|

Klistermærke skal forebygge indbrud i biler

Østjyllands Politi oplyser

Dagene bliver kortere, og desværre er der nogle, der udnytter de mørke timer til lyssky gerninger. Østjyllands Politi modtager igen mange anmeldelser fra borgere, der har haft indbrud i deres biler.

Tøm bilen_ny

Særligt i Aarhus Kommune er man flere steder plaget af mange og gentagne bil-indbrud, og det er tydeligt, at særligt én ting går igen: Der ligger værdigenstande synligt fremme og let tilgængelige for en gerningsmand.

”Vi ser ofte, at tyven smadrer f.eks. en siderude og rækker ind og tager værdigenstande, der ligger lige umiddelbart indenfor. Vores bedste råd er derfor at tage sine værdigenstande med sig, også selvom man kun forlader bilen i få minutter, ” siger vicepolitiinspektør Gert Bisgaard.

Østjyllands Politi modtager gennemsnitligt fem anmeldelser om indbrud i personbiler om dagen. Antallet har været faldende under corona-nedlukningen, hvor mange har arbejdet hjemme, men nu er antallet af anmeldelser begyndt at stige igen. 

 

”Vi vil nu sætte ekstra fokus på problemet og gå ud og klæde borgerne på med gode råd til, hvad de selv kan gøre for at undgå at få indbrud i sin bil,” siger Gert Bisgaard og fortsætter:

”Vi vil være til stede med den mobile politistation i de områder, hvor der er flest anmeldte indbrud. Betjentene giver gode råd og deler klistermærker ud, som skal hjælpe med at minde folk om at tage deres værdigenstande med fra bilen”, siger han.  

Klistermærkerne skal sidde indvendigt i bilen. Ud over at minde bilens ejer om at tage sine ting med sig, skal de også signalere til tyvene, at der ikke er noget at komme efter. Klistermærkerne kan hentes gratis på alle østjyske politistationer.

Tre gode råd til at undgå indbrud i bilen:

  1. Tøm bilen for værdier, fjern baggagerumsdække og åbn handskerummet, så det er tydeligt at se udefra, at der ikke er noget at komme efter
  2. Parkér gerne et sted med masser af trafik, lys og evt. videoovervågning
  3. Sæt politiets klistermærke i bilen, så tyven kan se, at der ikke er noget at komme efter

 

 

**

 

Pressekontakt

Vicepolitiinspektør Gert Bisgaard, tlf. 3045 7635

Pressekontakt

E-mail: ojyl-presse@politi.dk
Telefon: 22691087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 15.30 og i weekenderne

Telefon: 8618 2877

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Så kommer Kim Larsen til Hadsten

Så kommer Kim Larsen til Hadsten

Så er billetsalget til Kim Larsen Tribute Nigth startet ... læs mere
To alt for hurtige knallerter beslaglagt

To alt for hurtige knallerter beslaglagt

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Få dit sundhedskort på mobilen

Få dit sundhedskort på mobilen

Du kan allerede få dit kørekort på mobilen, og nu er det også muligt at få dit sundhedskort samme sted ... læs mere
UD I NATUREN (24)

UD I NATUREN (24)

Velkommen til juni og dermed sommer og sol🌞Kom med på tur - bl.a. til Pøt Mølle Sø ... læs mere
Fuldstændigt uacceptabelt, at Favrskov Gymnasium ikke fik lov til at optage alle elever fra Favrskov

Fuldstændigt uacceptabelt, at Favrskov Gymnasium ikke fik lov til at optage alle elever fra Favrskov

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk ... læs mere
Skal du bygge nyt ?

Skal du bygge nyt ?

Hos Gadeberg har vi det du har brug for ... læs mere
Læserbrev Favrskov. Frokostordning 

Læserbrev Favrskov. Frokostordning 

af Lone Glarbo, Venstre, medlem af Favrskov Byråd ... læs mere
Kviktest i Hammel

Kviktest i Hammel

Fra i morgen, mandag 31. maj 2021, er det muligt at få en kviktest i Hammel ... læs mere
Loading...