|

Knibeøvelser

Pinlige politikere, elendige og inkompetente offentlige styrelser og storforbrydere i finansverdenen gør det let at lave knibeøvelser…

Jeg har læst et sted, at det er godt at lave knibeøvelser. F.eks. hvis man vil undgå at sjatpisse i underhylerne.

Knibeøvelser er noget med at stramme rumpehullet sammen, og det kommer helt af sig selv, når man læser eller hører om vores pinlige politikere, de uduelige embedsfolk i offentlige styrelser eller finansverdenens storforbrydere.

Hvis vi starter i småtingsafdelingen, så har vi på det seneste fået at vide, at et offentligt tilskud på 2 mio. kr. til en e-sports organisation, som vores nye uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers, havde en beskeden anpartsbeholdning i, men som han for længst har skilt sig af med, er en MEGET stor skandale…

Anført af forhenværende skatteminister, Benny ”Englebræk”, skal vores erhvervsminister nu hives i samråd om ”skandalen”.

Samme Benny ”Englebræk” er hele tiden gået under radaren og er bemærkelsesværdig tavs om sit politiske ansvar for at det skatte(u)væsen, som han i sin tid var ”høvding” for, helt ukritisk udbetalte 13 milliarder kroner i tilbagebetaling af fiktiv udbytteskat til en udenlandsk svindler…

Folketingsvalget nærmer sig, og Benny ”Englebræk” og andre oppositionspolitikere, må formodes at mene, at vi ”ganske almindelige danskere” lettere kan forstå og forarges over 2 mio. kr. end ubegribelige13 milliarder.

Rumpehullet strammes…

Så er der Socialstyrelsen…

Kontorassistenten Britta stjæler 111 millioner kr. uden at der er en eneste af de mange højt betalte ansatte Djøfere, der har styr på noget som helst i styrelsen!

Tilsyneladende har kassen i Socialstyrelsen været et stort ta-selv-bord i for den initiativrige dame, der oven i købet har modtaget Dronningens fortjenstmedalje for 40 års tro tjeneste og som nu kan sidde et lunt sted ude i verden – formentlig uden udleveringsaftale med Danmark – og nyde tilværelsen.

Rumpehullet strammes endnu en gang…

Så er der finansverdenen…

Finanstilsynet, som er vores alle sammens vagthund over for branchens ’banditter i habitter’ har ligget og snorksovet i hundehuset.

Og når de endelig har været bare nogenlunde vågne og deres estiske kolleger har gøet, så har de blot spurgt Danske bank, om der var ”ugler i mosen”.

Nææææh – det er der ikke”, var svaret fra Danske Bank.

Og så snorkede Finanstilsynet videre.

Hvem kan undgå at få stramninger bagi?

Selvsamme Danske Bank ville først ikke undskylde, at de havde snydt for svimlende1.500 milliarder kroner. Eller mere…

Så fandt de ud af, at det nok var dumt og fritstillede den ansvarlige norske koncerndirektør, som oven i købet var direkte ansvarlig for den mindre filial over i Estland, mens vaskemaskinen kørte på fulde omdrejninger.

Den nye midlertidige direktør undskylder nu for alt. ”Undskyld, undskyld, undskyld”, lyder det fra den nye boss. Men han sidder også kun så længe, der er nogen, der gider at skrive om sagen.

Så finder Danske Bank en ny direktør, som ikke har en fortid i vaskeribranchen…

Med så mange pinlige sager overalt i vores samfund, er der efterhånden ingen, der behøver at sjatpisse i underhylerne…

post@eigiljacobsen.dk

SAT PÅ SPIDSEN’ skrives og redigeres af Eigil Jacobsen

Klummen spidder hverdagens nyheder og tildragelser. Både lokalt og nationalt.

Og altid helt respektløst. Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Indbrud i Thorsø

Indbrud i Thorsø

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Stor interesse for at blive domsmand

Stor interesse for at blive domsmand

Kommunen har allerede fået langt flere ansøgere, der vil være domsmænd, end der er behov for. Dog mangler der nogle personer for at gøre listen repræsentativ ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Udeklarerede allergener i Blomsterbergs citronfromage ... læs mere
Er kørerutinerne lidt rustne?

Er kørerutinerne lidt rustne?

Ældre Sagen tilbyder opfriskningskursus for erfarne (læs ældre) bilister ... læs mere
Favrskov fyrer op under erhvervsuddannelserne

Favrskov fyrer op under erhvervsuddannelserne

I fremtiden kan det blive vanskeligere at finde en elektriker, der har tid til at ordne ledningerne i huset ... læs mere
Østjyllands Politi koordinerer efterforskningen af delinger af drabsvideo

Østjyllands Politi koordinerer efterforskningen af delinger af drabsvideo

Politiet i hele Danmark har gennem de seneste dage fået flere anmeldelser om personer, der deler en video af et drab på en kvinde i Marokko ... læs mere
Efterlysning

Efterlysning

Østjyllands Politi efterlyser den 67-årige Peder Madsen Høgh, der er forsvundet fra sit hjem i Randers midtby ... læs mere
Litterær lørdagsquiz

Litterær lørdagsquiz

Quiz-tid på Hadsten Bibliotek ... læs mere
NYT fra Ældre Sagen

NYT fra Ældre Sagen

Mødested for mænd ... læs mere
Statsministeren har udskrevet valg!

Statsministeren har udskrevet valg!

Valgrygterne har længe floreret på Christiansborg. I søndags trykkede statsministeren på valgknappen ... læs mere
Rejser i Norden

Rejser i Norden

Det østjyske rejsebureau Rejs og oplev udbyder i år to rejser til vores nordiske nabolande. Anne Hansen Aamand, Hadsten, der er rejseleder fortæller, at der er store forskelle men og så lighedspunkter på Gotland og Island, der er to af ... læs mere
PINGVINNYT DREJER LÆSERNE EN KNAP...

PINGVINNYT DREJER LÆSERNE EN KNAP…

Kig med, når Kurt Villy bladrer i Hadstens første avis - dagbladet "Hadsten Folketidende" - og igen møder Gotfred Buch, byens matador indenfor tobakken ... læs mere
Loading...