|

Kræftens Bekæmpelse: Rigtigt at satse på personlig medicin

Personlig medicin handler om at give den rigtige behandling til hver enkelt patient med det samme.

 

Kræftens Bekæmpelse: Rigtigt at satse på personlig medicin

Det giver livskvalitet for patienterne, og derfor er det glædeligt, at regeringen og Danske Regioner netop har meldt ud, at der skal satses massivt på forskning i personlig medicin. Det siger forskningsleder hos Kræftens Bekæmpelse, Nils Brünner, der er en af landets førende forskere i netop personlig medicin.

Vores vision for fremtidens personlige kræftbehandling er, at hver patient bliver testet med en række analyser, og at lægen på den baggrund kan vælge den medicin, der har den største chance for at virke hos patienten. Vi kan på den måde skræddersy en behandling til den enkelte patient.

Nils Brünner, Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og professor ved Københavns Universitet

Omkring 75 pct. af alle kræftpatienter har ingen gavn af den medicin, de får. Det betyder, at disse patienter får medicin som reelt kun giver dem bivirkninger – og det både kan og bør vi ændre på ved at satse langt mere på personlig medicin. Det siger Nils Brünner, der er forskningsleder hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og professor ved Københavns Universitet: 

– Personlig medicin handler om at sikre, at kun patienter, der med stor sandsynlighed vil få gavn af en behandling, tilbydes denne behandling. De patienter, der derimod har meget lille eller ingen mulighed for at få gavn af behandlingen, skal ikke have den. I stedet skal disse patienter tilbydes en anden behandling eller måske slet ingen.siger Nils Brünner, der er en af landets førende eksperter i personlig medicin. 

– Budskabet er derfor: Den personlige medicin handler om livskvalitet og om at give den optimale behandling til den enkelte patient, siger han.

Biobank med danskernes gener

Problemet, som lægerne ofte står med, når de skal vælge behandling i dag, er, at selv om to patienter har samme kræftsygdom, kan sygdommen skyldes helt forskellige fejl i generne hos hver af dem. Med personlig medicin undersøger man hver enkelt patients gener og kan der ud fra vælge medicin, som man ved rammer netop den genetiske fejl, der er skyld i eksempelvis kræftsygdommen. 

En af de ting, regeringen og Danske Regioner foreslår, er, at man skal undersøge generne hos et udsnit af danskerne og samle resultaterne i en stor biobank, som forskere kan få adgang til for at udvikle personlig medicin. Det er en god idé, mener Nils Brünner – dog med et forbehold. For mens en biobank med viden om vores individuelle gener er et fantastisk redskab til at udvikle personlig medicin og til at give viden til at udvikle ny medicin, er det er vigtigt, at den viden kun bliver brugt, så den gavner patienterne. 

Det giver livskvalitet for patienterne og derfor er det glædeligt at regeringen og danske regioner vil satse på forskning i personlig medicin, siger Nils Brünner, forskningleder hos Kræftens Bekæmpelse og professor ved Københavns Universitet

– Viden om, hvad der ligger i generne for den enkelte, må ikke skabe bekymring og uro hos patienterne. Hvis man eksempelvis får at vide, at ens gen-analyse viser, at man har øget risiko for Alzheimers sygdom, vil angsten for sygdommen dukke op, hver gang man blot er almindeligt glemsom og eksempelvis har forlagt sine bilnøgler. Derfor skal viden af denne type håndteres varsomt, siger Nils Brünner.

 

Kliniske forsøg i gang
Brugt rigtigt er perspektiverne for personlig medicin imidlertid store. Hos Kræftens Bekæmpelse er Nils Brünners forskningsgruppe allerede langt fremme med forskningen. De første trin på vejen mod en ny behandling er test af genetiske egenskaber hos kræftceller, og den viden har ført til en række forsøgsbehandlinger til patienter.

I et forsøg har de udvalgt brystkræftpatienter med en særlig genændring, som bliver tilbudt en type kemoterapi, der normalt bliver brugt ved mave-tarmkræft. I det andet forsøg tilbydes patienter med mave-tarmkræft og en anden genændring en type kemoterapi, som normalt anvendes til brystkræftpatienter.

De kliniske forsøg udføres i øjeblikket på kræftafdelingerne på Herlev Hospital og Odense Universitetshospital, og forskerne har mere på vej: 

– I samarbejde med andre forskergrupper i Kræftens Bekæmpelse er vi desuden i øjeblikket ved at undersøge, om medicin, som i dag anvendes til behandling af andre sygdomme end kræft, kan anvendes til behandling af kræft. Vi forventer, at nogle af disse kan afprøves i kliniske forsøg i løbet af de kommende år, siger Nils Brünner.

Store forventninger

Han har store forventninger til, at personlig medicin vil ændre den måde, som vi behandler kræft på i fremtiden: 

– Personlig medicin er et opgør med den måde, vi behandler kræft på i dag, hvor vi starter med det stof, som i store kliniske undersøgelser har vist bedst effekt – ofte en effekt, der på ingen måde overstiger 50 pct. af patienterne. Herefter bliver det trial-and-error princippet: Hvis det første stof ikke virker, så går vi videre til det næste og så fremdeles. Det er hverken en rationel eller en etisk forsvarlig måde at behandle kræftpatienter på, når nu vi har et alternativ, siger Nils Brünner.

Her bruges personlig medicin i dag

Et godt eksempel på personlig medicin kommer fra behandlingen af patienter med spredning af tyk- eller endetarmskræft. Her kan såkaldt biologisk medicin blokere en receptor, EGF receptoren, hvorved kræftcellernes vækst bremses. Omkring 40 pct. af alle patienter med tyk- eller endetarmskræft har imidlertid en specifik ændring i et kræftcelle gen (en mutation), og hos dem vil denne behandling rettet mod EGF-receptoren ikke virke.

I dag bliver alle patienter med tyk- eller endetarmskræft derfor undersøgt for mutationen, og kun patienter, der ikke har den, får tilbudt medicinen. De andre får i stedet straks tilbudt en anden medicin, som de har større mulighed for at få gavn af, og de undgår på den måde tre til seks måneders uvirksom behandling med de tilhørende bivirkninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Fornuftigt halvårsregnskab fra Vestjysk Bank trods corona  ... læs mere
Kommentar til Eva Damsgaards læserbrev

Kommentar til Eva Damsgaards læserbrev

Af Grethe Villadsen Byrådsmedlem (A) Formand Social og Sundhedsudvalget ... læs mere
Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Et dejligt gammelt billede fra Lyngå dukkede op ved en gennemgang på vores arkiv ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 481.

Ugens naturbilleder nr. 481.

Ekstraudgave i anledning af, at høsten er i hus mange steder ... læs mere
Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

STUDIESTART: For mange unge i Kronjylland rimer forsikring på forvirring. For hvilken forsikring er den rigtige, kan man tegne en fælles forsikring i bofællesskabet, og behøver man overhovedet at tegne én? Ja, lyder svaret fra GF Forsikring ... læs mere
Minimumsnormering på ældreområdet.

Minimumsnormering på ældreområdet.

Af Mercedes Czank, Formand Dansk Folkeparti,  Favrskov ... læs mere
Man binder os på mund og hånd...

Man binder os på mund og hånd…

… men man kan ikke binde ånd! ... læs mere
BUM – og så stod tiden stille!

BUM – og så stod tiden stille!

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Loading...