|

Lastbilerne kørte i pendulfart med brunkul

Af redaktør Jørgen Kjær, Hadsten

Selv om brunkulseventyret sprang ud i fuldt flor under og efter anden verdenskrig, blev brunkullene også en vigtig energikilde omkring første verdenskrig. Her har X 1517 fra Horsens hentet et læs brunkul vest for Brande en vinterdag. Åbent førerhus, fast gummi og kædetræk. Det bliver en sej tur hjem. Madkurven står foran bilen. Bilen er muligvis en GIDEON. Foto fra 1917-18.

 

 

Af Jørgen Kjær

Den danske undergrund har ikke budt på så mange olieforekomster, men gas og brunkul har man fundet i så store mængder, at det er blevet udvúndet til kommercielt brug.

Gasforekomsterne var hovedsagelig i Nordjylland, medens brunkullene lå i så tilpasse mængder i Midtjylland syd for Herning omkring Søby, Fasterholt, Arnborg og flere steder, at det kunne betale sig at grave dem frem.

Under første verdenskrig var der mangel på brændstof, og man fandt brunkul flere steder, der kunne betale sig at udvinde. Efter afslutningen af første verdenskrig gik brunkullene lidt i glemmebogen, men da krigstrommerne lød over Europa i 1939, blev olie og benzin rationeret i Danmark og tilførslen af kul udefra gik også i stå. Derfor var det oplagt at vende blikket mod de indenlandske muligheder for brændstofforsyning, og brunkulslejerne i Midtjylland blev igen en vigtig brik i den danske energiforsyning.

Vognmand A. Weis, Løvlund i gang med et dækskifte. Det var ikke noget særsyn i 1947, hvor der var stor mangel på nye dæk. Lidt svært at se hvilket bilmærke det drejer sig om.

Brunkullene lå ofte dybt under op mod 10 meter sand og jord, og det krævede en stor arbejdsindsats at få dem frilagt og efterfølgende brudt og gravet op. Mange år under krigen og de første år efter krigen blev brunkullene brudt med håndkraft og kørt med trillebør til togvognene eller lastbilerne, der fragtede den videre til kunder over hele landet. København fik således størsteparten af sin energiforsyning under krigen fra brunkullene i Midtjylland.

Arbejdet i brunkullene blev et helt kapitel for sig i Danmarkshistorien. Der gik nærmest guldgraverstemning i det a la det store gold rush i Californien. Brunkullene tiltrak mange lykkeriddere, og under krigen var der stor arbejdsløshed i landet, og for at undgå at arbejde for besættelsesmagten eller blive sendt til Tyskland fandt tusinder til brunkulslejerne for at kunne forsørge familien.

Søby Brunkulsleje – lastbil fra Galten Motormølle. Sandsynligvis under krigen og sækkene på ladet er helt sikkert brænde til generatoren. Der skulle nok fyres nogle gange, inden bilen nåede hjem.

Efter krigen fortsatte brunkulseventyret og tiltrak mange arbejdere, der nærmest skabte deres eget samfund med egne regler. Et slags ”Jydsk Klondyke”, hvor der efter en travl og hård arbejdsdag blev drukket tæt og spillet ulovligt på ”sekseren” i de forskellige værtshuse. Efterhånden opstod der et helt lille samfund med flere tusinde indbyggere. Hverdagen kunne være hård, men sammenholdet stod ofte sin prøve, når myndighederne blandede sig. Det var også en farlig arbejdsplads med mange ulykker og dræbte, og det lykkedes således beboerne at få oprettet deres egen ambulancestation i Søby.

Vil man læse mere om brunkulsbrydningen og livet i barakbyerne, hvor arbejderne knoklede de fleste af døgnets timer, kan blandt andet bøgerne ”Søby Klondyke” af Johs. Rolsted og ”Det brune guld – Brunkulseventyret i Danmark” fra 2007 af Jan Svendsen anbefales.

En vinterdag med sneglatte veje er Emil Olsen, Ikast, på vej til Aalborg med et pænt stort læs brunkul. Elværket modtog ca. 50 læs kul hver dag. Foto cirka 1963-64.

Lastbilerne var uundværlige i brunkulseventyret

Denne artikel skal dog handle om lastbilerne, som var en uundværlig del for at få fragtet brunkullene til kunderne over hele landet.

Under krigen blev mange hundrede tusind tons brunkul kørt med lastbil og især tog til havne i blandt andet Vejle og Horsens for at blive sejlet til København, hvor de både indgik i opvarmningen af byens boliger og elektricitetsproduktion.

De første år under krigen medførte mangel på benzin og olie i øvrigt, at staten kun tillod transport af brunkul i lastbil til nærmeste station eller inden for en afstand af 30 km fra lejet. Derfor blev der fragtet meget med toget, men da det i marts 1943 kneb med at skaffe banevogne nok, fik lejerne ved Søby og Brande lov til at transportere kul til havnene i Horsens og Vejle, hvor der lå skibe nok. I perioderne med særlig stor mangel på brændstof var der såkaldt pligtlevering til samfundsvigtige institutioner som elværker med mere.

Læsning og losning foregik oftest med håndkraft og med den efterhånden store nedslidning af lastbilerne og mangel på dæk kunne det være en udfordring af de større at nå frem til kunderne. Dækkene blev lappet og lagt dobbelt og mindst en punktering hørte nærmest til dagens orden. Det blev derfor en stor lettelse, da der efter krigen efterhånden kom tiplad på de fleste af lastbilerne.

Umiddelbart efter krigen kom brunkullene fortsat til at spille en stor rolle i energiforsyningen, men efterhånden mest i store produktionsanlæg som på elværker, teglværker og cementfabrikker. Der blev åbnet mange nye lejer både syd og vest for Herning, men kullene, der nu blev brudt, var af en lidt anden kvalitet, der bedst egnede sig til de store og specielt indrettede ovne.

Denne Scania Vabis L 56 tilhørte Ejner Christensen, Silkeborg. Her læsses bilen med brunkul til Skærbækværket i 1963. Bilen eksisterer endnu og tilhører Dieselhuset i Silkeborg og deltager hvert år i Veteranlastbilrally.

 

Landets store kraftværker var hovedaftagere af brunkullene, og mange vognmænd og chauffører fik sig en levevej gennem denne brunkulskørsel. Transporten af brunkul indgik ofte i en slags trekantskørsel, hvor andre varer blev bragt ud, så man så vidt muligt undgik at køre med tom vogn.

Lige efter krigen var lastbilerne nærmest i en sørgelig forfatning, og det krævede sin mand – og sit værksted at holde dem kørende. Alle lastbilmærker kunne ses med brunkul på ladet, men efterhånden kom der gang i importen af nye lastbiler.

Der skulle køres mange læs for at holde en fornuftig dagsløn, og det var ikke ualmindeligt, at en chauffør kunne nå at køre tre gange fra Søby med brunkul til Fynsværket i Odense på en dag. Arbejdet med brunkullene blev rationaliseret, og de blev nu brudt med maskinkraft, og gravemaskinerne kunne læsse en lastbil på få minutter. I for eksempel Bjerre-lejet, blev der fyldt 2.000 tons brunkul i 125 lastbiler i løbet af 12 timer. 65 lastbiler kørte hver to ture til Skærbækværket i Sydjylland

 

 

Brunkullene skulle frem til kunderne, og her kunne transporten og lastbilerne ofte være det svage led, så det var vigtigt, at de blev holdt kørende, så dækcentre og værksteder havde kronede men også lange arbejdsdage.

Frem til omkring 1970, hvor brydningen af brunkul stoppede, kunne man se brunkulslastbilerne køre i nærmest pendulfart køre fra lejerne omkring Søby og Herning til de store kraftværker i blandt andet Skærbæk, Odense, Esbjerg, Aalborg; Randers og mange flere steder.

A/S Vesthoffs 21 nye Bedford C lastbiler opmarcheret, som de købte i 1958. De transporterede brunkul fra Søby til havnen i Esbjerg til Vestkraft to gange dagligt. Den ene vogn skulle være reservevogn. Reservehjul og alt andet overflødigt med mere var afmonteret for at få større nyttelast (tæt på 20 tons). De blev leveret af Bedford forhandleren i Viborg, og de Viborg-nummerpladerne med TE. Fra 1958 og de næste 4-5 år stod der H. Hoffmann og Sønner på bilerne. Herefter blev navnet ændret til VESTHOFF. Lastbilerne kørte helt frem til i hvert fald 1969. Det fortælles, at skulle Bedford bilerne have kørt til Århus, ville den ikke kunne klare bakkerne, til Esbjerg var der mere flad vej. Det fortælles, at de aldrig nogensinde blev vinket ind til kontrol på landevejen fra Søby til Esbjerg af politiet. Til gengæld måtte politiet komme og udvælge dem, de ønskede til kontrol, fra P- pladsen i Søby og køre dem på Hoffmans værksted til kontrol. Hoffman havde eget værksted 100 m fra hvor de stod parkerede. 
De ringede til kontormanden Erling og han kom med nøglerne til udvalgte biler. Firmaet A/S Vesthoff, der var et kørselsfirma, blev dannet i fællesskab af Vestkraft, H. Theutt og Hoffman og Sønner. 
Vestkraft opkøbte et areal på 167 ha. ved Søby og entrepenørfirmaet Theutt, Viborg samt Hoffmann og Sønner, København stod for brydningen.

111: Mercedes l 312 med en 12 tons brutto anhænger. Samlet last ca. 14 tons. En populær bil til både lokal kørsel og længere ture.

112: En tom kulbil passerer Shell Service i den sydlige del af Brande i 1961. Brande var et af knudepunkterne for transporten af brunkul. Både med tog, hvor der afgik mange tog dagligt med brunkul, og et utal af lastbiler. Lastbilerne måtte gennem Brande og det gav store udfordringer med at holde vejene ved lige, det var kostbart, men det gav arbejdspladser, og der opstod mange virksomheder på baggrund af brunkulstransporterne. Mange værksteder, servicestationer og vognmandsfirmaer opstod på den baggrund.

 

Overlæs hørte til dagens orden

Der var penge i at køre med brunkul, og jo mere, der kunne læsses på lastbil og anhænger, jo bedre var fortjenesten – både for vognmanden og chaufføren, der oftest kørt på en slags akkord. Politiet havde travlt, men med de mange hundrede lastbiler på landevejene hver, kunne de ikke være alle steder, men når de slog ned på en lastbil var det ikke sjældent bødeblokken kom i brug, men små bøderne hjalp ikke, og der måtte skrappere midler i brug. Således fik vognmand Richard Damkjær fra Lønaa ved Thyregod ved retten i Vejle i 1958 en dom på at betale en bøde på 10.000 kr for adskillige gange at have ladet sine chauffører køre med overlæs og for overtrædelse af ferieloven.

 

Vognmanden var tidligere idømt bøder for at køre med overlæs, men de havde ikke virket. Derfor blev bøden så stor, og vognmanden gik kun nødtvunget ind på at betale. Hans chauffører var ligeledes tidligere dømt for at køre med overlæs. Vognmanden havde betalt deres bøder, og i stedet havde chaufførerne afstået fra at holde ferie eller få feriemærker! Vognmanden kørte brunkul til Skærbækværket ved Kolding og i 1956 betalte han godt 6.500 kroner i bøder for overlæs. Dertil kom 4.200 i chauffør-bøder. Advarsler, udsigt til at chaufførerne blev frataget deres førerbevis og skærpelse af bødetaksterne havde ikke hjulpet.

Selv med tom vogn kunne det være besværligt at komme rundt i kullejet, især i regnvåde perioder. Her er Rasmussen og Serup, Ringe, kørt fast i Søren Pedersens kulleje ved Fasterholt. Foto 1959.

Overlæsset var i dette tilfælde op mod 66%, men der blev i mange tilfælde uddelt bøder for overlæs på mere end 100% – både på forvogn og anhænger. Politiet havde travlt med bødeblokken, men mange vognmænd og chauffører, der ofte var delvist aflønnet efter hvor mange tons, der kom frem til kunden, tog chancen og prøvede at finde smutveje for at komme udenom politikontrollerne.

Evald Eybye, der blandt andet administrerer en facebookside om brunkulslastbilerne, har gennem mange år haft en lidenskabelig interesse for disse lastbiler og har bygget en lang række modeller af disse, som blandt andet udstilles på Brunkulsmuseet i Søby. -Af modeller af kulbiler har jeg nok cirka 70 stk. Der var jo mange bilmærker og typer i årene 1950-70, og det er dem jeg har lavet modeller af. Som stor skoledreng var jeg ofte med en vognmand fra Videbæk, min fødeby. Han havde fast kulkørsel til Skærbækværket. Det er nok herfra min interesse for emnet stammer og også modelbyggeriet. Kullejet, som Skærbækværket fik leveret kul fra, lå cirka 10 km. fra Videbæk, og cirka 65-70 biler kørte kul herfra. Jeg har lavet en liste over dem alle med nr., navn, bilmærke, og hvad bil og anhænger måtte læsse, fortæller Evald Eybye.

Museum for brunkulseventyret

Tiden og livet i brunkulslejerne er som skrevet tidligere en historie sig, som blandt andet er fortalt i bøger men ikke mindst på Brunkulsmuseet ved de gamle brunkulslejer i Søby. Et besøg her kan varmt anbefales, det giver et lille strejf af det hårde liv. Lastbilerne, som var det vigtige led i at få brunkullene frem, kan man blandt andet følge på facebookgruppe ”gamle brunkuls lastbiler og brunkulslejre fra de gamle dage”, der administreres af Evald Eybye, der også velvilligt har hjulpet med fotos og tekster til de fotos, der illustrerer denne artikel. Han fortæller på facebooksiden med stor viden og indsigt sammen med gruppens øvrige medlemmer om de mange lastbiler, der fragtede brunkul.

Verner Pedersen, Brande får bilen læsset med brunkul til Skærbækværket. Han jævner ud på bilen og holder øje med læsningen. Foto 1963.

En vinterdag med sneglatte veje er Emil Olsen, Ikast, på vej til Aalborg med et pænt stort læs brunkul. Elværket modtog ca. 50 læs kul hver dag. Foto cirka 1963-

 

Faktaboks:

Fra midten af 1950`erne og til slutningen i 1970 var de jysk-fynske elværker storforbrugere af brunkul. I 1958 fik de for eksempel leveret følgende mængder:

Fynsværket, Odense med lastbil 309.000 tons.

Midtkraft Aarhus med jernbane 348.000 tons.

Skærbækværket, Kolding med lastbil 564.000 tons.

Sdr. Jyllands Højspændingsværk, Aabenraa med lastbil 260.000 tons.

Vestkraft, Esbjerg med jernbane 105.000 tons og lastbil 209.000 tons.

Nordkraft, Aalborg med lastbil 262.000 tons.

Randers Elværk, Randers med lastbil cirka 75.000 tons.

Cirka 200 lastbiler var dagligt beskæftiget med transport af brunkul.

På det tidspunkt brugte også cementfabrikker, mejerier, teglværker og varmecentraler brunkul. Randers Elværk og Sdr. Jyllands Højspændingsværk skar hurtigt ned på deres forbrug og ophørte helt med brunkul først i 60-erne.

 

 

 

 

 

Billedtekster:

96: Det var et hårdt arbejde at læsse lastbilerne med brunkul – det foregik ofte med håndkraft. På jernbanestationen måtte brunkullene så læsses på jernbanevognene – også med håndkraft. Richardt Hede, Aarhus, henter brunkul i Søby i 1948. Tre mænd har travlt med at læsse bilen, en dansk bygget Triangel.

97: Selv om brunkulseventyret sprang ud i fuldt flor under og efter anden verdenskrig, blev brunkullene også en vigtig energikilde omkring første verdenskrig. Her har X 1517 fra Horsens hentet et læs brunkul vest for Brande en vinterdag. Åbent førerhus, fast gummi og kædetræk. Det bliver en sej tur hjem. Madkurven står foran bilen. Bilen er muligvis en GIDEON. Foto fra 1917-18.

98: Evald Eybye, der blandt andet administrerer en facebookside om brunkulslastbilerne, har gennem mange år haft en lidenskabelig interesse for disse lastbiler og har bygget en lang række modeller af disse, som blandt andet udstilles på Brunkulsmuseet i Søby. -Af modeller af kulbiler har jeg nok cirka 70 stk. Der var jo mange bilmærker og typer i årene 1950-70, og det er dem jeg har lavet modeller af. Som stor skoledreng var jeg ofte med en vognmand fra Videbæk, min fødeby. Han havde fast kulkørsel til Skærbækværket. Det er nok herfra min interesse for emnet stammer og også modelbyggeriet. Kullejet, som Skærbækværket fik leveret kul fra, lå cirka 10 km. fra Videbæk, og cirka 65-70 biler kørte kul herfra. Jeg har lavet en liste over dem alle med nr., navn, bilmærke, og hvad bil og anhænger måtte læsse, fortæller Evald Eybye.

99: Cirka 35 lastbiler venter på at læsse brunkul til Skærbækværket i august 1956. I baggrunden skimtes tårnet på Fjelstervang Kirke.

100: Verner Pedersen, Brande får bilen læsset med brunkul til Skærbækværket. Han jævner ud på bilen og holder øje med læsningen. Foto 1963.

101: Svend Laursens Opel Blitz med gasgenerator i Jyllandsgade ved oversvømmelse 1 april 1945. I vinduet kan man se køresedlen for kørsel med brunkul fra lejerne i Midtjylland. Under krigen blev der kørt mange læs brunkul både med tog og lastbil til havnene i blandt andet Horsens og Vejle for at blive sejlet til København

102: Midtjysk Transport, Herning, kørte med brunkul i mange år, og altid en Henschel. En gravemaskine læssede forvognen medens en anden maskine klarede anhængeren. Chauffør Hans Jørgensen jævner ud. Last 7.500 kg. og 12.400 kg på anhængeren. Foto 1963.

103: Vognmand A. Weis, Løvlund i gang med et dækskifte. Det var ikke noget særsyn i 1947, hvor der var stor mangel på nye dæk. Lidt svært at se hvilket bilmærke det drejer sig om.

104: Et stort og flot vogntog i 1944, tilhørende V. Niemann, Vejle. Forsynet med generator. Benzin og diesel var der ikke meget af dengang. Læsset med brunkul fra Fasterholt. Der er stil over vognmand/chauffør: kasket, spidsbukser og blanke læderstøvler.

105: Søby Brunkulsleje – lastbil fra Galten Motormølle. Sandsynligvis under krigen og sækkene på ladet er helt sikkert brænde til generatoren. Der skulle nok fyres nogle gange, inden bilen nåede hjem.

106: Ejner Hessel, Herning, MB LP329, og Erik Jensen, Skovby, Bogense, MB L337, har fået læsset brunkul til Fynsværket i 1964.

107: Det kunne være vanskeligt at komme til farbar vej, især i regnvåde perioder, når bilen var godt læsset med brunkul. Her må 2 traktorer hjælpe Jacob Olesen, Bredstrup, ud fra kullejet. Foto 1957.

108: Fra Søren Pedersens kulleje ved Fasterholt. Villy Pedersen, Brande, jævner i februar 1968 ud i hjørnerne inden turen til Fynsværket. En Mercedes L 327.

109: Gravemestrene var gode til at læsse bilerne, men der skulle alligevel skovles ud i hjørnerne. Her er tre chauffører i 1956 travlt beskæftiget med udjævning. 

110: A/S Vesthoffs 21 nye Bedford C lastbiler opmarcheret, som de købte i 1958. De transporterede brunkul fra Søby til havnen i Esbjerg til Vestkraft to gange dagligt. Den ene vogn skulle være reservevogn. Reservehjul og alt andet overflødigt med mere var afmonteret for at få større nyttelast (tæt på 20 tons). De blev leveret af Bedford forhandleren i Viborg, og de Viborg-nummerpladerne med TE. Fra 1958 og de næste 4-5 år stod der H. Hoffmann og Sønner på bilerne. Herefter blev navnet ændret til VESTHOFF. Lastbilerne kørte helt frem til i hvert fald 1969. Det fortælles, at skulle Bedford bilerne have kørt til Århus, ville den ikke kunne klare bakkerne, til Esbjerg var der mere flad vej. Det fortælles, at de aldrig nogensinde blev vinket ind til kontrol på landevejen fra Søby til Esbjerg af politiet. Til gengæld måtte politiet komme og udvælge dem, de ønskede til kontrol, fra P- pladsen i Søby og køre dem på Hoffmans værksted til kontrol. Hoffman havde eget værksted 100 m fra hvor de stod parkerede. 
De ringede til kontormanden Erling og han kom med nøglerne til udvalgte biler. Firmaet A/S Vesthoff, der var et kørselsfirma, blev dannet i fællesskab af Vestkraft, H. Theutt og Hoffman og Sønner. 
Vestkraft opkøbte et areal på 167 ha. ved Søby og entrepenørfirmaet Theutt, Viborg samt Hoffmann og Sønner, København stod for brydningen.

111: Mercedes l 312 med en 12 tons brutto anhænger. Samlet last ca. 14 tons. En populær bil til både lokal kørsel og længere ture.

112: En tom kulbil passerer Shell Service i den sydlige del af Brande i 1961. Brande var et af knudepunkterne for transporten af brunkul. Både med tog, hvor der afgik mange tog dagligt med brunkul, og et utal af lastbiler. Lastbilerne måtte gennem Brande og det gav store udfordringer med at holde vejene ved lige, det var kostbart, men det gav arbejdspladser, og der opstod mange virksomheder på baggrund af brunkulstransporterne. Mange værksteder, servicestationer og vognmandsfirmaer opstod på den baggrund.

113: En Mercedes, L 321 tilhørende A. Ulstrup i Hjortsvang passerer Shell i Arnborg, sikkert på vej til Skærbækværket med brunkul. Foto cirka 1960. Arnborg var også et af knudepunkterne i brunkulsbrydningen og transporten af brunkul.

114: Chauffør Hans Madsen fra Ikast fotograferet foran Chr. Madsens Mercedes i 1954. Bilen har 4 tons anhænger koblet på. Der ses 3 skovle på ladet, og da bilen ikke har tiplad, er der vist ingen tvivl om at lasten skal skovles af!

115: De to brunkulsbiler, Scania Vabis tilhørte vognmand O. Vallentin i Randers. Han hentede brunkul i lejerne i Abildaa og Sdr. Felding og kørte dem til Randers Elværk. Vognene er fotograferet på havnen i Randers.

116: Denne Scania Vabis L 56 tilhørte Ejner Christensen, Silkeborg. Her læsses bilen med brunkul til Skærbækværket i 1963. Bilen eksisterer endnu og tilhører Dieselhuset i Silkeborg og deltager hvert år i Veteranlastbilrally.

117: Med så mange brunkulslastbiler på vejene hver eneste dag, skulle det jo gå galt en gang imellem. Her uheld ved Vejle i 1965.

118: Det kunne være koldt, vådt og mudret at transportere brunkul. Der hentes brunkul en vinterdag i januar 1955 i Klynholt Brunkulsleje. Kontor og vægt ses i midten foroven.

119: Brunkullene skal frem uanset vintervejret. Aage Dahl, Hoven på vej til Skærbækværket i februar 1959. Bilen er en Büssing.

120: En sættevogn med ukendt trækkerfabrikat på vej til Aarhus ca. 1950 med et læs brunkul. Måske en Triangel?

121: Tre Volvo 375 vogntog opstillet fotografering i 1961. De tilhørte alle vognmand Chr. Sand fra Aalborg. Brunkulstransporten indgik ofte i en slags trekantskørsel, så man ikke kørte for langt med tomt læs. Chr. Sand kørte cement, eternit med mere fra Aalborg til det meste af Jylland og Fyn. På tilbagevejen kørtes til Søby eller Ørnhøj, hvor der blev hentet brunkul til Aalborg Elværk og Rørdal.

122: Bøderegnen var stor over brunkulstransporterne. Det kunne ofte betale sig at køre med overlæs trods bøderne. I årene 1956-60 blev der næsten kørt i døgndrift, og de fleste kulbiler kørte med overlæs, mere eller mindre. Hvis det ellers gik godt, var det her fortjenesten lå. Tilnavnet ”Peter Overlæs” var nok opstået med god grund.

123; Et læs brunkul til Fynsværket 1964. Kurt Holm Tørring ejede denne Scania Vabis L55.

124: Chauffør Henrik Bundgaard Rasmussen foran Alfred Ulstrups Mercedes. Han havde to Mercedes beskæftiget med brunkulskørsel.

125: Edv. Pedersen, Vejle, ejer denne Büssing, som holder på en BP tankstation, men hvor? Er muligvis på vej til Aalborg med brunkul. Foto cirka 1957.

126: En vinterdag med sneglatte veje er Emil Olsen, Ikast, på vej til Aalborg med et pænt stort læs brunkul. Elværket modtog ca. 50 læs kul hver dag. Foto cirka 1963-64.

127: Vognmand Viggo Poulsen, Højen, kørte i en periode brunkul til Vejle Havn med denne Magirus Deutz. Foto cirka 1955.

128: Selv med tom vogn kunne det være besværligt at komme rundt i kullejet, især i regnvåde perioder. Her er Rasmussen og Serup, Ringe, kørt fast i Søren Pedersens kulleje ved Fasterholt. Foto 1959.

129: Bay Jacobsen, Randers, kørte i 1958 brunkul til Randers Elværk, med dette MAN vogntog.

130: Ludvig Nielsen, Tirstrup, har læsset smuld i et kulleje ved Sdr. Felding. Leveres til Elværket i Aabenraa. En Scania Vabis L 71. Det er sikkert “snus” siden der er presenning på. Foto 1958.

131: Med de store brunkulstransporter til elværkerne havde færdselspolitiet et godt øje til lastbilerne. Her må en Henschel HS 140 tilhørende Ejner Hessel, Snejbjerg, en tur på vægten. Om der var overlæs! måske.

132: Først i 50-erne kørte der mange Triangel på de danske veje. Her har Johs. Jensen, Paarup, hentet et læs store brunkul i Søby. Foto cirka 1953.

137: Den lavtstående sol og sneglat vej var årsag til, at en kulbil og en skinnebus stødte sammen i Sdr. Omme 16. dec. 1957. Bilen slap over skinnerne, men anhængeren ramte bussen. Lastbilen tilhørte Viggo Vejvad, Herning. Det blev heldigvis kun til småknubs til passagererne.

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ny storparcel i Hadsten i udbud

Ny storparcel i Hadsten i udbud

Storparcellen på Gl. Sellingvej 12 i Hadsten bliver udbudt til tæt-lav bebyggelse i to etager ... læs mere
ET GAMMELT POSTKORT MED ET MEJERI

ET GAMMELT POSTKORT MED ET MEJERI

En mejeriejer, en boghandler, en førstelærer. Alle medvirkende til en aktiv og levende stationsby, og alle bidrog de til dette fine postkort fra Hadsten ... læs mere
Rekordstor tilslutning til Kunst i Favrskov

Rekordstor tilslutning til Kunst i Favrskov

 Den 21. - 22. september  kl. 10 - 17 i Søften ... læs mere
Færdselsuheld i Hinnerup

Færdselsuheld i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
HSK samarbejder med anden fodboldklub

HSK samarbejder med anden fodboldklub

Holdsamarbejder er ikke altid "lutter lagkage", men jeg er glad for, at jeg kan berette om en god historie fra pigefodboldens verden ... læs mere
Litterære filmaftener i Hadsten og Hammel

Litterære filmaftener i Hadsten og Hammel

Kom til en hyggelig aften i den lokale biograf med læseinspiration og film ... læs mere
Østjyllands Politi søger medlemmer til borgerråd

Østjyllands Politi søger medlemmer til borgerråd

Østjyllands Politi opretter to nye borgerråd, hvor frivillige borgere får mulighed for både at dele deres oplevelser med politiet og drøfte nye tiltag. Målet er at sikre en tæt dialog og inddragelse af borgernes perspektiv ... læs mere
Pilotprojekt i Sundhedshuset i Hadsten

Pilotprojekt i Sundhedshuset i Hadsten

Til Alle Patient foreninger – Pensionist foreninger – Ældresagen i Favrskov Kommune ... læs mere
Indbrud i Hinnerup

Indbrud i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Favrskov er stadig blandt de bedste erhvervskommuner

Favrskov er stadig blandt de bedste erhvervskommuner

Favrskov er igen flot placeret i dette års udgave af Lokalt Erhvervsklima, der er Dansk Industris opgørelse af kommunernes erhvervsvenlighed ... læs mere
Serie 2, sejr over Østdjurs 91

Serie 2, sejr over Østdjurs 91

Af Formand for HSK-fodbold Gert Jensen ... læs mere
Loading...