|

LYS I DIT LYS SKAL VI SKUE

Julehyggen breder sig, og den 21. december tænder vi op i hytte og vrå. Julen er lysenes fest, og i dag skinner øjnene på PingvinNyts julekalenderskribent…

 

Dagens julelys tændes af Kurt Villy Svendsen

JULELYS I ØJNENE

Som omtalt i afsnittet om pebernødder var forventningerne store ved juletid. Ikke kun blandt børnene og andre, som fik en pebernød eller en kage med hjem. For at gøre julen ekstra festlig blev der tændt mange lys i højtidsdagene – noget, vi blandt andet ser overført til vore dages gader og stræder.

Byer – store som små – har gennem tiden gjort meget ud af juleudsmykningen med tusindvis af julelys. To byer, der har markeret sig med ekstra smukke idéer til juleoplysningen, er Randers og Hadsten. Det skal være en hyggelig og rar fornemmelse at gå gennem sin julepyntede by.

Også indendøre blev der i gammel tid gjort ekstra ud af julen. Ikke nok med at sneen altid dalede ned over det ganske land i gamle dage og indhyllede folk og fæ i sin snehvide dug, nej – indendøre blev det lange bord skam også pyntet med en dug nok så hvid og strøget.

Dejligt brød blev sat frem i store portioner, og øllet blev skænket op; rigeligt, i høje krus med tinlåg. Og så blev julelysene tændt; pyntet med klippet og kruset papir og ombundet med røde silkebånd.

Datidens juleborde indeholdt to usædvanlig tykke tællelys, der kunne brænde længe. Et lys for manden i huset og et for konen. Disse lys rørte man ikke, og man flyttede dem aldrig. Slukkes måtte de heller ikke, hvilket man i øvrigt i gamle dage gjorde på værdig vis med fingrene. De store, tykke julebordslys måtte ikke røres: Blev ét af dem slukket ved et uheld, var det et dødsvarsel til familien. Man sagde, at den af ægtefællerne, hvis lys brændte længst, levede længst.

Fattigdommen var større i gamle dage end i dag, og derfor trådte nærsamfundets offervilje og socialhjælp i kraft til jul. En del mennesker måtte gå tiggergang, så husmoderen modtog ofte besøg fra landsognet; ja selv fra byerne.

Der blev bedt om juleglæde, og så fik enhver et stykke flæsk og et sigtebrød – måske en julekage. Man kunne også give en kop gryn med eller en rest levning fra det fede julebord. Et stykke svinehoved eller sylte gjorde altid godt. Måske en leverpostej.

Når disse mennesker kom på besøg, blev de endvidere budt på et stykke smørrebrød og en dram, men den måtte gerne hældes på en medbragt flaske. Øverst blev der imidlertid altid lagt et julelys, for ingen skulle sidde i mørke juleaften. Til tider satte man julelyset i dramflasken som en prop. Begge dele blev derpå båret forsigtigt hjem, så ikke noget af det kostelige indhold tabtes.

Julelyset har en magisk dragende kraft, og selv om man i dag kan købe de livagtigste plastiklys – endda med sitrende, naturtro ”flamme” – og den runde lysekrop fodret med to 1,5 volts alkaline batterier med ekstra lang levetid – er det stadig det levende lys, der stimulerer sindet mest. Ja – det tændte lys med flammen, der måske kan give en svag røgfane fra sig – og duften af juletræet – så er det jul!

Respekt for lyset bør man have. Det gælder overalt. Tilbage i tiden var der levende lys tændt i pakrummet på Hadsten Posthus i aftenvagten om julen. Kontorpakmesteren sørgede for lysene, som altid var fra ASP-Holmblad og indkøbt hos Købmand P. O. Sørensen på hjørnet. Firmaet havde de smukkeste æsker til julelysene, som dengang kunne købes med røde og hvide i en blandingspakke, og de blev solgt under mottoet: ”Levende lys er en del af julens hygge”.

ASP-Holmblad havde skam også nisser ansat…

Respekten for lysets kraft måtte en kvindelig postarbejder sande, da hun havde nydt en forfriskning i budstuen og derefter vendte tilbage til sorteringen i pakrummet. Med overraskelsen billedlig talt lysende ud af øjnene vendte hun sig mod kontorpakmesteren med blussende kinder og stønnede:

-Ved du godt, at flammen på et ASP-Holmblad julelys lugter præcis ligesom brændte næsehår..?

Mange kunstnere har tegnet julekort, hvor julelyset har en fremtrædende plads. I dag har jeg som dagens kunstner valgt Viggo Jastrau, som blev født i Flensborg, medens byen stadig var dansk; 9. marts 1857. Jastrau døde 9. februar 1946 i København.

Viggo Jastrau er en meget dygtig tegner, som falder i min smag. Især er jeg betaget af hans små nisser, der skiller sig meget ud fra for eksempel Henrik Larsens og Carl Røginds.

En lille nissepige går igen og igen. Skælmsk som Røginds og Larsens er hun ikke – snarere lidt uhyggelig. På det ene motiv kommer jeg altid til at tænke på ”Den lille pige med svovlstikkerne”, dog med den positive forskel, at julekortets pige har fået noget med sig hjem til juleaften.

Set med Hadsten-øjne er Jastrau ekstra interessant. Kunstneren fulgte en overgang med folkemindesamleren Evald Tang Kristensen for at tegne de spændende gamle fortællere, som litteraten opsøgte i det jyske, og Tang havde en plan om også at lade Jastrau tegne nogle af husene, de boede i. Samarbejdet faldt ikke ud til Tangs tilfredshed, hvorfor han i stedet senere valgte den kendte Hadsten-fotograf Peder Olsen som ledsager, men det er en anden historie…

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Flertal holder foreningerne i uvished

Flertal holder foreningerne i uvished

af byrådsmedlem for Venstre Morten Bang - Hinnerup ... læs mere
Indbrud

Indbrud

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Velgørende stafet satte liv i fællesskabsfølelsen    

Velgørende stafet satte liv i fællesskabsfølelsen    

Foreningsidrætten er fortsat på standby, og det giver store afsavn. Søndag genskabte HOG-fodbold fællesskabsfølelsen i en velgørende ”sammen-hver-for-sig-stafet”.  ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE Naturvidenskabernes Hus

PRESSEMEDDELELSE Naturvidenskabernes Hus

Danmarks største naturfagskonkurrence rykker hjem eleverne i Favrskov Kommune ... læs mere
Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Årsregnskab 2020 . Tilfredsstillende udvikling ... læs mere
VITAMIN BOOST uge 8

VITAMIN BOOST uge 8

af Erhvervschef Bente Nørgaard, Favrskov Kommune ... læs mere
Bobilen skulle altid holde over en rist!

Bobilen skulle altid holde over en rist!

Af Motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Corona: Pas på dårligt indeklima, når I er hjemme hele tiden

Corona: Pas på dårligt indeklima, når I er hjemme hele tiden

Af Journalist - Julie Trolle Boding BOLIUS ... læs mere
Loading...