|

Kun en tåbe frygter ikke landbruget!

Dansk ”Sprøjtelandbrug” har i årevis været godt i gang med at ødelægge vores natur og drikkevand. Og nu er landbruget også under mistanke for at forårsage børneleukæmi!

Det, der ikke måtte ske, er allerede sket!

Grundvandet er forurenet med pesticider i et omfang, som ingen havde troet. Og det har det formentlig været i flere år. Man har bare ”glemt” at teste for visse sprøjtegifte, som landbruget ikke har brugt i nogle år.

Men de konventionelle bønder sprøjter ufortrødent videre med alverdens forskellige sprøjtegifte i et omfang, der for alvor truer folkesundheden. Godt hjulpet på vej af svage og uduelige politikere og dårlige rådgivere i øvrigt.

”Bære(u)dygtigt Landbrug”, som er bøndernes egen organisation, tromler al kritik af ødelæggelserne ned og med deres lobbyvirksomhed formår de at passivere de ansvarlige politikere…

Alt imens siver mange tons pesticider ned i vores grundvand og drikkevandsmagasiner.

Bønder ynder at kalde disse giftstoffer for ”planteværn”, men det er altså gift! Og disse giftstoffer truer alles sundhed. Ikke mindst vores børns!

Det er gang på gang påvist, at plantegifte og sprøjtemidler medfører de mest alvorlige sygdomme. Det har f.eks. længe været kendt, at svampemidler (azoler) er under stærk mistanke for at udvikle kræft.

Mistanke om øget risiko for børneleukæmi

Forleden dag kom det så frem, at tre godkendte pesticider, som alle bruges i tonsvis hvert eneste år, er under stærk mistanke for at forårsage børneleukæmi.

De tre pesticider er Bromoxynil, Pendimethalin og Fluroxypyr.

Ifølge Bekæmpelsmiddelstatistikken blev der alene i 2016 hældt 15,4 tons Bromoxynil, 33,8 tons Pendimethalin og 27,5 tons Fluroxypyr ud på de danske marker.

Ministeren på området, Jacob Ellemann-Jensen, sidder på hænderne. Han kan strække sig til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal følge forskernes resultater, men vil ikke lade tvivlen komme børnene til gode. ”Hvis vi lavede forbud hver gang, der er var en hypotese, så lavede vi mange forbud” udtalte han til DR.

Så bønderne sprøjter blot videre og har oven i købet den frækhed at kræve erstatning, hvis de ikke fortsat må forgifte den jord, der ligger direkte over vores allesammens drikkevandsmagasiner.

Mon ikke også de kræver erstatning, hvis de ikke må fortsætte med at påføre børn leukæmi?

post@eigiljacobsen.dk

SAT PÅ SPIDSEN’ skrives og redigeres af Eigil Jacobsen

Klummen spidder hverdagens nyheder og tildragelser. Både lokalt og nationalt.

Og altid helt respektløst. Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ugens naturbilleder nr. 394.

Ugens naturbilleder nr. 394.

Nu er det december, og julelysene tændes og giver lidt lys i mørket. Men de har svært ved at hamle op med en smuk vintersolopgang ... læs mere
ADVENTSKRANSEN

ADVENTSKRANSEN

6. december ser vi nærmere på en tradition, der - lige som juletræet - er indført fra Tyskland. I 1946 kom adventskransen på julemærke ... læs mere
Har Banedanmark en skjult dagorden?

Har Banedanmark en skjult dagorden?

Af Anders G. Christensen (V). Folketingskandidat i Favrskovkredsen og Byrådsmedlem i Favrskov Kommune ... læs mere
Nu kan du søge om at blive domsmand

Nu kan du søge om at blive domsmand

Du skal sende ansøgning frem inden den 17. februar 2019 ... læs mere
Indbrud i Granslev

Indbrud i Granslev

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Litterær lørdagsquiz - med et strejf af jul

Litterær lørdagsquiz – med et strejf af jul

Lørdag d. 8. december kl. 10.30 er sidste chance i år for at deltage i Hadsten Biblioteks underholdende litterære lørdagsquiz ... læs mere
Julekoncert i Retroworld, Lerbjerg

Julekoncert i Retroworld, Lerbjerg

Med Miriam Mandipira og bandet venter der en oplevelse på højde med de bedste internationale stjerner! ... læs mere
BØRNENE VED KILDEN

BØRNENE VED KILDEN

Den 5. december tager vi med skomagerdatteren Mathea fra Søndergade og besøger Hadsten Afholdshotels køkkenregioner, hvor Annine Egestad regerer ... læs mere
Voldum får besøg af Madcirkus

Voldum får besøg af Madcirkus

Et madcirkus med fællesspisning kommer til Voldum torsdag 13. og fredag 14. december ... læs mere
Anders G. Christensen bliver formand i Sundhedshuset Hadsten A/S

Anders G. Christensen bliver formand i Sundhedshuset Hadsten A/S

Byrådsmedlem og folketingskandidat for Venstre er blevet ny formand for selskabet bag SUNDHEDSHUSET HADSTEN A/S ... læs mere
Orgelbrus og korsang i Sct. Pauls Kirke

Orgelbrus og korsang i Sct. Pauls Kirke

Mandag inviterede Hadstens to voksenkor, Hadsten Sangforening og Hadsten blandede Kor,til en velbesøgt julekoncert ... læs mere
Loading...