråret er på vej og der skal lyde en stor tak til H. J. Buchberg herfra Pingvinnyt. 😊👍😊 ... læs mere
Narkokørsel og indbrud i Hammel

Narkokørsel og indbrud i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Til Grethe Villadsen – (A)

Til Grethe Villadsen – (A)

Fra Eva Bonke Damsgaard ... læs mere
Loading...