I dag er forløbet af Lilleåen i den sydøstlige del af vådområdeprojektet Kollerup Enge præget af at være indrettet til tidligere tiders afvanding af de ånære arealer. Selvom den intensive landbrugsdrift er ophørt, har vandløbet stadig ikke optimale forhold.
Derfor har Favrskov Kommune i samarbejde med Kollerup Gods valgt at genslynge denne del af Lilleåen, så den igen kan bugte sig gennem engene til gavn for både dyreliv og klima.
Indvielse for både børn og voksne
Gravearbejdet er ved at være afsluttet, og Favrskov Kommune inviterer derfor nu til indvielse af det nye åløb. Alle er velkomne, og der vil være aktiviteter for både børn og voksne.
Der vil være taler ved Borgmester Nils Borring, formand for Teknik og Miljøudvalget Anders G. Christensen og lodsejer på Kollerup Gods Niels Christian Selchau-Mark.
Der vil blive gravet hul ind til det nye forløb, så man kan se vandet indtage det genslyngede åløb for første gang. I den forbindelse holder naturvejleder Vibe Søndergaard “Ã¥kapløb” for børnene.
Fisk, der er blevet fanget i det gamle forløb, opfiskes og sættes ud i det nye forløb. Favrskov Kommunes biologer vil meget gerne have hjælp af børn til at flytte fiskene og sætte dem ud i deres nye hjem.
Tid og sted
Indvielsen finder sted onsdag 25. august 2021 fra kl. 15.00 til 17.00.
Arrangementet starter, hvor Kollerupvej krydser Lilleåen i Hadsten (se kort her).
Husk praktisk fodtøj – gerne gummistøvler – da jorden ofte er blød og vÃ¥d i engene.
Parkering
I forbindelse med arrangementet vil det være muligt at parkere på Kollerup Gods (Kollerupvej 2, 8370 Hadsten) og ved Kollerup Mølle Kro (Bavnehøjvej 2, 8370 Hadsten). Se muligheder for parkering på kortet her.
Da der er begrænset parkering, anmodes alle, der har mulighed for det,om at gå eller tage cyklen.
Senest opdateret:
19. august 2021