|

Kromanden, Gummi-Karl og Piraterne på motorbanen ved Hvidsten Kro

Af Jørgen Kjær, Hadsten. Fotos Jørgen Kjær, forfatterens arkiv, Gummi-Karls scrapbog.

Hvidsten Kro og modstandsgruppen Hvidstengruppen, der udsprang fra kroen, bliver netop udødeliggjort i disse dage med storfilmen om gruppen af modige danske mænd med kroejer Marius Fiil i spidsen, der viste den danske befolkning og den øvrige verden, at vi ikke lod os kyse af den tyske besættelsesmagt. Flertallet af gruppens medlemmer betalte den højeste pris – de blev brutalt henrettet af tyskerne.

Hvidsten og Hvidsten Kro er også kendt for utallige motorløb både før og efter krigen, og ikke mindst for den motorbane som Gummi-Karl anlagde til byens ungdom, men den vender vi tilbage til.

Aarhus Motor Klub har gennem årene benyttet et utal af baner. De mest markante i årenes løb har været Hvidsten, hvor man kørte trials før og efter krigen, Femmøller, hvor man kørte bakkeløb, baneløb på Hem Odde, på Ny Mølle kørtes moto-cross og baneløb på Jydsk Væddeløbsbane. I nyere tid huskes Hvidsten også for baneløb og Speedway.

I 1938 afholdtes det første af de berømte Hvidsten Trials.

Efterårstrial ved Hvidsten i 1938

Ved årets sidste jydske motorsportsarrangement i 1938, nemlig Århus Motor Sports efterårstrial ved Hvidsten, der blev kørt søndag den 6. november måtte den kendte Randers-motorsportsmand Anker Bach Sørensen nøjes med en andenplads i seniorklassen efter Herluf Heiberg Andersen fra Silkeborg på BSA. Bach Sørensen kørte BMW.

Der var i alt anmeldt 25 kørere til løbet, som var tilrettelagt som et stjernetrial omfattende 5 etaper.

Det var også her en hård prøve, kørerne kom på, idet de mange dages forudgående regn havde omdannet flere af etaperne til det rene mudderbad, men alle gik frisk til sagen, og da løbet sluttede kl. 17.00, var man enige om, at det havde været en god motorsportsdag og en værdig afslutning på den jydske motorsportssæson.

Man samledes derefter til fællesspisning på Hvidsten Kro, og det var ikke få kartofler, der gled ned bag vesten. Da den værste sult var stillet, takkede vejer E. Larsen på Århus Motor Sports vegne de mange, der havde bidraget til at løbet var gået så godt, og en særlig tak rettede han til kroejer Marius Fiil, hvem det sikkert skyldtes, at man i det hele taget havde opnået tilladelse til at køre på etaperne, der jo alle var beliggende på privat grund.

Senere foretog løbets overdommer, typograf Janus Rethpenn, Randers, præmieuddelingen, efter at der var kommet indberetning fra kontroller over kørere, der var kørt udenfor afmærkningen, og disse indberetninger var taget til følge.

Anonyme velyndere af motorsporten havde udsat en flot vandrepokal til den Århus-kører, der havde den bedste sammenlagte tid. Den pokal vandtes af Arne Jensen fra Århus. (Denne beretning stammer fra bogen Dansk Motor Sports Blå Bog 1914-1956).

Fordforhandler_Robert

Billede : Den kendte motorkører og Fordforhandler Robert Nellemann – Randers var en af deltagerne ved det førsteTRIAL ved Hvidsten Kro i 1946. Det var det første danske motorløb efter krigen

Kromandens vandrepræmie var eftertragtet

Aarhus Motor Sport havde som nævnt tidligere kørt en del løb, hovedsagelig trials i omegnen af Hvidsten Kro i tiden op til udbruddet af anden verdenskrig, og de brutale begivenheder, som byen og kroen blev udsat for.

Længslen efter at prøve kræfter på motorcykel efter krigstidens stilstand var i starten af 1946 blevet så stærk, at det blev besluttet at køre et trial ved Hvidsten Kro i påsken 1946. Aarhus Motor Sport havde jo benyttet det terræn i årene før krigen.

Det blev det første danske arrangement efter krigen, og det blev en meget stor succes, alt som kunne køre var til stede denne dag. I årene der fulgte blev klubbens løb ved Hvidsten også kendt over hele landet. Den kendte kromand på Hvidsten Kro, Marius Fiil, der blev henrettet af tyskerne for sin på det tidspunkt illegale virksomhed, havde før krigen udsat en smuk præmie, der blev udsat som vandrepræmie. Den var meget eftertragtet af de jyske trials-kørere.

De unge mennesker skulle have en ordentlig bane at køre på

1957 flyttede vulkanisør Karl Hansen, til Hvidsten sammen med sin kone Else, hvor de startede et vulkanisørværksted, og Karl fik hurtigt fik tilnavnet ”Gummi-Karl”. Karl døde i 1980, men hustruen Else blev boende i deres hjem på Mariagervej 497 frem til 1990.

-Men Karl kunne efterhånden ikke tåle alt det ”gummirasp”, og han lavede derfor et værksted og en mindre produkthandel, husker Karls kone Else, da vi får en snak nu mere end 50 år efter. Else har heldigvis gemt Karls scrapbog fra tiden med motorbanen ved Hvidsten.

Karl fandt ud af, at nogle unge knægte fra egnen kørte motorløb i en gammel grusgrav, og det syntes Karl ikke rigtig om, da der ikke var noget opsyn, når de kørte der, og de havde heller ikke styrthjelme på, når de kørte. Dette var især farligt, når de skulle til og fra grusgraven med de mange store sten, da de så skulle køre på landevejen.

-De unge mennesker var også begyndt at opsøge Karl, når der var noget galt med deres køretøjer, og så begyndte han at hjælpe dem, fortæller Else Hansen.

Karl syntes også, de skulle have en ordentlig bane at køre på, så han arrangerede, med hjælp af nogle lokale landmænd, at der blev lejet et stykke jord.  Den første bane var bare en stubmark, som de lånte indtil den skulle pløjes. Så lejede Karl en anden mark af en af gårdmændene, men da denne solgte sin ejendom måtte banen flyttes nok engang, da de nye ejere ikke var interesseret i at fortsætte lejemålet.

Bane med lysanlæg

I 1962 havde Karl endelig fået etableret en ordentlig bane med lysanlæg, så de unge også kunne køre om aftenen, selv om det var mørkt. Banen lå en lille kilometer uden for Hvidsten. Strømmen til lysanlægget blev helt i Gummi-Karls ånd og af Gummi-Karl selv fremstillet på stedet af et par gamle dieselmotorer og generatorer.

Karl Hansen bekostede nemlig selv det hele, det vil sige, han havde byttet sig til alt det, han skulle bruge.

-Karl brugte al sin tid på den bane. Og det var både på hverdage og i weekenden, smiler Else Hansen, der husker, at der altid var unge mennesker på banen.

Snakker man med de dengang unge mennesker, der kom på banen, fortæller de alle om Elses gæstfrihed og kaffekanden, der leverede kaffe i spandevis sammen med Elses hjemmebag.

-Det var ”Elses drenge”, fortæller en af dem, der i flere år havde sin gang på Gummi-Karls speedwaybane i Hvidsten.

-Vi var altid velkomne!

-Havde Karl lidt tid til overs, kunne man finde ham på Randers Motor Sports bane ved Fladbro, hvor han var med til at holde og afrette banen. Han hentede selv slaggerne på elværket i Randers, husker Else, der ikke et øjeblik har fortrudt, at de brugte så meget tid på motorsport og de unge mennesker.

-Var Karl for meget væk, kunne jeg jo bare tage med på banen, smiler Else Hansen.

Motorløb uden tilskuere

Speedwaybanen i Hvidsten var kendt blandt de danske motorkørere som en rigtig god bane, men der blev aldrig afholdt de store stævner på banen, da Karl ikke havde ambitioner om, at der kom tilskuere på banen.

-Det var noget med afspærringer og adgangsvejenes størrelse til banen. Redningsvejene var i orden, det lå Karl meget på sinde, men vejene for tilskuerne var ikke optimale, husker Else Hansen. Det kunne måske heller ikke betale sig, for i forvejen var der jo de store baner i nærheden ved Lindholm, Volk Mølle og Fladbro.

Der skulle ikke tjenes penge

Banen formåede allerede fra starten i 1962 at tiltrække unge kørere fra både det meste af Djursland og Nord- og Midtjylland, og det var ikke kun motorcykel-kørere, der kom på banen. Kendte bil-kørere fandt også vej til banen.

Danmarksmesteren i orienteringskørsel Ole Boe Olesen fra Aarhus kom således jævnligt på banen ligesom den kendte Randers-kører Henning Thomadsen sammen med de lokale kørere, Knud Horup, Preben Christensen og Gunnar Andersen også var faste gæster på banen. Banen ved Hvidsten var faktisk kendt for at udklække flere dygtige speedway-kørere.

En anden kendt kører på banen var Mogens Kjær, der blandt andet havde vundet et danmarksmesterskab i 500 ccm. Han havde som søn af en af de henrettede modstandsfolk fra Hvidstengruppen, mekaniker Johan Kjær en helt speciel tilknytning til egnen.

”Den flyvende møbelpolstrer”, Poul H. Pedersen fra Randers var også at finde i Hvidsten. Han kørte i flere år motorcykel, men købte senere en Austin-racer.

Else Hansen mener også, at den navnkundige verdensmester Ole Olsen på et tidspunkt besøgte banen i sine unge dage.

Da Karl Hansen på et tidspunkt blev spurgt, om det var med henblik på en eventuel åbning af en ”rigtig” bane, at han gjorde sig så store anstrengelser for at lave og vedligeholde banen, svarede han et klart nej!

-Der vil ikke på noget tidspunkt blive tale om, at publikum skal betale for at komme ind. Banen er for de unge kørere, og jeg vil ikke forsøge at tjene penge på den. Bare den kan løbe rundt uden at give et alt for stort underskud, er jeg tilfreds. Der skal selvfølgelig betales for at køre på banen, men det er ikke mange penge, det drejer sig om. Jeg har sat prisen til 5 kroner om måneden eller 40 kroner året, understregede Karl Hansen ved åbningen i 1962. Han gav selv 600 kroner for at leje arealet.

Det var og blev kun en træningsbane, og på et stort skilt ved vejen stod ”Kun adgang for kørere”. I en årrække brugte Randers Motor Sport banen i Hvidsten som træningsbane, og en enkelt gang måtte Herning Motor Sport låne banen for at køre en afdeling af et danmarksmesterskab, da de ikke kunne få deres egen bane godkendt til formålet.

Det var ikke alene bil- og motorcykelkørere, der benyttede den 400 meter lange bane, der i starten var en jordbane, men fik senere slagger. En stor del af de unge startede på knallerter, og blev til Gummi Karls store glæde trukket væk fra landevejene.

Senere blev der også indrettet en bane på 1.000 meter, der kunne bruges til både løb og træning med større biler. Det var også muligt at få lov at køre lidt ”fræs” og afreagere med sin hverdagsbil eller –motorcykel på banen ved Hvidsten. Man betalte bare det symbolske beløb, men en betingelse var, at sikkerheden blev overholdt, og det betød blandt andet at styrthjelm var obligatorisk. Overtrådte nogle en enkelt gang dette, blev de sendt hjem, hvis de ikke rettede ind, husker Else Hansen.

Ved banen blev der endvidere lavet skure til værksted, lager og opbevaring af køretøjerne. Højttaleranlægget, der spillede musik til træningen var placeret i en gammel rutebil.

Der var således ingen tvivl om, hvor de unge i starten af 1960`erne skulle hen efter fyraften. Gummi-Karl havde ikke kun lavet en bane til de unge. Han kunne også hjælpe til, når mekanikken drillede. Til gengæld var de unge og andre frivillige flinke til at hjælpe med både at anlægge og vedligeholde banen.

Gummi-Karl kørte ikke selv løb

Gummi-Karl havde selv tidligere kørt motorløb på banen ved Lundby Krat, men kørte ikke selv udover nogle træningsrunder motorløb på banen ved Hvidsten, men havde alligevel selv et par motorcykler, og en af dem havde oven i købet tilhørt den navnkundige Morian Hansen. Den var Gummi-Karl meget stolt af, og viste gerne den fabriksbyggede Jap frem.

Piraterne kastede glans over banen

På et tidspunkt blev der alligevel kastet lidt stjernestøv over banen, da Aarhus Motor Klub manglede træningsmuligheder for sine speedwaykørere efter salget af klubbens bane ved Ny Mølle lige uden for Aarhus i 1961.

Klubben fik kontakt til nogle af de unge, der kørte på Hvidsten-banen, og de kom med i klubben, og klubben fik en aftale med Gummi-Karl om at bruge banen.

Banen ved Hvidsten blev i starten brugt til træning, men da den i 1967 blev godkendt af Danmarks Motor Union, blev den rammen om Aarhus Motor Klubs baneløbssport med træningsmuligheder næsten hele året rundt for solo- og sidevogne. Den blev også hjemmebane for klubbens standardhold, der kørte i en turnering efter speedwaymønster. I denne turnering var klubbens hold meget overlegent og vandt hvert år turneringen til denne ophørte i 1972.

-Banen ved Hvidsten var ret så speciel, selvom banesynsrapporten ved godkendelsen i 1967 kun pegede på få forhold, der skulle ændres. Blandt andet skulle en tjørnehæk klippes ned, fortæller Jens Erik Krause-Kjær, der var en af profilerne i Piraterne.

På et møde i Aarhus Motor Klubs værksted i Fiskergade i Aarhus blev det så i december 1969 besluttet, at klubben for første gang skulle tilmelde et hold til danmarksturneringen i speedway. Der havde længe været snakket frem og tilbage om mulighederne for at komme i gang, men først da flere kørere denne aften gav tilsagn om at de ville indkøbe nye maskiner, blev der virkelig realiteter bag tankerne.

Holdet, der fik navnet Piraterne, blev tilmeldt speedway-turneringens 2. division fra 1970. De øvrige hold i 2. division var Løverne, Fynboerne, Cimbrerne, Klitdrengene og Uldjyderne!

Piraterne fik deres første sejr på hjemmebanen i Hvidsten den 9/5 1970 over Cimbrerne.

Efter lidt startproblemer lykkedes det alligevel Piraterne allerede i 1971 at sikre oprykning til 1. division. I debutåret blev det til en flot bronzeplads, men allerede i 1973 var holdet så stærkt, at det kom øverst på podiet, og sikrede sig DM-titlen med sejr i samtlige matcher.

-Speedwaybaner var den gang anderledes end i dag, og banen i Hvidsten var helt speciel, og derfor havde vi hjemmebanefordel, og var nærmest usårlige. Ved starten gik det for eksempel opad, smiler Krause-Kjær, der husker tiden i Hvidsten med Gummi-Karl og hans kone Elses kaffe og hjemmebag, som noget helt specielt.

-Det var en fantastisk tid. Den tid fylder meget i min motorsportskarriere. Banen i Hvidsten var en verden for sig, og vores venner fra venskabsklubben fra Sverige var meget imponerede og misundelige, når de var på besøg, slutter Krause-Kjær, der sammen med kammeraterne fra Aarhus Motor Klub fortsatte træningen på banen i Fladbro, da Hvidsten-banen blev nedlagt i 1974.

Klubbens kørere betalte træningsafgift for at køre på banen i Hvidsten – 50 kroner for trænings- og turneringskørsel i en hel sæson eller 5 kroner pr. gang. Det var billigt, og stod slet ikke i forhold til de udgifter og det arbejde, Karl havde med banen.

Aarhus Motor Klubs sommerfester var også i 1972 og 1973 henlagt til et stort telt, der blev sat op ved banen i Hvidsten

Hvidsten-banen blev nedlagt i 1974, da gården, på hvis jord banen lå på, blev solgt og den nye ejer ikke ønskede at fortsætte lejemålet. Dermed var også en tid, hvor det var muligt at anlægge motorbaner i landet nærmest slut.

Aarhus Motor Klub kørte de sidste løb på banen i Hvidsten i 1973, og savnet af egen bane blev et stort handicap for klubben.

Danske motorbaner

Har du yderligere oplysninger, fotos eller lignende om motorbanen hører forfatteren gerne på tlf 30243277 / 86983177 eller mail jk@motorploven.dk

VeteranPosten har gennem en række artikler fortalt om nuværende og hedengangne danske motorbaner. Det skal senere munde ud i en bog om banerne.

Derfor efterlyses oplysninger om danske motorbaner, også baner, der endnu ikke har været omtalt i VeteranPosten.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Stakkels gymnasieelever…

Stakkels gymnasieelever…

Hver 3. gymnasieelev overvejer at droppe ud af gymnasiet, fordi de ”bøvler med ting og sager”, som formanden for Danske Gymnasier udtrykker det ... læs mere
Færdselsuheld i Hadsten

Færdselsuheld i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Politiet vil stoppe uopmærksomme trafikanter

Politiet vil stoppe uopmærksomme trafikanter

Politiet sætter i denne uge ind med kontrol af uopmærksomme trafikanter på vejene ... læs mere
MESTER JAKOB - MESTER JAKOB - sover du -- nej nej tværtimod

MESTER JAKOB – MESTER JAKOB – sover du — nej nej tværtimod

BAGERMESTER JAKOB OVERGAARD åbnede i weekenden sit nye BAGERI og BAGER- FORRETNING I DET NYE SUNDHEDSHUS i HADSTEN ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

Affaldssorteringen kan stadig blive bedre i Favrskov ... læs mere
Længere åbningstid om fredagen i kommunens daginstitutioner

Længere åbningstid om fredagen i kommunens daginstitutioner

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd og borgmesterkandidat for Venstre, formand for Børne- og Skoleudvalget ... læs mere
Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Din fiskemand MARK er på plads udenfor Kvickly i Hadsten ... læs mere
Hadsten Sangforening kan i år fejre 125 års jubilæum.

Hadsten Sangforening kan i år fejre 125 års jubilæum.

Dagen er den 14. oktober. Dagen er den 14. oktober. Det lidt usædvanlige jubilæum vil blive markeret på forskellig måde ... læs mere
Socialdemokratiet er imod det frie valg

Socialdemokratiet er imod det frie valg

Charlotte Green, Medlem af Favrskov Byråd for Det konservative Folkeparti ... læs mere
Loading...