|

Lille pige skal sænke bilisters fart

Mange steder på landevejene i Favrskov Kommune vil bilister i de kommende uger se en rød silhuet af en 1,2 meter høj pige, der står og vinker. Hun er en del af kampagnen ”Mit Hjem – Din Fart”, og hun skal minde bilisterne om, at de skal tænke på, hvor hurtigt de kører på landvejene.

Det er utrygt at bo i nærheden af en landevej, hvor bilerne suser forbi i høj fart. Seks ud af ti beboere ved landevejene er bekymrede på grund af bilernes høje fart, viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik.

På landevejene i Favrskov Kommune har 13 personer mistet livet, og 70 mennesker er blevet kvæstede i perioden 2007 – 2011. Derfor er kommunen med i den landsdækkende fartkampagne ”Mit Hjem – Din Fart”, der skal minde bilisterne om at sætte farten ned. For høj fart er nemlig en af de væsentligste årsager til de mange ulykker på landevejene.

Charlotte Green (C), formand for Teknik- og miljøudvalget i Favrskov Kommune, glæder sig over kampagnen.

– Der er ingen tvivl om, at den høje fart på landevejene er årsag til utryghed for beboerne langs vejene, og derfor er det godt at sætte fokus på problemet. Det får forhåbentlig flere til at tage bedre hensyn. Vi ved, at det nytter at gøre opmærksom på et problem som dette, og vi er nødt til at gentage budskabet jævnligt, siger Charlotte Green.

I hele landet bor der 750.000 mennesker ved eller i nærheden af en landevej – heraf 150.000 børn. Der er med andre ord mange tusinde personer, der bruger landevejen hver dag. De kan være bekymrede, når de kører ud af deres indkørsel eller sender børnene af sted på cykel, eller når de skal gå til bussen.

Landevejene er de farligste
Størstedelen af trafikulykkerne i Danmark sker på landevejene. Omkring 80 procent af bilisterne erkender i en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik, at de kører for hurtigt, når de kører på en landevej. Hvis bilisterne overholdt fartgrænsen på landevejene, så kunne 50 mennesker hvert år redde livet, og 250 personer ville ikke blive hårdt kvæstede.

Sammen med mange andre kommuner bakker Favrskov Kommune op om kampagnen for at gøre landevejene mere sikre.

– Mange bilister opfatter landevejene som sikre veje og glemmer, at der bor mennesker i nærheden. Derfor kører de ofte for stærkt og udsætter dermed sig selv og andre for fare. Men der er gode grunde til at overholde hastighedsgrænsen, da selv en lille hastighedsoverskridelse kan gøre, at ulykken ender fatalt, siger Michelle Laviolette, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Mange bilister glemmer, at de på en landevej kører tæt på modkørende, og at der kan komme børn, cyklister og biler ud fra sideveje og udkørsler. Derfor kan det nemt gå galt, hvis man kører for stærkt, da det tager længere tid at bremse ned.

Om kampagnen
Kampagnen ”Mit Hjem – Din Fart?” foregår i 60 kommuner fra mandag 16. april til mandag 7. maj 2012. Den første og sidste uge deltager politiet med fartkontrol på vejene i flere politikredse.

Bag kampagnen står kommunerne i Danmark, politiet, Rådet for Sikker Trafik og Q8.

Som noget nyt kan borgere, der er generet af bilernes høje fart, bestille en kampagnepakke fra Rådet for Sikker Trafik. Så kan de selv lave lokale events, der skal minde bilisterne om at sætte farten ned. De kan for eksempel give klistermærker til de bilister, der gerne vil vise, at de overholder hastighedsgrænsen. Klistermærket kan bilisterne sætte på deres kofanger og på den måde opfordre andre bilister til også at overholde hastighedsgrænsen.

www.sikkertrafik.dk/saenk-farten kan man gå ind og markere på et digitalt Danmarkskort, hvor bilisterne kører for stærkt. På den måde kan man være med til at sende et signal til bilisterne om, at deres kørsel på udvalgte veje skaber bekymring hos beboerne ved eller i nærheden af landevejene.

Fakta:

  •  9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af andres høje fart. 6 ud af 10 er decideret bekymrede (Yougove Zapera for Rådet for Sikker Trafik)
  • 8 ud af 10 siger selv, at de kører for hurtigt (Megafon for Rådet for Sikker Trafik)
  • Hvis alle overholder fartgrænserne alene på landevejene, kan vi redde 50 liv om året, og 250 personer ville ikke blive hårdt kvæstede.

Kontakt:
Charlotte Green, formand for Teknik- og miljøudvalget, Favrskov Kommune, 25 67 38 28

Natasja Linke Funch, ingeniør i Trafik og Veje, Favrskov Kommune, nfun@favrskov.dk  89 64 53 17

Michelle Laviolette, projektleder, Rådet for Sikker Trafik, 24 96 11 44

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Regulering af satser for tabt arbejdsfortjeneste

Regulering af satser for tabt arbejdsfortjeneste

På grund af fejl i enkelte satser orienterer KL nu om muligheden for at få ens sag behandlet på ny ... læs mere
S straffer Favrskov

S straffer Favrskov

af Ken Richter, Hejrevej 12, 8382 Hinnerup ... læs mere
Indbrud i Ulstrup

Indbrud i Ulstrup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
VENSTRE HAR FREMGANG

VENSTRE HAR FREMGANG

Af formand for Venstre i Favrskov, Michael Jensen ... læs mere
Comedy Night vender tilbage til Hadsten

Comedy Night vender tilbage til Hadsten

Af Simon Olsen, Salgs- & Eventchefen i Hadsten Håndbold ... læs mere
Trækker sig fra sit topjob i FN-panelet

Trækker sig fra sit topjob i FN-panelet

Helle Thorning-Schmidt vil alligevel ikke jagte skatteunddragere ... læs mere
Den ultimative lyd af forår

Den ultimative lyd af forår

Kun en uges tid efter kyndelmisse synger lærken ... læs mere
Stormskader i Favrskov

Stormskader i Favrskov

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
NYE BORGERE ER MEGET VELKOMNE I FAVRSKOV

NYE BORGERE ER MEGET VELKOMNE I FAVRSKOV

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd, formand for Børne- og Skoleudvalget og borgmesterkandidat for Venstre ... læs mere
Loading...