|

Kære ‘Sat på spidsen’

Jeg har noteret mig jeres oprigtige bekymring for, om den nytiltrådte socialistiske regering nu sender Laurbjergs trinbræt i syltekrukken sammen med alle de andre trafikprojekter, som ellers var med i den tidligere regerings store trafikaftale, der blev indgået sammen med Dansk Folkeparti. Efter alt at dømme ender opgraderingen af rute 26 (Viborg-Aarhus), som fik tilført […]

Birgit Liin

Jeg har noteret mig jeres oprigtige bekymring for, om den nytiltrådte socialistiske regering nu sender Laurbjergs trinbræt i syltekrukken sammen med alle de andre trafikprojekter, som ellers var med i den tidligere regerings store trafikaftale, der blev indgået sammen med Dansk Folkeparti. Efter alt at dømme ender opgraderingen af rute 26 (Viborg-Aarhus), som fik tilført en milliard kroner i denne aftale, netop i den omtalte syltekrukke og må vente mindst 4 år, før den igen ser dagens lys. Det er jo skidt for Favrskov.

Men I behøver ikke at være bekymrede for trinbrættet i Laurbjerg. Det kører på skinner. Projektet nåede at komme på finansloven inden regeringsskiftet, og det betyder, at samfulde 15 mio. kr. til stationsanlægget er frigivet og kan ødsles væk af Banedanmark til småting som perroner, hegn, rejsekortstandere og højttalere. Banedanmark er allerede i fuldt sving med arbejdet – så meget som man nu kan forvente af en statslig myndighed, der ikke har hurtighed som sit varemærke. Konkret sammenkobler man en sporsænkning under Hammelvej med selve stationsarbejdet. Planerne om at genere byens indbyggere, handlende og de gennemkørende bilister ved at holde Hammelvej i Laurbjerg lukket i halve og hele år for at kunne hæve broen er derfor nu også er lagt i graven.

Det er storsindet, at ’Sat på spidsen’ erkender at have taget så grueligt fejl ved have kaldt trinbrættet et
fatamorgana. Det er aldrig rart at måtte trække i land. I må på redaktionen trøste jer med, at I ikke lovede at æde en gammel hat, hvis trinbrættet blev til noget. Jeg har nemlig hørt, at gamle hatte er lidt seje i det.

Man skal dog bemærke, at et skilt, hvorpå der skal stå “Laurbjerg”, ikke er med i den statslige bevilling, og uden et Laurbjerg-skilt kan lokomotivføreren godt blive i tvivl om, hvor han skal standse. Måske får I så alligevel ret i, at toget ikke standser i Laurbjerg, selv om der er en station at standse ved. Jeg tror nu, at kommunen forbarmer sig og sponsorerer et skilt – og ellers har jeg nogle gamle brædder, som man snildt kan male bynavnet på.

Banedanmark fortalte på borgermødet den 24. juni, at anlægsarbejdet er færdigt i sommeren 2021, og at stationen tages i brug i december 2021 i forbindelse med køreplansskiftet. Jeg skal sørge for, at ‘Sat på spidsen’ får en invitation til indvielsen, som selvfølgelig vil blive fejret med pomp og pragt.

De bedste sommerhilsner

Birgit Liin
Trinbrætsaktivist og medlem af Favrskov Byråd for Venstre

Kommentar fra klummeredaktøren:
”Det glæder mig på Laurbjergs vegne, at jeg (måske) har taget så grueligt fejl. Jeg vil nu se trinbrættet, før jeg tør tro på, at det rent faktisk bliver en realitet. Ved indvielsen vil jeg så love at fortære en hat! Der bli’r en Napoleonshat…

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Et dejligt gammelt billede fra Lyngå dukkede op ved en gennemgang på vores arkiv ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 481.

Ugens naturbilleder nr. 481.

Ekstraudgave i anledning af, at høsten er i hus mange steder ... læs mere
Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

STUDIESTART: For mange unge i Kronjylland rimer forsikring på forvirring. For hvilken forsikring er den rigtige, kan man tegne en fælles forsikring i bofællesskabet, og behøver man overhovedet at tegne én? Ja, lyder svaret fra GF Forsikring ... læs mere
Minimumsnormering på ældreområdet.

Minimumsnormering på ældreområdet.

Af Mercedes Czank, Formand Dansk Folkeparti,  Favrskov ... læs mere
Man binder os på mund og hånd...

Man binder os på mund og hånd…

… men man kan ikke binde ånd! ... læs mere
BUM – og så stod tiden stille!

BUM – og så stod tiden stille!

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Syng dig glad i Hadsten blandede Kor

Syng dig glad i Hadsten blandede Kor

Sådan siger vi i Hadsten blandede Kor, som nu starter ny sæson onsdag den 26. august kl. 19.30 ... læs mere
Loading...