|

Kræftens Bekæmpelse giver 15 mio. kr. til forskning i immunterapi

Immunterapi er den fælles betegnelse for en række forskellige behandlinger, der går ud på at få kroppens eget immunsystem til at bekæmpe kræft.

Eksperter spår, at de nye behandlinger kan revolutionere kræftbehandlingen. Kræftens Bekæmpelse har gennem årene støttet forskning i immunterapi med omkring 35 mio. kr., og lige nu kan forskere søge om støtte fra en pulje på 15 mio. kr.

– Immunterapi er med til at give håb og vise vejen for fremtidens kræftbehandling. Men vi er endnu kun på forsøgsstadiet, og der er brug for meget mere forskning, siger Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse

Kræftvacciner, antistofbehandling og celleterapi. Det er eksempler på kræftbehandlingsformer, der alle går under kategorien: Immunterapi. Fælles for dem er, at de på hver deres måde forsøger at få immunforsvaret til at se kræftcellerne og angribe dem.

Og det skorter ikke på de store ord blandt eksperterne, når talen falder på disse måder at angribe kræft på. Derfor åbner Kræftens Bekæmpelse nu op for en pulje på 15 mio. kr. som forskere kan søge.

– Inden for de senere år har vi set en række meget positive resultater af behandlingerne og forskning i immunterapi, og den udvikling vil vi rigtig gerne bakke op om. Derfor har vi besluttet, at 15 mio. fra den kommende Knæk Cancer indsamling skal gå til forskning i, hvordan immunsystemet kan bekæmpe kræft, siger Leif Vestergaard Pedersen, direktør for Kræftens Bekæmpelse.

Forskerne mangler penge

De seneste dage har flere medier berettet om de mange positive resultater, som forskellige behandlinger med immunterapi har vist, og forskerne har efterlyst flere penge blandt andet til forskning i såkaldt T-celleterapi.

Når en patient skal behandles med T-celleterapi, opererer man først en del af kræftsvulsten ud, og tager T-celler – også kaldet immunforsvarets dræberceller – fra den. I laboratoriet får lægerne cellerne til at formere sig og blive meget aktive, førend de igen bliver sprøjtet direkte ind i patientens blodbane.

Behandlingen har vist overraskende gode resultater for patienter med modermærkekræft, men forskerne mangler penge til afprøve behandlingen i større forsøg med patienter med andre kræftdiagnoser.

Udfordringen med T-celleterapi er, at der ikke er tale om en ny medicin men om en metode, og derfor kan man ikke hente støtte fra medicinalindustrien.

– Der er tale om en behandlingsform på linje med en operation, som man jo heller ikke kan kommercialisere. Forskerne har flere gange fået penge fra Kræftens Bekæmpelse, men det må også være en opgave for staten og regionerne at støtte denne meget lovende form for behandling, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Kræftens Bekæmpelse har støttet immunterapi i mange år

Men immunterapi er meget andet end behandling med T-celler, og Kræftens Bekæmpelse har gennem mange år støttet en række forskellige projekter. En optælling viser, at Kræftens Bekæmpelse siden 2009 har bevilget omkring 35 mio. kr. til forskning i, hvordan immunforsvaret kan bekæmpe kræft.

Blandt andet har Inge Marie Svane, professor og overlæge på Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital fået 3 mio. kr. til at undersøge, om T-celleterapi kan helbrede patienter med fremskreden æggestok- eller nyrekræft. Ligesom en ny forskergruppe på Herlev Hospital har fået knap 2,5 mio. kr. til at undersøge, hvordan man kan gøre immunterapi endnu mere effektiv. Og dette er blot nogle få eksempler.

– Immunterapi er med til at give håb og vise vejen for fremtidens kræftbehandling. Men vi er endnu kun på forsøgsstadiet, og der er brug for meget mere forskning. Vi håber derfor, at vi får mange spændende ansøgninger til puljen på de 15 mio. kr., siger Leif Vestergaard Pedersen.

Se opslaget her

Immunterapi

Eksempler på projekter støttet af Kræftens Bekæmpelse

Dansk forskning vil gøre immunterapi endnu mere effektiv

Immunterapi er blevet udråbt til det helt store gennembrud inden for kræftbehandling – en behandling, der udnytter kroppens egen evne til at slå kræftceller ihjel. Men behandlingen virker ikke på alle, og det vil en gruppe danske forskere nu forsøge at lave om på. De mener nemlig, at de har fundet en af forklaringerne på, at behandlingen nogle gange ikke har en effekt.

Læs artikel

Kan T-celler helbrede kræft i æggestok og nyre?

Immunterapi med T-celler har vist sig at have ekstraordinær god effekt på patienter med uhelbredelig modermærkekræft. Nu vil forskere på Herlev Hospital undersøge, om det også kan hjælpe patienter, der har fremskreden kræft i æggestok eller nyre. Hver år dør 400 patienter af æggestokkræft og 300 af nyrekræft på trods af de eksisterende behandlingsmuligheder.

Læs artikel

Ny behandling testes på patienter med modermærkekræft

Kræften skrumper, og overlevelsen øges markant. En kombination af to forskellige behandlinger med immunterapi har vist så gode resultater i mus, at den nu testes på patienter med fremskreden modermærkekræft. Kræftens Bekæmpelse har støttet forskningen, der kan få betydning, ikke blot for patienter med modermærkekræft, men for alle kræftpatienter.

Læs artikel

Kan immunforsvaret bekæmpe kræft?

– Vi har åbnet en helt ny front i krigen mod kræft og fået et arsenal af præcisionsvåben, som kan ramme kræftcellen flere steder på en gang. Jeg tror derfor, at vi kan nå virkeligt langt, når vi lærer at mestre disse nye våben og bruge immunterapi sammen med de eksisterende behandlingsformer. Det siger Niels Ødum, der er professor ved Københavns Universitet ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi til tæt på kræft

Læs om immunterapi i tæt på kræft

Sidst ændret 13.04.2016

Af Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ugens naturbilleder nr. 482.

Ugens naturbilleder nr. 482.

Vandet drager ofte - og specielt meget når en hedebølge rammer. Dette har givet anledning til fotos ved diverse søer og ikke mindst Gudenåen ... læs mere
Attraktiv storparcel til salg i Hammel

Attraktiv storparcel til salg i Hammel

På den nye boligudstykning Hvedebakken i Hammel sælger Favrskov Kommune en storparcel, hvor der kan opføres tæt-lav bebyggelse ... læs mere
Venstres næste træk: Skoleskak

Venstres næste træk: Skoleskak

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd og borgmesterkandidat for Venstre, formand for Børne- og Skoleudvalget ... læs mere
Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Fornuftigt halvårsregnskab fra Vestjysk Bank trods corona  ... læs mere
Kommentar til Eva Damsgaards læserbrev

Kommentar til Eva Damsgaards læserbrev

Af Grethe Villadsen Byrådsmedlem (A) Formand Social og Sundhedsudvalget ... læs mere
Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Et dejligt gammelt billede fra Lyngå dukkede op ved en gennemgang på vores arkiv ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 481.

Ugens naturbilleder nr. 481.

Ekstraudgave i anledning af, at høsten er i hus mange steder ... læs mere
Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

STUDIESTART: For mange unge i Kronjylland rimer forsikring på forvirring. For hvilken forsikring er den rigtige, kan man tegne en fælles forsikring i bofællesskabet, og behøver man overhovedet at tegne én? Ja, lyder svaret fra GF Forsikring ... læs mere
Minimumsnormering på ældreområdet.

Minimumsnormering på ældreområdet.

Af Mercedes Czank, Formand Dansk Folkeparti,  Favrskov ... læs mere
Loading...