|

Katastrofalt fald i folkeskoleelevernes evner!

Den nyeste nationale tests viser, at danske skoleelevers evner til at læse og regne går tilbage

Færre elever i den danske folkeskole læser og regner godt. Og slet ikke godt nok!
Det viser resultaterne i de nyeste nationale test for skoleåret 2018/19.

Folketinget har vedtaget en målsætning om, at 80 pct. af alle elever skal være ”gode” til læsning og matematik.
Det var et essentielt mål i den folkeskolereform, som den socialdemokratisk ledede regering fastlagde tilbage i 2014.
Men lige siden er det gået den forkerte vej!
Tilbage i skoleåret 2014/2015 var 74 pct. ”gode til at læse”. I 2018/19 var det kun 70 pct. af folkeskoleeleverne, der opnåede dette resultat…
Også andelen af ”gode” elever i matematik falder nu her i 2018/19 efter nogle års fremgang.

Den danske folkeskole er den suverænt dyreste i EU
EU’s statistiske kontor, Eurostat, har for år tilbage beregnet, at vi her i Danmark bruger flest penge pr. folkeskoleelev. Faktisk bruger vi 80 pct. mere end gennemsnittet i EU!
Folkeskoleudgifterne pr. elev i Danmark er f. eks. dobbelt så høje som i Holland, Spanien og Luxemborg. Kun Sverige og Østrig nærmer sig de danske folkeskoleudgifter.

Men de høje udgifter står i skærende kontrast til fagligheden, når man sammenligner danske elevers faglige kunnen med elever fra andre lande.
Kun 14,9 procent af de danske 15-årige ligger i en af Pisas to højeste kategorier i mindst ét fag, hvilket er under OECD-gennemsnittet og under adskillige EU-lande…

Komiske Ali
Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, synes ikke, at det går i den forkerte retning…
I TV2s nyhedsudsendelse tirsdag morgen forklarede han – uden at fortrække en mine – at det ikke var hverken folkeskolen eller de ansatte lærere, der havde andel i de dårlige resultater.
Det var derimod de nationale tests, der var forkerte…, udtalte han.

Rådvild minister
Børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil ved dårligt nok, hvilket ben hun skal stå på.
”Det er bekymrende, at resultaterne går den forkerte vej”, udtalte hun til Ritzau.
Men det er kun et par måneder siden, at hun selv og statsminister, Mette Frederiksen, udtalte, at regeringen vil afskaffe de nationale tests.

Det er selvfølgelig også en mulighed… Væk med de grimme tests, der viser os skatteplagede danskere, at vi poster mega store summer i folkeskolen, uden at den selvsamme folkeskole leverer varen, nemlig dygtige elever.


Klummen ”SAT PÅ SPIDSEN” skrives og redigeres af Eigil Jacobsen, som her
spidder hverdagens store og små finurligheder, nyheder og tildragelser.
Både lokalt og nationalt. Og altid helt respektløst…
Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Trækker sig fra sit topjob i FN-panelet

Trækker sig fra sit topjob i FN-panelet

Helle Thorning-Schmidt vil alligevel ikke jagte skatteunddragere ... læs mere
Den ultimative lyd af forår

Den ultimative lyd af forår

Kun en uges tid efter kyndelmisse synger lærken ... læs mere
Stormskader i Favrskov

Stormskader i Favrskov

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
NYE BORGERE ER MEGET VELKOMNE I FAVRSKOV

NYE BORGERE ER MEGET VELKOMNE I FAVRSKOV

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd, formand for Børne- og Skoleudvalget og borgmesterkandidat for Venstre ... læs mere
Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Din fiskemand MARK er på plads udenfor Kvickly i Hadsten ... læs mere
En aften med læring og faglig stolthed

En aften med læring og faglig stolthed

Dagtilbudschef Lone Bruun Nielsen kunne i går byde velkommen til en farvestrålende læringsfestival i InSide, der i dagens anledning var blevet pyntet op med vimpler, balloner og spændende faglige stande ... læs mere
Vandskade på SOLHØJ

Vandskade på SOLHØJ

En løbende vandhane hos en beboer har medført en vandskade på Solhøj ... læs mere
2 indbrud i Hadsten

2 indbrud i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
RøveriFORSØG i Hadsten

RøveriFORSØG i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...