Dagens julepost bringes af Kurt Villy Svendsen
JULEHISTORIER FRA LYNGAA
Lad os nyde et smukt julekort fra Lyngaa, udgivet af Fotograf Petersen, Skovvej, Aarhus og sendt 23.12.1912. Fik jeg fortalt jer, at det altid var snevejr i gamle dage? Det passer: Også i Lyngaa!
Min gamle ven Volmer Jensen på ”Svalegaarden” i Lerbjerg fortalte mig engang en morsom lille tildragelse.
Vi skal tilbage til det gamle Lyngaa, hvor i sin tid ”Nydamsgaard” blev ejet af en vis Jens Christensen. Hvis jeg ikke tager meget fejl, var Jens Christensen tipoldefar til Herluf Nydam, der slår sine folder i Hadsten Lokalarkiv.
Vi er i den gode gamle, søde juletid, og det vil sige rigtig gamle dage, for Jens Christensen afgik ved døden 16. februar 1884, men når børnene mødtes fra Lyngaa og omegn for at lege på gården – især i juletiden – var det forbudt at komme i kostalden.
Kreaturerne skulle have fred og ro til at tygge deres juledrøv.
Køerne blev på den tid fodret med halm og hø, hvilket ikke gav megen mælk eller fløde.
Man samlede fløden i tre uger, før der blev noget til smørkærnen, så det var et hårdt arbejde for husmoderen og pigen at stampe den slags fløde til smør. Til jul skulle man have ekstra fløde til lækkerierne, så der blev arbejdet ekstra hårdt.
Når Jens Christensen kørte smørret ind til smørgrossereren i Hadsten, blev der som regel klaget over, at smørret var alt for hårdt og tælleagtigt, så en god pris kunne det jo naturligvis ikke indbringe.
-Nu skal du høre, sagde grossereren en dag til Christensen: -Der er kommet en ny slags kager til kreaturerne; dem kalder vi oliekager. Dem skulle du gøre et forsøg med, så skal du bare se…
-A ka´ da prøv´, svarede Jens Christensen.
Næste gang, han kom ind til grossereren med smør, sagde denne anerkendende: -Ja, det har hjulpet, Christensen – det har sandelig hjulpet!
-Det ka´ a godt forstå, svarede bonden med et lunt glimt i øjet: -For kagerne, de ligger på lowtet!
Dagens kunstner hedder Rasmus Christiansen; født i Bjertrup ved Aarhus i 1862; død i København 1940. Den unge Rasmus kom i malerlære, hvilket senere førte ham på Kunstakademiet. Han blev hurtigt kendt som en dygtig kunstmaler og tegner.
Talentet omfattede masser af smukke julekort, men mig bekendt blev det kun til et enkelt nissekort, som jeg heldigvis har i samlingen, afsendt 1911.
Den veltilfredse gammelnisse har naturligvis taget plads i stalden på ”Nydamsgaard”, og han er ikke uvillig til at dele grøden med sin bedste ven, katten. En af gårdens rolige køer ser til fra båsen, hvor den også nyder julefreden.
Rasmus Christiansen holdt af sine postbude, og de optræder på flere af hans julekort. På dagens kort fra 31.12.1912 leger børnene ved snemanden, medens posten får sig en snak med fruen på gården.
Det er en rigtig landpost, vi ser på billedet, og jeg mindes da et postbud fra Hadsten, som var i færd med at ordne dagens indbetalinger i Lyngaa Brugsforening, medens han samtidig nød en Blå Thor.
-Jeg hører, du stopper i næste måned Uffe. Hvorfor vil du ikke være post mere, spurgte brugsuddeleren.
-På grund af træthed…
-Nå – synes du da, det er så trættende at være postbud?
-Nej, men postmesteren blev træt af mig…
