|

KIRKEN OG TORVET

Elsk den brogede verden – trods al dens nød og strid. Endnu en fremragende historie af Ole Juul…

KIRKEN OG TORVET

Af Ole Juul

For nogle år siden sad jeg i en af de utallige kirker, der er rejst i Rom. Jeg var søgt derind fra det larmende torv med alle dets med- og modmennesker for blot for en stund at få alverdens travlhed og støj lidt på afstand.

Og så sidder man der og kan ikke andet end betages af den rigdom af kunst, der er samlet i kirken og forundre sig over, hvad det er menneskeligt muligt gennem kunst at udtrykke. Og man tænker, at sådan burde det være, så smukt skulle det være. Ja, sådan skulle livet være derudenfor på torvet. Men jo mere øjnene mættes af indtryk, desto mere går det også op for en, at det her er ikke verden.

Nej, det er et forsøg på menneskeligt at skabe et univers, drevet af kunstnerens længsel mod en ro og harmoni, som kun glimtvis findes. Hvor skønt og vidunderligt det er lykkedes for kunstneren at smykke denne kirke, så bliver det i sidste ende et forsøg på at fortrænge støjen, det grimme, det forgængelige, ja, døden, som den findes lige uden på den anden side af de tykke mure.

Lidt til venstre for mig sidder en ung kvinde, helt i sine egne tanker. Måske hvisker hun et Ave Maria, måske et Fadervor. Måske har også hun brug for blot for en stund at fortrænge virkeligheden. Og mens vi sidder der, hver fra vores verden, med hver vores virkelighed, kommer jeg til at tænke på en anden ung kvinde, Grethe, fra Martin A. Hansens novelle ”Påskeklokken”.

Grethe, der en Påskemorgen sidder i kirken. Hun er søgt herind for at få fred for de tanker om savn og uforløst kærlighed, der hærger hendes forpinte sind. Ind i disse tanker væves Påskens opstandelsesbudskab, og da sker der noget med denne unge kvinde. ”Opstandelse gælder jo mere end de døde. Det gælder også levende, tænker hun. Det sker, det er virkeligt!

Da må det ske mig, da kan det ske mig. Og hun hører knapt efter længere. Der er faldet frisk regn på matte hængende blade, synes hun. Hun kan ikke rumme mere nu. Hun er glad, lettet, lykkelig. Den smule, hun forstår nu, er virkelig. Det er ikke eventyr og ord, men virkeligt som barnet i hende. Og nu vil hun ikke være her længere, så det, hun ikke forstår, bliver skønhed og mystik. Hun vil gå udenfor med det, der er virkeligt”.

Og da slog det mig, hvor let vi kan forfalde til kun at betragte kirken og dens budskab, hvad enten den udtrykkes i kunst, i musik eller ord, som skønhed og mystik. At den bliver et sådant helle, vi skal søge til for at få fred fra verden. Men det er jo netop ikke dens budskab.

Tværtimod handler det om at få fred til verden. Få fred til, som Kaalund skrev det, på trods at ”elske den brogede verden, trods al dens nød og strid”. Få fred til at bevæge sig derud igen på det larmende torv, turde erkende verden, som den er. For livet på torvet, det er det virkelige liv, men herinde, i rummet, bag al den prangende kunst og det svulstige udtryk gemmer der sig et tidløst udsagn om, at det ikke er en tragedie, at verden ikke er fuldkommen, en fortælling om et Gudsrige, der er derude, midt i den larmende virkelighed.

Det er den fortælling, vi hver for sig i vores egen ufuldkomne og ofte uforløste hverdag skal bringe til torvs, bogstaveligt talt. Vi må, når vi har hørt den, som kvinden i novellen, atter turde træde derud og ind midt i den tvivlsomme affære, som tilværelsen ofte er, for os selv og hinanden forvandle den og lade den opstå til levet liv.

Glædelig Påske!

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



NYT fra HSK - fodbold

NYT fra HSK – fodbold

Nyheder fra seniorafdelingen ... læs mere
MÅNEDENS KLUMME

MÅNEDENS KLUMME

af Sven Erik Ginge, jour. emer ... læs mere
SPAREKASSEN KRONJYLLAND TÆLLER PENGENE

SPAREKASSEN KRONJYLLAND TÆLLER PENGENE

Kræftens Bekæmpelse i Favrskov fortæller om landsindsamlingen den 8. april 2018 ... læs mere
Sat på Spidsen

Sat på Spidsen

Politiske kandestøberier om faste forbindelser ... læs mere
SÅ SKAL VI TIL PÅSKEBAL...

SÅ SKAL VI TIL PÅSKEBAL…

Der var engang, man kunne. Men kan man stadigvæk gå til påskebal i Hadsten? ... læs mere
NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Unge med kræft rammes hårdt på seksualiteten ... læs mere
FRA HEDENS FAGRE LAND

FRA HEDENS FAGRE LAND

For 100 år siden måtte også Hadsten Station afgive jernbanevogne til Karup. Kurt Villy fandt ud af årsagen ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 358

Ugens naturbilleder nr. 358

Påsken og foråret er over også :-) Det er vejret også, dog er det ikke med varme vinde. Vi er nok mange, der håbede på, at påsken ville blive en kærkommen lejlighed til endelig at komme i gang med havearbejdet, ... læs mere
VI BEKLAGER

VI BEKLAGER

Pingvinnyts mailfunktion er gået ned - men vi forventer at være oppe igen i løbet af røndagen ... læs mere
NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Kasper på 19 samler ind: 'Vi skal vise, at vi unge ikke bare sidder på vores flade' ... læs mere
Martin Godsk fortsætter alligevel

Martin Godsk fortsætter alligevel

Vi har motaget dette indlæg fra Martin Godsk. Grundfør ... læs mere
Loading...