
Høj Stene er et genfundet gravmonument, som er formet som et skib – en såkaldt skibssætning. Stedet nævnes allerede i optegnelser fra 1600-tallet, men en del af gravmonumentets sten blev med tiden fjernet, og den præcise beliggenhed gik i glemmebogen.
Inden for de senere år har arkæologer fra Moesgaard Museum genfundet stedet, hvor skibssætningen har ligget. Det skete ved hjælp af en slags radarapparater, der kunne påvise, hvor skibssætningens sten havde stået, og resultaterne blev bekræftet af arkæologiske undersøgelser på stedet.
I midten af skibssætningen har arkæologerne fundet guld, der viser, at monumentet har været brugt til et begravelsesritual for en særlig magtfuld person – muligvis en konge eller dronning – der på det tidspunkt regerede i det centrale Jylland.

Det meste af guldet er smeltet, fordi det har været udsat for meget høj varme på et ligbål, men mindre guldstykker er bevaret. På enkelte stykker er der en ornamentik, som viser, at begravelsen har fundet sted i den senere del af jernalderen omkring år 600.
Genopdag historiens vingesus
Nu bliver det igen muligt at besøge monumentet, når Moesgaard Museum rekonstruerer skibssætningen med 2-4 meter høje sten placeret i en 80 meter lang spidsoval formation. Stenene rejses i løbet af september.
I uge 42 – i skolernes efterårsferie – inviterer Moesgaard Museum på guidede ture, hvor museets guider på levende vis fortæller historien bag monumentet. Billetter til de guidede ture sættes til salg på museets hjemmeside www.moesgaardmuseum.dk fra starten af september.
“Det er svært at forstå, hvor stort det her monument er uden en rekonstruktion. Så vi er utroligt glade for, at vi med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har fået mulighed for at rekonstruere skibssætningen. Det sikrer, at dette enestående stykke af Danmarkshistorien bliver formidlet til de forhåbentlig mange besøgende og bevaret for eftertiden. Når først stenene står der i over to meters højde i en skibsformation, så tror jeg, vi vil blive overrasket over, hvor imponerende dette monument i virkeligheden har været,” siger direktør Mads Kähler Holst fra Moesgaard Museum.
Håb om turistmagnet i kommunen
I Favrskov Kommune glæder man sig over rekonstruktionen af monumentet og etablerer i forbindelse med åbningen stiadgang, særger for pr-materialer og skiltning til det, der kan blive en vigtig turistattraktion i kommunen.
”Genskabelsen af Høj Stene er helt enestående og har potentiale til virkelig at sætte Vejerslev og Gudenåen på Danmarkskortet. Der skal lyde en stor tak til Niels Due Jensen fra Ormstrup Gods, der ejer jorden. Han har gjort det muligt at rekonstruere monumentet på sin oprindelige placering, og jeg håber, at besøgende fra nær og fjern vil få en storslået oplevelse her. En oplevelse, der på samme tid rummer natur, kultur og historie.” siger Nils Borring, borgmester i Favrskov Kommune.
Såvel de arkæologiske og geologiske undersøgelser som rekonstruktionen af monumentet er sket med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Den genskabte skibssætning indvies ved et arrangement for fonde, presse og særligt indbudte torsdag 8. oktober kl. 14.00.
Yderligere information kan fås hos:
Lars Krants Larsen, arkæolog og afdelingsleder på Moesgaard Museum, 60 20 27 51, lkl@moesgaardmuseum.dk
Nils Borring, borgmester i Favrskov Kommune, 30 30 82 24, borgmester@favrskov.dk
Fotos/illustrationer
Arkæologer fra Moesgaard Museum besigtiger stenene, som skal bruges til rekonstruktionen af gravmonumentet Høj Stene. Foto: Michael Johansen, Foto/Medieafdelingen – Moesgaard Museum.
Rekonstruktionstegning af den mægtige skibssætning Høj Stene den dag for omkring 1400 år siden, hvor kongen begynder sin rejse til det hinsidige med et stort ligbål. Grafik: Eric Sosa, Moesgaard Museum.
Delvist smeltede rester af guld- og bronzegenstande fra den rige brandgrav i skibssætningen. Blandt guldfundene ses et stykke dekoreret guldblik, der daterer graven til yngre jernalder, omkring 600 e.Kr. Foto: Rógvi N. Johansen, Foto/Medieafdelingen – Moesgaard Museum.
Fakta om Høj Stene
- Mulig kongegrav fra år 600
- Ligger ved Gudenåens bred i Vejerslev Skov
- Genfundet i 2017 af arkæologer fra Moesgaard Museum
- Skibssætning (stenformation) rekonstrueres af Moesgaard Museum i september 2020
- Indvies 8. oktober 2020 og er herefter åben for guidede ture og besøg på egen hånd.
Læs mere på moesgaardmuseum.dk
Nøgleord
Kontakter
Yderligere information kan fås hos:
Lars Krants Larsen, arkæolog og afdelingsleder på Moesgaard Museum, 60 20 27 51, lkl@moesgaardmuseum.dk
Nils Borring, borgmester i Favrskov Kommune, 30 30 82 24, borgmester@favrskov.dk
Billeder



Information om Moesgaard Museum
Moesgaard Museum er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard Museum omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard Museum
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard Museum
Michael Holm indtræder i bestyrelsen for Moesgaard Museum3.6.2020 15:36:42 CEST | Pressemeddelelse
Michael Holm, der er grundlægger og administrerende direktør i it-firmaet Systematic, indtræder i bestyrelsen for museet.
Moesgaard Museum åbner igen tirsdag 26. maj21.5.2020 13:38:17 CEST | Pressemeddelelse
Publikum skal købe billet på forhånd, da museet indfører tidsintervaller på billetterne for at sikre et trygt og sikkert museumsbesøg med god afstand mellem gæsterne.
Moesgaard Museum kom ud af 2019 med et overskud1.5.2020 11:54:28 CEST | Pressemeddelelse
Museets årsrapport for 2019 viser et overskud på 3,5 mio. kroner. Forventningerne til regnskabet for 2020 er dog et underskud på grund af Coronakrisen
Moesgaard er klar med forlængelse af populær Pompeji udstilling23.4.2020 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Museet glæder sig til at kunne vise udstillingen igen – når museet får mulighed for at åbne
Moesgaard Museum aflyser årets vikingetræf26.3.2020 14:19:11 CET | Pressemeddelelse
Den nuværende coronakrise betyder, at det ikke er muligt at planlægge Vikingetræffet, som skulle have været afholdt i juli ved Moesgaard Strand. Derfor aflyser Moesgaard Museum nu årets træf og ser frem mod en afholdelse i 2021
Om lidt bliver der helt stille på Moesgaard19.3.2020 17:29:02 CET | Pressemeddelelse
Moesgaard Museum sender 246 medarbejdere hjem på grund af coronakrisen og går på vågeblus i en periode, som ingen ved, hvor lang tid vil vare. Det er meget vemodigt, siger direktør Mads Kähler Holst
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.