Af: journalist Rikke Berg
Pas på dræbersneglene, inden de lægger æg. Så kommer der ikke så mange til næste år.
Juli er tid til at bekæmpe så mange dræbersnegle som muligt, hvis du vil minimere snegleinvasionen i din have til næste sommer.
Fra august til november lægger dræbersneglene nemlig deres æg, og når først de er lagt, er bekæmpelse meget vanskelig. Dræbersneglens æg er små, og de første dage glasklare i farven og meget svære at få øje på. Voksne snegle er derimod forholdsvist store og nemme at få øje på.
SE TEMA: Dræbersnegle
Sådan bekæmper du dræbersneglene
- Led om aftenen. Her er det lettest at finde dræbersneglene, da de kommer frem fra deres gemmesteder for at finde mad. Led på fugtige steder som under blade eller gamle brædder. Du kan typisk også finde mange snegle i eller efter et regnvejr.
LÆS OGSÅ: Sådan bekæmper du dræbersnegle - Led efter rødbrune snegle uden hus. Den rødbrune farve er typisk for dræbersneglene. Farven kan dog variere fra orange til næsten sort.
LÆS OGSÅ: Sådan genkender du dræbersneglen - Indsaml sneglene og afliv dem. Hak fx dræbersneglens hoved af med en spade eller klip det af med en saks eller brug kogende vand.
LÆS OGSÅ: Sådan afliver du dræbersnegle
Snegle er nyttedyr
Husk, at det kun er dræbersneglen og den såkaldte agersnegl, som giver problemer i haven. Andre snegle, som rovsnegle og plettede gråsnegle, kan gøre stor nytte i haven.
LÆS OGSÅ: Snegle i haven – nyttedyr eller skadedyr?