|

Interview med Anders Huulgaard af elev på Østervangsskolen.

Fra besættelsestiden 1940-1945

 

Jeg kom ind som soldat den 1. april 1939 i Fredericia på kasernen. Der var jeg til den 1. september, den dag tyskerne gik ind i Polen. Der blev indkaldt nye rekrutter, som skulle være på kasernen. Som tidligere blev der indkaldt 4 ældre årgange, som blev sendt hjem med uniform og udrustning efter 3-4 uger.

Vi kom til en lille by Oddersted ved Taulov. Der var vi i 5 uger, hvor vi sov i en tom kostald i hø og halm. Vi havde kun en uniform og ikke så meget som et tæppe, så vi måtte sove i uniformen og ingen orlov i e 5 uger. Middagsmaden fik vi serveret ude på en græsmark uanset vejret. Vi var ca. 20 mand på hver gård. Den 5. oktober kom vi til Tiufkjær ved Smidstrup, hvor vi blev indkvarteret fra 1 til 4 på hver gård og hus. Der kom vi i seng og fik fuld kost og kunne få orlov igen. Der var vi til den 1. februar 1940. Derfra til Børkop, hvor jeg boede ved en pantefoged. Så kom den 8. april, hvor vi blev alarmeret kl. 14 og fik skarpt udleveret, og blev samlet hele kompagniet. På Børkop Højskole. Der sov vi om natten med fuld udrustning.

Ved 5-tiden om morgenen den 9. april blev vi kaldt op og ud på landevejen efter Vejle, dvs. nord på. De tyske flyvere fløj over os, så vi måtte i flyverskjul flere gange. Vi skød efter dem, men det lykkedes ikke få nogen ned. Da vi nærmede os Vejle, kom der ordrer, at vi ikke måtte gøre modstand. Så kunne vi gøre om og luske til Børkop igen. Vi gik i den ene side af vejen, og tyskerne kom kørende i den anden side så vi var helt til grin. Det var en lang tur hjem.

Den 14. april afleverede vi al vores udrustning og blev sendt hjem, så det var en bitter og trist afslutning efter et års tjeneste ved militæret. Derfor kom jeg med i modstandsarbejdet, da jeg blev opfordret til at deltage.
Jeg vil lige fortælle, hvad lønnen var dengang ved militæret. Det var 75 øre om dagen i rekruttiden, og 1 kr. da vi blev menige og 1 kr. og 25 øre, da vi gik over i beredskabsstyrken, og så skulle vi selv betale rejsen, hvis vi ville hjem. Det var 7,50 kr. fra Fredericia til Hadsten. Så det var ikke hver dag, vi kom hjem.

Var der allerede modstand dengang?
Nej ikke før i 43.

Hvor gammel var du, da du kom med i modstandsbevægelsen?
24 år.

Hvad lavede I?
Jeg blev først uddannet til sprængning af jernbane, men det blev ikke til noget, det blev våbenmodtagelse i stedet for.

Var du bange for at skulle blive taget?
Det kan ikke nægtes, at man var lidt bange engang imellem, de var de fleste.

Hvornår blev i taget af tyskerne?
Det blev vi 13. december 1944, pastor Juul Rasmussen, Frederik Pedersen, Højskolegården, Anna Melgaard og jeg.

Hvordan gik det til? Hvad lavede du som det sidste? Havde de fået fat i nogle informationer om jer?
Det havde de. De var en politikommissær, som de tog på en razzia i Aalborg. Han havde været med til at organisere modstandsarbejdet her i Jylland. Han kom i et meget skrapt forhør og tortur og kunne ikke stå imod. Da de ikke kunne få mere ud af ham, blev han skudt.

Hvordan reagerede familien på det?
Det kan jeg ikke udtale mig om, når jeg var væk.
Inden du blev taget, hvordan reagerede familien da?
Kun konen vidste noget om det.
Var hun ikke bange?
Ikke før jeg blev taget.
Var hun også modstander?
Hun var modstander, men ikke med ude at hente våben.

Hvor kom du hen, da du blev taget?
Jeg kom først til Vestre Alle i Aarhus, så i celle med Frederik Pedersen det meste af tiden. Vi måtte ikke læse, ikke skrive, så det var ret kedeligt. Der sad vi så til den 7. januar 1945.
Du var altså ikke i Vridsløselille?
Nej, jeg kom fra arresten til Frøslev sammen med dem, jeg har nævnt, og det varede et døgn at køre den tur i kreaturvogn. Nogle få dage efter vi var kommet til Frøslev, kom Laurits Høj Christensen. Han kom fra Aalborg, hvor han havde siddet i arresten med ham, som havde angivet os.

Hvor kom du hen fra Frøslev?
Dachau, og det varede seks døgn i kreaturvogn. Vi fik noget brød og pølse med fra Frøslev og nogle cigaretter. Vi fik så en spand vand til deling en gang imellem, kun til at drikke, ikke noget med at blive vasket i den tid, og det var ikke hver dag vi kom ud. Det var kun FP og jeg her fra Hadsten, der kom til Dachau.

Hvordan var livet i Dachau?
Rent ud sagt et helvede.
Hvad skulle I lave?
Vi kom ikke i arbejde.
Hvordan var dit indtryk af Dachau, da du kom derned?
Ja, når man ser sådan nogle skeletter, som knap kan slæbe sig afsted, og i de mest elendige pjalter, så gør det jo indtryk, og så tænker man jo: ”Skal du selv se sådan ud om et stykke tid?” Da vi kom derned, blev vi lukket ind i en barak, som viste sig at være et vaskerum eller baderum – hvad man nu vil kalde det. Så af med alt vores tøj, som vi aldrig så mere. Så under bruseren. Det trængte vi også til. Så hen til nogle andre fanger, som skulle klippe os skaldet, både hoved og krop, og de var langt fra humane. Så hen til nogle andre, hvor vi blev desinficeret med kreolin eller lysol. Det sved ad helvede til. Så fik vi nogle klude, som skulle forestille skjorte, et par bukser og en jakke, et par træbunde med en rem over. Det var fra de døde fanger.

Så fik vi at vide, at der kun var en vej ud fra lejren, og det var gennem krematorieskorstenen, så det kunne vi lige så godt indrette os efter, og så eller bare adlyde. Det var ikke særligt opmuntrende. Af de andre fanger fik vi at vide, at hvis vi ville overleve, så pil lus tre gange om dagen, og lad være at drikke vand. Vandet var fyldt med klor, så man kunne lugte det – det tager fedtet af tarmene. Lusene smitter med plettyfus, og det var der meget af i lejren. Vi kom så i en gammel træbarak mellem to barakker, hvor de havde tyfus til begge sider. Der var kun vinduer til den ene side. De fleste ruder manglede.
To mand i hver køje og masser af lapper.
Vi blev kaldt op 5-6 om morgenen og under den kolde bruser, ellers ingen mad. Håndklæde havde vi ikke. Ville vi tørres, kunne vi bruge skjorten. Så ud og stå appel fra en til tre timer i al slags vejr, og det var jo vinter. Da vi kom ind, var de ved at bære lig ud af den barak ved siden af, 30 – 40 hver dag. De blev lagt i række uden for vores vinduer. Når de var færdige med at slæbe ud, kom et andet hold for at se efter guld i tænderne, som så blev trukket ud. Så kom et andet hold slæbende med en anhænger til en lastbil, hvor de blev smidt op på. Den var halvt fuld, når de kom derhen, men en 30 – 40 stykker fyldte ikke ret meget. Der var ingen over 40 kg. Så til krematoriet, som kørte i døgndrift, og ikkekunne følge med.

Har du materialer, våben eller noget fra krigens tid?
Jeg har nogle materialer, men ikke våben, dem har jeg afleveret.
Var du med til at modtage nedkastede våbenforsendelser?
Ja, vi begyndte i Tange. Vi cyklede 2 og 2. De blev gravet ned, da de andre skulle hente dem, men tyskerne havde opdaget det på en eller anden måde, og nogle af dem, som skulle hente dem, blev taget. Så fik vi nedkastningsplads på Høgebjerg og Vinterslev mark.
Hvor blev de anbragt?
Noget kørte vi i præstegårdens lade, noget i Højskolegårdens frugtlager, og i bistader og forskellige steder, hvorefter det blev sendt videre til forskellige afdelinger.
Hvilket andet modstandsarbejde deltog du i?
Kun modtagelse og forsendelse. Det med banesprængning blev jo ikke til noget.

Hørte I slet ikke noget om krigens gang, mens I var i Tyskland?
Ikke andet end rygter fra nogle, som var uden for lejren og arbejde. Vi danskere kom jo ikke uden for lejren.
Hvad fik I tiden til at gå med, når I ikke havde noget arbejde?
Gå frem og tilbage, stå til appel flere timer om dagen.

Vi har fået at vide, at du blev flyttet til Neungamme?
Ja, da vi havde været der i tre uger, skulle alle danske og nordmænd over i det her baderum, hvor vi var den første dag, og vi kom derned. Der var også gasrør, så det var jo spændende. Der var vi så hele dagen. Der skete ikke noget. Vi blev hverken gasset eller vasket. Det var altså den dag, Bernadotte forhandlede med Himler om at få os hjem til Danmark. Vi blev lukket ud og fik to Røde Kors pakker hver, og et helt dansk rugbrød. I pakkerne var der bl.a. spegepølse, havregryn, smør, kødkonserves, marmelade, suppeterninger og 200 cigaretter. Det var fra Dansk Røde Kors. Der var så meget, at vi kunne klare os med det.
Fik I lov at beholde det?
Ja, for vi danske og norske fik en barak for os selv, men vi havde tit besvær med at skjule det for de andre nationer. De var jo mindst lige så sultne, som vi var. Jeg kan lige tilføje, at efter de tre uger var 170 syge, men det rettede op på dem, da vi fik pakker.
Af danskere og nordmænd?
Af 356 danskere. Vi var jo 240 fra Frøslev. Så kom der 106
 fra vestre fængsel i København 6 døgn efter os. De havde altså været 12 døgn om rejsen, 53 i hver kreaturvogn.

Hvordan kom I til Neungamme?
Otte dage efter vi havde fået de her pakker, skulle vi så over i de her baderum. Da skulle vi aflevere det her beskidte tøj, som vi fik den første dag. Så blev vi vasket og fik rent tøj, som Svensk Røde Kors havde med til os.
Om morgenen, da det blev lyst, blev vi lukket ud, og der holdt å Svensk Røde Kors med en flok busser, som vi gik lige ind i, så var vi fri for lopper og lus. Vi havde jo håbet, at vi skulle til Danmark, så det var jo lidt af en skuffelse, da vi kørte ind i Neungamme, men der blev alle danske og norske fanger samlet, inden vi kom til Danmark en måned efter.

Hvordan var Livet i Neungamme?
Det var ikke bedre, end hvor vi kom fra, men vi havde det nogenlunde. Vi skulle rydde en barak, som vi skulle have, og det var ikke rart.
Var det mennesker I skulle fjerne?
Ja, både levende og halvdøde og døde, men derefter havde vi det helt godt. Vi fik mange pakker, så vi sultede ikke.
Hvordan kom I hjem fra Neungamme?
Vi blev hentet i Neungamme af Dansk Røde Kors.
Hvordan blev I bragt hjem?
Den 20. april kom der en masse busser, som var blevet malet med Røde Kors, men der var jo mange, der skulle hjem, de syge først, så dem over 40, så dem jeg hørte til.
Til alt uheld kørte den bus i stykker, som jeg var med, så vi måtte overnatte i en skov. Om morgenen kom der en kølevogn, som også var malet med Røde Kors. Den kom vi så til Frøslev i. Der var jeg så i 8 dage, hvor efter vi så kom til Sverige med Røde Kors.

Hvordan står den 4. maj 1945 i dine erindringer?
Jeg var jo i Sverige den 4. maj. Om aftenen var vi samlet til en lille fest med underholdning, bl.a. Bodil Kjær, som var flygtet der over. Så kom der jo en meddelelse om, at tyskerne havde kapituleret. Selvfølgeligt steg humøret et par grader, men vi kunne jo ikke komme hjem lige med det samme, så vi fortsatte med at feste.

Talte I overhovedet ikke med de fanger fra andre nationer?
Når man ikke kan sproget er det ikke let.
For et stykke tid siden var der en film i TV om en dame, der besøgte den KZ-lejr, hvor hun tidligere havde siddet. Så du den film?
Ja.
Var de forhold, der blev beskrevet i filmen, identiske med de forhold i de lejre, som du har kendt?
Man kan jo ikke helt bedømme fra film, men efter hvad jeg kunne se, var der megen lighed, jeg tror ikke, det var overdrevet.
Kunne du tænke dig at se Neungamme?
Ja, jeg har været der.
Hvordan var så gensynet?
Alle de gamle barakker var væk, krematoriet var væk, den forfærdelige stank var væk, alle de sølle stakler var væk.
Var der ingen læger i lejren?
Der var læger, som også var fanger, men der var ingen lægemidler, ingen medicin, men vi var fri for lopper, når vi havde feber. De kunne åbenbart ikke lide den forhøjede temperatur.

Hvornår kom du hjem fra Sverige?
Jeg kom hjem den 17. maj 1945. Der var jo nogle der skulle hjem før os.
Hvad var årsagen til det?
Der var mange, som skulle hjem. Brigaden, det var jo dem, som var flygtet derover og var gået ind i hæren. De skulle hjem allerførst. Der var jo ikke transport muligheder dengang, som der er i dag. Det var jo mange tusinde, der var i Sverige, der var også mange andre nationer, mange nordmænd.
Hvordan var familiens Reaktion, da du kom hjem?
De var vel lige så glade ved gensynet, som jeg var. Jeg havde sendt et brev hjem gennem Røde Kors på vej til Sverige, men jeg havde ikke hørt noget, siden jeg rejste fra Frøslev første gang.
Overhovedet ingenting?
Nej, fra jeg rejste fra Frøslev første gang, og til jeg kom hjem, havde jeg ingen kontakt.
Men de hørte fra dig?
Som jeg sagde, fik jeg sendt et brev hjem på vej til Sverige, men jeg hørte ikke noget, før jeg kom hjem, da de ikke kendte min adresse i Sverige. Der var overhovedet ikke nogen forbindelse i de tyske KZ-lejre. Røde Kors havde sendt meddelelse om, at jeg var kommet til Dachau.

Hvordan er dit syn på tyskerne i dag?
Der er meget stor forskel på tyskere og nazister. Jeg har ikke noget imod tyskere, men nazister vil jeg ønske langt væk.
Hvordan reagerer du, hvis et menneske bærer et hagekorsmærke?
Jeg har ikke set det siden og jeg ønsker ikke ar se det.
Hvad er din mening om de nynazistiske grupper?
Jeg syndes det er forfærdeligt, at folk ikke er blevet klogere, efter det de har set og hørt.
Hvad er dit syn på mennesker, der øver vold – f.eks. de mennesker, der gjorde det i KZ-lejrene?
Vold er noget forfærdeligt noget, og dem der gjorde det, er ren sadister, som jeg synes ikke er normale mennesker.
Hvordan var dit syn på den menige tyske soldat?
De menige soldater var jo nødt til at gøre deres pligt, ellers tror jeg ikke, de var værre end alle andre soldater. Mange af dem hadede krigen. De vidste heller ikke hvordan det stod til i deres hjem.
Og der var stort had mod SS-erne?
Der var stort had også blandt de menige tyskere.
Var det alle SS-ere?
Stort set dem alle. Selvfølgelig var der forskel.

Fik I slet ikke noget at vide om de allieredes landgang i Normandiet eller deres fremrykning?
I Frøslev var der en illegal radio, som var skjult under gulvet. Den er der for resten endnu – på museet. Men så skulle der sidde en mand under gulvet også for at lytte, og det skulle foregå meget forsigtigt, da der også var stikkere i Frøslev. Men ellers var det småt med, hvad vi hørte udefra.

Af Herluf Nydam

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



På vegne af Hadsten Vandværk og Neder Hadsten Vandværk fremsendes nedenstående pressemeddelelse

På vegne af Hadsten Vandværk og Neder Hadsten Vandværk fremsendes nedenstående pressemeddelelse

  Fusion mellem de 2 Vandværker i Hadsten                  ... læs mere
Det gik ikke for Tom Møller Kjeldsen, men Søren Bøgeskov fik flot placering

Det gik ikke for Tom Møller Kjeldsen, men Søren Bøgeskov fik flot placering

Cimbern Rally Tyskland 2019 - MinirallySyd mesterskab 2019 - Autoplus Dansk Super Rally 2019 (DM1) ... læs mere
Skarpsindige Uffe!

Skarpsindige Uffe!

Med usædvanligt klarsyn har Alternativets stifter og leder indset, at hans statsministerdrømme forbliver i drømmeverdenen ... læs mere
Rundt om Frijsenborg – Gå for hjertet!

Rundt om Frijsenborg – Gå for hjertet!

Kom tæt på Frijsenborg og de historiske omgivelser, når Hjerteforeningens Lokalkomité i Favrskov og Favrskov Kommune inviterer til hjertesund gåtur i parken ... læs mere
Politisk debat på Den jydske Haandværkerskole

Politisk debat på Den jydske Haandværkerskole

Salen var fyldt af unge mennesker under uddannelse, da ni politikere stille op til 1½ times debat på Den jydske Haandværkerskole. Eleverne der repræsenterede alle skolens uddannelsesretninger både inden for eud- og eux-uddannelserne, var velforberedte med spørgsmål til politikerne ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 415.

Ugens naturbilleder nr. 415.

Velkommen til skønne maj, måneden hvor skoven bliver rigtig grøn ... læs mere
NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Forskere forfølger fedtet ... læs mere
Mads Hoe VINDER i hans debut i Formel 4

Mads Hoe VINDER i hans debut i Formel 4

Det er et lille team med begrænsede midler, så et flot flot resultat! ... læs mere
Til Peder Meyhoff

Til Peder Meyhoff

Besvarelse af spørgsmål stillet i Byrådets spørgetid 30. april 2019 ... læs mere
Anfører fortsætter i Hadsten Håndbold

Anfører fortsætter i Hadsten Håndbold

Anfører Sofie Ladekjær tager endnu en sæson i Hadsten Håndbold, der bliver hendes 5. sæson i Hadsten trøjen ... læs mere
FAGLIG EKSKURSION TIL RØNHAVE APS OG DANISH CROWN, HOLSTED

FAGLIG EKSKURSION TIL RØNHAVE APS OG DANISH CROWN, HOLSTED

Tag med LMO Kvæg på faglig ekskursion torsdag den 9. maj 2019. Vi skal besøge landets største mælkeproducent med 3.500 malkekøer og Danish Crown i Holsted ... læs mere
Loading...