|

MÅNEDENS KLUMME. – nr. 50

Af Sven Erik Ginge jour. emer.

Tillykke og tak

PingvinNyt siger Sven Erikl Ginge en stor tak for hans interessante klummer,hvor klummen i dag er nummer 50 i rækken

 

Så gik november, kommunalvalget blev overstået, men magtbalancen er som før. Det vildeste var at to fra Venstre trak lod om én plads. Men nu kan vi da endelig slippe for de stupide, børnehaveagtige slogans som ”Spis de røde” og ”Drik en blå”. Lad os håbe at den politiske barre sættes lidt højere. Måske man lige skulle minde vælgerne om, at de altså selv har valgt de 25 medlemmer af byrådet. Og måske man lige skulle minde de 25 valgte om følgende: folk med gode intentioner giver os løfter – folk med god karakter holder dem. Men lad os nu foreløbig nøjes med at kræve, at de mange kandidater får fjernet de sidste valgplakater i en fart. Sidste frist var faktisk 29. november.

Snesevis af hjælpere var involveret i valget, både mens det stod på, og da der skulle tælles op. Næsten som sædvanlig var Østervangshallen absolut sidst med et resultat. Det tog over en time mere at tælle godt 2000 stemmer end det varede på Hadsten Skole at tælle godt 3000 stemmer.

Her i november er der sikkert mange, som har startet julegaveindkøbene. Og lige så sikkert som julens komme er det, at flere og flere køber gaverne på nettet. Nu har Favrskov Kommune gjort som mange andre kommuner når det gælder nethandel. Der er lavet et ”elektronisk varehus”, så medarbejderne kan bestille direkte. Nemt for den enkelte, billigere for kommunekassen.

Men er det nu også billigere? Er regnestykket gjort helt færdigt? Hvad koster det de lokale butikker, at kommunen nu handler på nettet? Hvad koster det af mistede arbejdspladser, mistede skatteindtægter, lukkede butikker, mistet image som handelsbyer? Er det mon indregnet? Er der mon så sparet noget? Hvorfor dog ikke prøve at lave lokale indkøbsaftaler? Hvorfor ikke gå imod strømmen og handle meget mere lokalt? Man kommer jo ikke foran ved at gå i andres fodspor.

I front kan man heller ikke ligefrem kalde kulturhusets cafe. Uden en forpagter har cafeen været mere eller mindre lukket nu i månedsvis. Hvornår mon der sker noget?

Joh, der har været nok at spekulere over helt lokalt her i november. Men tænk også lige i den kommende måned på disse mærkedage uden for kommunegrænsen:

  • 2. december er det 320 år siden at St. Pauls Cathedral i London bliver genindviet efter at være ødelagt af en brand 33 år tidligere.
  • 2. december er det 30 år siden at Prins Charles ved en tale i London hævder, at moderne arkitekter har skadet London mere end Hitlers Luftwaffe.
  • 8. december er det 100 år siden at et britisk korps rykker ind i Jerusalem og afslutter 672 års osmannisk styre.
  • 15. december er det 380 år siden at salmedigteren Thomas Kingo fødes i Slangerup.
  • 25. december er det 2017 år siden at Jomfru Maria føder Jesus af Nasareth i en stald i Bethlehem. Mange lærde har dog lige siden sået tvivl om datoen nu også er den rigtige.
  • 31. december er det 330 år siden at franske protestanter (hugenotter) forlader Frankrig på grund af religionsforfølgelse. De bosætter sig i Sydafrika, og medbringer foruden deres religion også nogle vinstokke, som siden udvikler sig til de gode sydafrikanske vine.

 

Til alle Pingvinnyts læsere: ha’ en rigtig god december.

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Her stinker det i danskernes hjem

Her stinker det i danskernes hjem

Danskerne generes af lugt fra især afløb, køleskab, vaskemaskine og opvaskemaskine, viser undersøgelse ... læs mere
Færdselsuheld i Hinnerup

Færdselsuheld i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Dansk Revision Cup 2019 i weekenden

Dansk Revision Cup 2019 i weekenden

af Gert Jensen, fodboldformand i HSK ... læs mere
Børn og Familie klar med den første kvalitetsrapport

Børn og Familie klar med den første kvalitetsrapport

Rapporten viser, at arbejdet med tidlig opsporing og tidlig indsats for at sikre børns trivsel er på rette vej. Resultaterne er også med til at pege på tre nye indsatsområder ... læs mere
De levende billeder

De levende billeder

Den 1. marts bliver Hadsten Bio 80 år. Rejsebiografen i Østergades Hotel blev nu afløst af en rigtig biograf ... læs mere
Flosset image...

Flosset image…

De to største pengeinstitutter her i landet kæmper med imageproblemer og kundeflugt i stor skala ... læs mere
Generalforsamling i Natteravnene i Hadsten-Hinnerup

Generalforsamling i Natteravnene i Hadsten-Hinnerup

Fommand Heidi Hagen Siem fik et flot genvalg, som formand ... læs mere
Favrskov`s borgmester fylder 60 år

Favrskov`s borgmester fylder 60 år

Nils Borring (S), folkeskolelærer og borgmester i Favrskov Kommune, fylder 60 år 24. februar ... læs mere
Klimaændringer – Den danske vinkel

Klimaændringer – Den danske vinkel

Livestreamet foredrag fra Aarhus universitet ... læs mere
Nyt liv i den gamle hjulfabrik.

Nyt liv i den gamle hjulfabrik.

PingvinNyt har besøgt Direktør Ruben M. Andersen, Loebeshop og han viser os rundt og fortæller hvor langt de nået i deres ny WEB-hotel ... læs mere
Loading...