|

Kulturfest i Voldum

Voldum skyder nu en lang kulturfest i gang med arrangementer hver måned frem til næste sommer

Holger Bjerregaard

 

Starten på kulturfesten i Voldum går torsdag 16. september klokken 19 i Nielstrup Forsamlingshus.

Anledningen er en fejring af 300-året for områdets to tidligere rytterskoler, i Hallendrup og Voldum. De er sammen med de 239 øvrige rytterskoler, som Frederik den 4. tog initiativ til at anlægge i 1721, nogle af landets første skoler for almuens børn og dermed de første eksempler på folkeskoler.

Aftenen starter med velkomst ved Holger Bjerregaard, formand for Voldum Lokalråd.

Derefter gives en kort omtale af Kulturfestens mange programpunkter: Bog med egnshistorier, strikning af Voldum-modeller af huer og halsedisser, etablering af byens æbleplantage, opsætning af bænk, festgudstjeneste, en historisk billedfortælling i bogform, infotavle og QR-koder, foredrag om Clausholm, lokalhistoriske foredrag, udstilling på Nielstrup Museum, byvandring, orgelkoncert på Clausholm, kunstværk, festspil på Clausholm i samarbejde med Randers Teater, temaaktiviteter i børnehave og friskole. Kulturåret afsluttes med en 1700-talsdag i samarbejde med sommerfesten i NVUI.

Redaktionsgruppen bag ’Voldum Egnshistorier 2’ præsenterer derefter den nye bog. Der vil være mulighed for at købe et eksemplar, både af denne bog og af ’Voldum Egnshistorier 1’.

Repræsentanter for Nielstrup Museum fortæller om de kommende udstillinger og aktiviteter. Filmen om afdøde leder af Nielstrup Museum Tove Tendal og Nielstrup Museum, der blev optaget af et australsk filmhold i forbindelse med Kulturbyåret Aarhus 2017 vises. Filmens titel er ’The keeper of small things’.

Undervejs vil der være et par fællessange, og strikkere fra byens nørklere vil strikke og skabe en ramme a la E Bindstouw, som på Blichers tid. Alle er velkommen til at medbringe deres eget strikke- eller hækletøj.

Gratis entré og kaffe

Vel mødt. Vi håber på et godt fremmøde.

Foto vedhæftet af formand for Voldum Lokalråd Holger Bjerregaard, der ganske vist ærgrer sig over, at lokalrådet måtte aflyse festlighederne i juni på grund af corona. Til gengæld glæder han sig over, at Voldum nu kan se frem til en kulturfest, der strækker sig over hele ti måneder.

 

Venlig hilsen Voldum Lokalråd

Ved spørgsmål kontakt venligst

formand for Voldum Lokalråd Holger Bjerregaard

tlf. 4019 1546

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Bogreception
15. sep. 2021

Bogreception

SYNG SAMMEN - SAMMEN
23. sep. 2021

SYNG SAMMEN – SAMMEN

SMAGEN AF HØST
26. sep. 2021

SMAGEN AF HØST


Letbane til Favrskov – nej tak   

Letbane til Favrskov – nej tak  

af Mette Nøhr, Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti i Favrskov, Grønhøjvej 33, 8450 Hammel ... læs mere
Samlingspartiet Favrskov stiller op til kommunalvalget for at gøre en forskel.

Samlingspartiet Favrskov stiller op til kommunalvalget for at gøre en forskel.

Med ca. 3.800 ansatte er Favrskov Kommune en kæmpe arbejdsplads - Og den kommunale indsats har en enorm betydning for de fleste borgere ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: Vandring gennem livskriser ... læs mere
Det skriger til himlen..

Det skriger til himlen..

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten, Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti, www.reneschneider.dk ... læs mere
Grønt Fællesmøde sætter retning for klimasamarbejde

Grønt Fællesmøde sætter retning for klimasamarbejde

Favrskov Kommune havde inviteret til GRØNT møde ... læs mere
Mine nakkehår stritter ved et ord som…..

Mine nakkehår stritter ved et ord som…..

Af Eva Damsgård, Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Favrskov Byråd ... læs mere
Bedst i test – koste, hvad det koste vil!

Bedst i test – koste, hvad det koste vil!

Søren Frandsen Vestervej 6 8382 Hinnerup Byrådsmedlem for SF i Favrskov ... læs mere
Loading...