|

Klumme af Nis Boesdal – Lokal opvarmning.

.

Sidder her (midt i januar 2010) og undrer mig over, at alle medier er så optaget af den globale opvarmning. Det minder mig om bonden fra Pandrup, der skulle gøre rede for sit momsregnskab og svarede: “Altså, det der med momsen, det er ligesom ikke rigtig slået igennem her hos os…” 

Global opvarmning er heller ikke for alvor slået igennem i Lyngå. Det føles i hvert fald ikke sådan. Det har været koldt længe nu, og samtlige vejrudsigter lover, at kulden bliver ved i det uendelige – vi kan se det på de blå farver over Norge og Finland – nogenlunde samme blå farve, som landsbyernes rygere har i kinderne, når de samles i dynejakker ved bagdøre og hakker tænder. De efterladte filtre ser ud som om de er blevet findelt i en pålægsmaskine.

 Man kan undre sig over, at nogle af verdens klogeste hoveder har valgt netop denne januar og netop dette land til at mødes på universitetet i Århus og snakke om landbrug og global opvarmning.
Men det gjorde de, og meget tyder på, at nu skal danske landmænd til at sadle om – og nu skal alle vi andre til at vænne os til en helt anden udsigt, når de vi kører gennem de engang så smukke landskaber.

Bølgende kornmarker, det er jo kernen i den danske sjæl, vi ved det fra Grundtvig, Ingemann og Aakjær, vi synger om dem i kirken, vi glæder os til dem hvert forår, for sådan har det jo altid været – i hvert fald siden udskiftningen for et par hundrede år siden. Men sådan vil det ikke blive ved med at være, siger de kloge.

Hveden er på vej ud. Fødevareministeriet har givet forskerne penge til at finde ud af, om der kan laves hvedesorter, der er mere resistente overfor tørke. Men sorterne, vi kender i dag, har næppe nogen fremtid. “Klimaforandringerne vil få drastiske konsekvenser for det danske landbrug,” siger professor Jørgen E. Olesen (som i parantes bemærket er en meget underholdende mand. “Det varmere klima vil eksempelvis gøre det mere attraktivt at dyrke majs til svinefoder…”
Majs!?! Jeg ved godt, man allerede længe har haft mindre arealer med majs rundt omkring, men majs skal vel ikke erstatte de bølgende kornmarker? Har forskere da ingen pli? ”Og dyrkningen af vinterafgrøder må udvides,” siger professoren. ”Fremover vil der næppe være vand nok til sommerafgrøder.”

Selvfølgelig må vi leve med, at tiderne forandrer sig, jeg ved det. Men alligevel: ”Når rugen alt bølger, og kornblomsten dølger / sin blå lille kyse bag gitter af strå…” Hvad med kornblomsterne, hr. Olesen?

Selv har jeg nået den alder, hvor hændelser for 14 dage siden nemt bliver til “de gode gamle dage”. Og jeg har glemt alt om, at min egen morfar for nylig sad på et stendige og sagde: “Hvad blev der af den kære rug og de smukke humlehaver? Hvor er alheden og de sitrende havremarker?”
Men alligevel: Det er altså begrænset, hvor meget poesi der kan hentes ud af kernemajs til svinefoder.

 Og så lader det endda til, at vi slipper billigt i Danmark. Grækerne og tyrkerne får den helt store tur, allerede i dag går 85% af deres vandforbrug til kunstvanding, og de store søer er ved at være tomme. Hvis der stadig er vandmeloner i Kvickly til sommer, må vi hellere fotografere dem. Mit digitale USB-stik skal fyldes med bølgende kornmarker og græske vandmeloner!

Og mens vi venter på den globale opvarmning, kan vi passende opdyrke den lokale. Is og sne ligger tykt på gårdspladsen lige nu, men foråret venter med gode søndage i kirken, nyt provstikontor, kunstværk på legepladsen i Lyngå, vinterfest, termokaffetræf i Lyngåhaven, petanquespil, sangkor, Weberbandetræf, grundlovsdag i præstegårdshaven, affaldsindsamling med hjemmebag, Sct. Hansfest på Nøragergård – sideløbende med alle de private tiltag, hvor folk opvarmer hinanden på et utal af opfindsomme måder.

 “Vi får behov for tørkeresistente varianter inden for alt fra korn til grøntsager!” siger professor Olesen. Og selvfølgelig har han ret, han er jo fagmand. Men vi får også behov for kulderesistent lokal opvarmning inden for alt fra kortspil og fællesspisning over korsang til helstegte pattegrise.

Jeg er glad for den kolde vinter. Det bliver ikke i det kommende efterår, vi skal sidde i kirken og synge: ”Nu falmer majsen trindt om land..” Og det bliver næppe heller i år, at børnene skal have en mikrobølgeovn med i skole, så de selv kan lave popcorn i det store frikvarter (bare Karen Ellemann ikke læser dette, så kommer der nok snart et nyt madpakkeforslag).

Nis Boesdal, januar 2010.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Gik direkte fra kroen til bilen

Gik direkte fra kroen til bilen

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Ledelsessvigt går ud over mindst 1000 patienter!

Ledelsessvigt går ud over mindst 1000 patienter!

Regionsrådsmedlem Chr. Møller-Nielsen, Hammel, er hård og kontant i sin kritik af sygehusledelsen på Skejby Sygehus ... læs mere
Nyt vandsamarbejde skal sikre rent drikkevand til alle

Nyt vandsamarbejde skal sikre rent drikkevand til alle

andværker i Favrskov går sammen om at sikre rent drikkevand i hele kommunen igennem et nyt vandsamarbejde. Med samarbejdet følger en stigning i grundvandstaksten, som skal gå til at sikre rent drikkevand til alle i fremtiden ... læs mere
VERDENS STØRSTE ADVENTSKRANS

VERDENS STØRSTE ADVENTSKRANS

Den 7. december kigger de forventningsfulde børn gennem nøglehullet. Hvad mon de ser? En adventskrans uden sidestykke ... læs mere
Spørgsmål: Hvor mange benytter letbanen i Aarhus Svar: ”Det aner vi ikke...” Spørgsmål: Kører letbanen? Svar: Måske… Men kun hvis det er godt vejr...

Spørgsmål: Hvor mange benytter letbanen i Aarhus Svar: ”Det aner vi ikke…” Spørgsmål: Kører letbanen? Svar: Måske… Men kun hvis det er godt vejr…

Aarhus Letbane har kostet 3,5 mia. kr. at etablere. Alene for første etape… Efter 11 måneders drift aner Midttrafik ikke, hvor mange, der benytter den… ... læs mere
Indbrud i Hinnerup

Indbrud i Hinnerup

Østjyylands Politi ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 394.

Ugens naturbilleder nr. 394.

Nu er det december, og julelysene tændes og giver lidt lys i mørket. Men de har svært ved at hamle op med en smuk vintersolopgang ... læs mere
ADVENTSKRANSEN

ADVENTSKRANSEN

6. december ser vi nærmere på en tradition, der - lige som juletræet - er indført fra Tyskland. I 1946 kom adventskransen på julemærke ... læs mere
Har Banedanmark en skjult dagorden?

Har Banedanmark en skjult dagorden?

Af Anders G. Christensen (V). Folketingskandidat i Favrskovkredsen og Byrådsmedlem i Favrskov Kommune ... læs mere
Nu kan du søge om at blive domsmand

Nu kan du søge om at blive domsmand

Du skal sende ansøgning frem inden den 17. februar 2019 ... læs mere
Loading...