|

Længe leve middelmådigheden

”Hvad alle ikke kan lære, skal ingen lære…”

Vi har i sandhed fået de gamle socialdemokratiske/socialistiske ”beton-dogmer” tilbage.

Kort før jul meddelte undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, at hun nedlægger den nationale enhed, der var sat i verden for at finde ud af, hvordan man bedst kunne understøtte undervisningen af de allerdygtigste elever i folkeskolen.
Det var der før seneste folketingsvalg ellers bred konsensus om ville være en god idé.

Men nu har vi et andet flertal inde på ’borgen’, og så skal de dersens forkælede ”Kloge-Åger” ikke komme her og tro, at de er noget. Og de skal i hvert fald ikke tro, at de er klogere end alle de andre i skolen. Også selv om det er det, de er…

Der er åbenbart gået sport i at vise, hvem der er mest til ”beton”, så uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen vil nu fjerne den laveste karakter, som hedder minus 3 fra karakterskalaen.
Minus 3 gives for den helt uacceptable præstation, men den skal ifølge ministeren fjernes fordi hun, som hun udtalte til DR, ”det virker forkert på mig, at vi kan bedømme vores børn med en minuskarakter. Dette signal, der ligger i det, er jeg ikke tilhænger af”

SFs uddannelsesordfører, Jacob Mark, der er ophavsmand til forslaget, og som også går ind for at stræbe efter middelmådigheden, udtalte til TV, at minuskarakteren kun har til formål at dunke de unge oven i hovedet.
Det kunne måske også være et signal til den enkelte elev eller studerende om, at der er plads til forbedringer…

”Toppen af poppen” kom forleden dag, hvor der blev sat trumf på med et forslag om at fjerne topkarakteren 12. Det giver stress og angst hos de studerende, var begrundelsen…

I samme boldgade finder man formandskabet for de Grønne Pigespejdere.
Her har man besluttet, at fjerne duelighedstegn fra spejderuniformen, fordi sådanne tegn er ekskluderende og med til at fremme en usund præstationskultur…
Ikke længere noget med at ”blære sig” med at man er god til knob, førstehjælp, orienteringsløb, o.s.v.
Næhh, pigespejdere skal kunne være i et ”inkluderende og præstationsfrit rum”, som næstformand for pigespejderne, Tine Carøe, udtrykker det.

Ja tænk sig, hvis det skulle vise sig, at der faktisk er nogle, der rent faktisk er bedre eller hurtigere eller klogere end andre. Det må hverken børn eller studerende blive udsat for, for så går de åbenbart til grunde i en undertrykkende og sygelig præstationskultur…

Ingen i hverken regering eller i pigespejderkorps synes at erkende, at ude i ”den virkelige verden” – uden for undervisnings- og spejderuniverset – derude i den virkelige virkelighed mødes man med krav, hvor det er en kæmpe fordel af være bedre, hurtigere eller klogere end andre…


Klummen ”SAT PÅ SPIDSEN” skrives og redigeres af Eigil Jacobsen, som her
spidder hverdagens store og små finurligheder, nyheder og tildragelser.
Både lokalt og nationalt. Og altid helt respektløst…
Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Den ultimative lyd af forår

Den ultimative lyd af forår

Kun en uges tid efter kyndelmisse synger lærken ... læs mere
Stormskader i Favrskov

Stormskader i Favrskov

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
NYE BORGERE ER MEGET VELKOMNE I FAVRSKOV

NYE BORGERE ER MEGET VELKOMNE I FAVRSKOV

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd, formand for Børne- og Skoleudvalget og borgmesterkandidat for Venstre ... læs mere
Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Din fiskemand MARK er på plads udenfor Kvickly i Hadsten ... læs mere
En aften med læring og faglig stolthed

En aften med læring og faglig stolthed

Dagtilbudschef Lone Bruun Nielsen kunne i går byde velkommen til en farvestrålende læringsfestival i InSide, der i dagens anledning var blevet pyntet op med vimpler, balloner og spændende faglige stande ... læs mere
Vandskade på SOLHØJ

Vandskade på SOLHØJ

En løbende vandhane hos en beboer har medført en vandskade på Solhøj ... læs mere
2 indbrud i Hadsten

2 indbrud i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
RøveriFORSØG i Hadsten

RøveriFORSØG i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Referat fra Radio Favrskovs ekstraordinære Generalforsamling den 9.januar 2020

Referat fra Radio Favrskovs ekstraordinære Generalforsamling den 9.januar 2020

Referat af Ekstraordinær generalforsamling d. 9. januar 2020 kl.19.00 Valg af dirigent. Valgt blev Ole Søndergaard. Valg af stemmetæller. Jørgen Laursen, Camilla Bergmann. Forslag til vedtægtsændringer. Nuværende vedtægter som dirigenten gennemgik. 1.Private medlemmer har en stemme pr. medlemsnummer. 2.Foreninger, firmaer ... læs mere
Loading...