|

Krænkeriets overdrev – del 2: EN SYG KULTUR!

Folk føler sig krænket over stort set hvad som helst. Bagatelgrænsen er for længst overskredet.
Lad os derfor starte en anti-krænke bevægelse, så vi kan få negerboller tilbage på hylderne!

Sidste sommer var der en folkeskolelærer oppe i det meget politisk korrekte Sverige, der sagde ordet ”negerbolle”. En dreng i klassen filmede det med sin mobil.

Konsekvensen for den stakkels lærer var, at han med øjeblikkelig virkning blev bortvist fra sit arbejde, og at han blev udskammet i det lille lokalsamfund, hver gang han viste sig på gaden eller i det lokale supermarked.

Er vi herhjemme på vej ud af den samme tangent?

Meget tyder på det…

Som jeg skrev i tirsdags, så kom ”pisset i kog” hos Dansk Kvindesamfund pga. af et temmelig uskyldigt piktogram i DSBs futtog. Et piktogram der blot viste vej til togets familiezone…

Hvis en politiker siger ”dansker” eller ”danskhed”, så er selve ”Fanden løs i Laksegade”.

Hvad mener ’han/hun/hen’ med ”dansker” eller ”danskhed”. Er det bedre end noget andet?

Er ’han/hun/hen’ ekskluderende? Hvad har ’han/hun/hen’ imod mangfoldighed? Osv., osv.

For nogle år siden blev skuespillerne bag ”Rytteriet” lagt for had og sagsøgt, da de i deres satireprogram fik DRs pigekor til at synge adventssangen ”Der er noget i luften”, hvor ”luften” var erstattet med ”penis”. Det fik nogle fintfølende gråhårede op af stolene. Så fik de da den motion…

For nylig var der opstandelse på Københavns Universitet, fordi nogle unge studerende i forbindelse med en udklædningsfest havde været hjemme og finde deres barndoms gamle cowboyhat frem og taget den på.

Det var der så nogen, der følte sig krænket over. Angiveligt fordi, cowboys i en svunden tid ovre i Amerika havde været med til at fordrive indianerne fra deres områder…

Universitetets rektor blev så forskrækket, at han med det fluks udstedte et forbud mod at tage cowboyhat på.

Nu skulle man tro, at der fandtes en historiker eller to på det agtværdige universitet, der ville vide, at det ikke så meget var cowboys, men derimod USA’s føderale milits, der førte an i fordrivelse af indianere. Altså hvide soldater.

Så hvad med at udstede forbud mod at hvide studerende klæder sig ud som hvide mennesker?

Men tilbage til ”neger”.

Hvad er der i grunden i vejen med det udtryk? Hvorfor er det også herhjemme blevet et ”fy-ord”?

Ordet ”neger” kommer fra latin og betyder slet og ret ”sort”.

Der er efter min opfattelse endnu ikke nogen, der har kæftet op, når talen falder på ”hvid”.

”Hvide mennesker” er vistnok stadigt et stuerent udtryk? Eller hva’?

Tendensen med at føle sig krænket hænger uden tvivl sammen med at opnå opmærksomhed. Det er med andre ord blevet et stærkt identitetsskabende element at være krænket. Og det er nemt at få budskabet ud via de såkaldte sociale medier.

Men spørger man sprogforskere og antropologer, så er de ude af stand til at forklare, hvorfor ordet ”neger” er blevet et fy-ord herhjemme. ”Sådan er det bare blevet…”, er forklaringen.

Derfor er det på tide, at vi, der ikke hele tiden går rundt og leder efter noget, vi kan blive krænkede over, gør oprør over den syge kultur, der i stadig stigende grad præger samfundsdebatten og mediebilledet.

Lad os gøre oprør over krænkeriets overdrev!

Og lad os så få de gode gamle negerboller tilbage på hylderne.

Med eller uden kokos…

 

post@eigiljacobsen.dk

SAT PÅ SPIDSEN’ skrives og redigeres af Eigil Jacobsen

Klummen spidder hverdagens nyheder og tildragelser. Både lokalt og nationalt.

Og altid helt respektløst. Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Kommentarer til “Krænkeriets overdrev – del 2: EN SYG KULTUR!

  1. DER SKAL INGENTING TIL…

    Apropos “med eller uden kokos”, Eigil, så kom jeg galt af sted forleden. Det var faktisk på grund af “uden kokos”.
    Jeg kom til at sige til min niece, at hendes måtte har en usædvanlig størrelse.
    Da blev hun sur!
    Jeg burde have sat “kokos” foran…

    Hedehilsen fra Gammelnissen på lyngtotten

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



”Julen” står for døren!

”Julen” står for døren!

Men pakker de politiske partier gaverne lidt for pænt ind? ... læs mere
Færdselsuheld i Hadsten

Færdselsuheld i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Irsk aften i Sløjfen

Irsk aften i Sløjfen

Lørdag d. 2. marts afholder Lions klubberne i Favrskov igen Irsk aften i Sløjfen i Hadsten ... læs mere
Nyheder fra Hadsten Storpastorat

Nyheder fra Hadsten Storpastorat

Vi har brug for dig til at fremstille ting til basaren i Sognegården ... læs mere
FOKUS PÅ REGERINGENS UDSPIL TIL NY SUNDHEDSREFORM

FOKUS PÅ REGERINGENS UDSPIL TIL NY SUNDHEDSREFORM

"Tiden er en anden og stiller andre krav til sundhedssektoren, og derfor er der ikke længere brug for regionsrådene", sagde statsministeren, da han lancerede reformen ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 405.

Ugens naturbilleder nr. 405.

Er du også blevet ramt af en spirende forårsfornemmelse? Vejr og temperatur passer ikke helt til vintermåneden februar, men det føles nu meget rart ... læs mere
Tillykke Hadsten Bio

Tillykke Hadsten Bio

Svar til formanden for Hadsten Bio Lars Kristensen ... læs mere
Send Syrien-krigerne til Guantánamo.

Send Syrien-krigerne til Guantánamo.

PingvinNyt har modtaget dette fra Michael Nedersøe, byrådsmedlem i Horsens og folketingskandidat i Favrskov for Dansk Folkeparti Søndermarksvej 12D, Sejet 8700 Horsens Mobil 25388281 ... læs mere
Husejere trodser ekstremt vejr: Kun et fåtal bekymrer sig om klimasikring

Husejere trodser ekstremt vejr: Kun et fåtal bekymrer sig om klimasikring

Blot en femtedel af danske husejere bekymrer sig over, om deres bolig er tilstrækkeligt sikret mod oversvømmelse ved skybrud og stormflod, viser en undersøgelse fra Bolius og Realdania ... læs mere
Boliggrundene på Hørbakken i Hinnerup er nu i 2. budrunde

Boliggrundene på Hørbakken i Hinnerup er nu i 2. budrunde

Favrskov Kommune gennemfører anden budrunde frem til 12. marts 2019 ... læs mere
Hadsten Varmeværk idriftsætter solcelleanlæg.

Hadsten Varmeværk idriftsætter solcelleanlæg.

Hadsten Varmeværk har netop idriftsat en solcelleanlæg der er monteret på taget af bygningen Toftegårdsvej 30 i Hadsten ... læs mere
Loading...