Dagens kapitel: OM AT GJØRE GJÆLD!
Der gives ikke noget, for hvilket stræbsomme Folk bør vogte sig i højere Grad, end at gjøre Gjæld, thi Gjæld bringer Enhver, der gjør den, i en uværdig, ydmygende Stilling!
Kun sjældent kan en Skyldner unddrage sig den Skæbne at blive Slave af sin Gjæld.
Undertiden gjøre desværre allerede Drenge Gjæld.
En ung Fyr træffer en Ven og siger til ham: ”Se engang, jeg har fået mig nye Klæder paa Kredit”. Akkurart som om han havde fået en Foræring!
Tidt nok bliver Laanet som Følge af manglende Betaling, virkelig til en Foræring; men bliver Klædningen betalt, da tager Vedkommende snart en anden og derpaa en tredje, som han maaske ikke kan betale; nu henvender han sig et andet Sted – kort sagt, han vænner sig til at Gjøre Gjæld; tilsidst betragter han det som noget Naturligt, holder det for at være ganske i sin Orden og vedbliver altid at være en fattig Mand.
Hvem der gjør Gjæld til en Vane, taber Agtelsen for sig selv, ikke at tale om, at han stadigt har Plage af Ting, som han allerede har fortæret eller opslidt. Hver Gang han betaler noget, ejer han ikke mere af det, han giver sine Penge ud for. Dette gjør endog Mange, der godt kunne betale, mindre tilbøjelige dertil.
En anden Sag er det, naar Kjøbmænd tage deres Handelsvarer på Kredit for at betale disse, naar de have solgt dem.
En gammel Kvæker sagde til sin Søn, der var Landmand: ”Karl, tag helst ikke noget på Kredit, men gjør Du det alligevel, saa lad det være Gjødning, thi den vil hjælpe Dig til at betale, hvad Du har har faaet”.
At gjøre Gjæld for hvad man spiser, drikker og bærer paa sig, er meget misligt. Særlig taabeligt er det, naar man af den Kredit, der let kan faas hos mange Kræmmere, lader sig forlede til at gjøre ganske unyttige Udgifter.
Det er latterligt at sige: ”Jeg har faaet to Maaneders Kredit; har jeg da ikke Pengene, saa vil min Kreditor vist ikke gjøre mig noget”.
Ingen har saa god Hukommelse som en Kreditor!
Efter de to Maaneders Forløb skal man betale; kan man det ikke, saa tyer man til en Løgn, der skal besmykke Bruddet paa Betalingsløftet, eller man gjør andetsteds et Laan for at klare den første Gjæld. Eller også samtygger Kreditor i en Udsættelse af Betalingsterminen, men forlanger et Gjældsbevis, tidt også højere Renter, der nu begynder at løbe op for den langsomme Betaler.
Kreditor derimod vaagner rigere om Morgenen, end han lagde sig til at sove om Aftenen, thi hans Renter have formeret sig, medens Debitor af samme Grund bliver fattigere i Søvnens Arme.
Pengene have en vis Lighed med Ild – de ere fortræffelige Tjenere, men slemme Herrer!
—
Kære læser: Du må væbne dig med tålmodighed en uges tid for at fortsætte med læsningen af P.T. Barmums uvurderlige betragtninger om ”at gjøre Penge”.
I næste uge fortsætter vi med kapitlet ”Energi, Udholdenhed, Flid”
