|

Må vi ønske læserne en rigtig Glædelig Jul!

Af Jørgen Kjær – Hadsten – motorredaktør

 

Af Jørgen Kjær

 

Der var engang – sådan starter mange eventyr, og det bør vel også være starten på fortællingen om det kære danske – og i dag udskældte danske postvæsen. Der var nemlig en gang hvor postbude i røde jakker og gule biler delte sækkevis af breve og pakker ud. Særligt op til jul var mængderne af specielt julekort store. Med til eventyret hører også et postvæsen, der bragte breve og pakker ud dagligt – flere steder endda flere gange dagligt!

Til jul var det specielt vigtigt at posten nåede frem i alle afkroge af landet – det var nemlig ved denne højtid, de fleste modtog en eller oftest flere hilsner fra venner og bekendte, som man måske ellers aldrig hørte fra. Så kunne man hygge sig i juledagene med at se de flotte postkort og læse de mange hilsner. Og en god jul blev ikke bare målt på antallet af julegaver, også antallet af julekort i strømpen eller den røde korsstingsbroderede postkasse talte. Der var også en vis prestige i at skulle sende mange julekort, og undertegnede husker tydeligt den nærmest højtidelige stemning, når mine forældre satte sig ved spisebordet for at skrive julekort. Alle skulle huskes.

Julekortet blev opfundet i England i 1843 af en forfatter og medarbejder på rigsarkivet, der fik den geniale ide at effektivisere processen, når der skulle skrives julehilsner. Forsidens motiv blev tegnet af en kunstner, og vakte dog lidt forargelse, da det viste frådseri ved et julebord, og der samtidig var billeder af velgørenhed.

Flyvemaskinen var også i sin vorden og blev en populær del af julekortmotiverne – måske kunne man ligefrem benytte luftpost.

Danmarks første julekort kom fra Tyskland og blev sendt i 1870’erne. I 1880’erne stod papirfirmaet Levison for at udsende de første danske julekort i København. Kortenes motiv var en julenisse, og de blev hurtigt en succes. I forlængelse af julekortene blev også andre lykønskningskort fremstillet, der kunne bruges på andre årstider, og dermed voksede en helt ny branche frem. Danmark var langt bagefter England og Tyskland med hensyn til produktionsprocessen, så de første kort var temmelig primitive i udførelsen. Alligevel blev de meget populære, da motiverne var udpræget danske med nisser og børn i sneklædte landskaber og tegnet af populære professionelle illustratorer og karikaturtegnere.

Rasmus Klumps far, Vilhelm Hansen, kunne også tegne flotte julekort som dette, der blev sendt i 1956..

 

Biler og andre motorkøretøjer, luftskibe og flyvemaskiner vandt udbredelse på samme tid som julekortenes storhedstid, og blev hurtigt en del af motivet, så går man lidt i gemmerne, finder man ofte postkort med disse motiver, de gamle julekort og andre lykønskningskort med nisser og biler kan så udmærket være endnu en indfaldsvinkel til motorhistorien og kultur- og kunsthistorien.

Bilerne er ofte modeller fra den tid julekortene blev fremstillet i, og man kan finde julepostkort med motormotiver helt tilbage til bilens barndom. Hvis julekortet ikke afslører sig selv med hensyn til alder og sted gennem postvæsenets stempler, kan man jo hygge sig med at prøve at aldersbestemme dem ud fra bilmodel med mere, selv om man ofte oplever, at de gamle biler har levet længere på postkortene end på landevejen.

I dag er det emails og Facebook, der har overtaget julekortenes funktion, men lur mig, jeg vover den påstand, at julekort og andre lykønskningskort for den sags skyld godt kan få en renæssance på et eller andet tidspunkt. Der er ligesom med et klassikermagasin noget helt specielt ved at sidde med mediet i hånden, selv om det er en dyrere proces. Tænk bare på den popularitet LP-plader, kassettebånd og CD`er har fået! Mange virksomheder sender i øvrigt i dag fysiske jule- og nytårskort til deres kunder – de må jo så kunne noget!

Med et lille skønsomt udvalg af ældre julekort vil VeteranPosten oog PingvinNyt ønske læserne en rigtig glædelig jul og godt nytår!

Julekortene var udført af datidens kunstnere og kunne være af varierende detaljeringsgrad.

 

Nok et af de tidligste automobiler på et dansk julekort. Tegnet af H. Tesch i 1910-

 

 

109: Rasmus Klumps far, Vilhelm Hansen, kunne også tegne flotte julekort som dette, der blev sendt i 1956..

100: Dette julekort blev sendt for netop 100 år siden den 24/12 2019.

101: Man havde for 100 år siden store forventninger til luftskibe som fremtidens transportform.

102: Julekortene var udført af datidens kunstnere og kunne være af varierende detaljeringsgrad.

103: Julekort med letgenkendeligt motiv fra København.

104: Sporvognene var populære motiver i de byer, der havde sporvogne, København, Odense og Aarhus.

105: Flyvemaskinen var også i sin vorden og blev en populær del af julekortmotiverne – måske kunne man ligefrem benytte luftpost.

106: Forskellige firmaer som her Volvo sendte også julekort til kunderne.

107: På danske julekort var nisserne populære motiver.

108: Nok et af de tidligste automobiler på et dansk julekort. Tegnet af H. Tesch i 1910-

109:Julekort tegnet af Axel Axelsen i 1951. Her har bilmodellen på kortet overlevet bilerne på landevejen. Postkortene skulle allerede på det tidspunkt have et lidt nostalgisk og måske hyggeligt præg.

110: Tidligt julekort tegnet af Christian Hoff.

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Se og hør video-film fra Sct. Hans Aften i Haldum

Se og hør video-film fra Sct. Hans Aften i Haldum

Videoen er optaget af AVCfilm.dk i Haldum ... læs mere
Årets Studenter sprang ud fredag

Årets Studenter sprang ud fredag

Festlige dage på Favrskov Gymnasium i Hadsten ... læs mere
Brand på gård

Brand på gård

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld ved Hinnerup

Færdselsuheld ved Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Så er det HØST - tid

Så er det HØST – tid

Rikke Møller Antvorskov ... læs mere
Brandstation bevares – men formentlig med et mindre slukningsområde

Brandstation bevares – men formentlig med et mindre slukningsområde

Den fælleskommunale beredskabskommission for Randers, Favrskov og Djursland har valgt at følge et revideret ønske fra Favrskov Kommune og bevare den ellers lukningstruede brandstation i Hinnerup ... læs mere
Kvinde fundet i Lilleåen er identificeret

Kvinde fundet i Lilleåen er identificeret

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Vidner søges til groft overfald i Hadsten

Vidner søges til groft overfald i Hadsten

Om aftenen den 11. juni blev en 20-årig mand overfaldet med slag og spark på Søndergade i Hadsten. Så du episoden, så hører Østjyllands Politi meget gerne fra dig ... læs mere
Gratis sommeraktiviteter 2020 i Favrskov

Gratis sommeraktiviteter 2020 i Favrskov

Her kan du læse mere om sommerferieaktiviteter i Favrskov Kommune i 2020 ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Romaner fra årets rejsemål ... læs mere
Færdselsuheld og spirituskørsel 

Færdselsuheld og spirituskørsel 

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...